NA’AMAN

(Na’aʹman) [af en rod der betyder „at være liflig“].

1. En søn af Benjamins førstefødte søn, Bela. (1Kr 8:1-4, 7) Eftersom denne Na’aman blev stamfader til en slægt i Benjamins stamme, nemlig na’amatitternes slægt (4Mo 26:40), omtales han andetsteds som en af Benjamins „sønner“. — 1Mo 46:21.

2. En aramaisk hærfører i det 10. århundrede f.v.t., under Joram af Israels og Ben-Hadad II af Arams regering. Han var ’en mægtig, anset mand og en dygtig kriger’, og ved ham ’havde Jehova givet Aram frelse’. (2Kg 5:1) Bibelen fortæller ikke nærmere hvordan eller hvorfor Na’aman blev brugt til at give Aram denne frelse. Det er muligt at Na’aman stod i spidsen for de aramaiske styrker der vellykket modstod den assyriske konge Salmanassar III’s forsøg på at indtage Aram. Da Aram ved sin fortsatte uafhængighed dannede en stødpudestat mellem Israel og Assyrien, kan dette have medvirket til at bremse Assyriens aggressive fremstød mod vest indtil Jehovas tid var inde til at Nordriget blev omstyrtet og befolkningen ført i landflygtighed.

Helbredt for spedalskhed. Na’aman var spedalsk, og selv om aramæerne ikke krævede at han blev isoleret sådan som Jehovas lov krævede det af spedalske i Israel, var det dog en velkommen nyhed for ham at få at vide hvordan han kunne blive helbredt for denne sygdom. Han fik oplysning om dette gennem sin hustrus israelitiske tjenestepige, som fortalte om en profet i Samaria der kunne helbrede spedalskhed. Na’aman begav sig straks til Samaria medbringende et introduktionsbrev fra Ben-Hadad II. Kong Joram af Israel modtog ham imidlertid køligt og med mistro før han sendte ham videre til Elisa. Og Elisa modtog ikke selv Na’aman, men lod sin tjener sige til ham at han skulle bade sig syv gange i Jordanfloden. Med såret stolthed og måske en følelse af at være blevet sendt fra det ene sted til det andet uden at være blevet officielt modtaget og uden at have fået noget ud af det drog Na’aman bort i vrede. Havde hans tjenere ikke ræsonneret med ham og vist ham hvor rimelige anvisningerne var, ville Na’aman være vendt hjem til sit land uden at være kommet af med sin spedalskhed. Til sidst badede han sig imidlertid syv gange i Jordan og blev mirakuløst renset. Han var den eneste spedalske Elisa helbredte. — 2Kg 5:1-14; Lu 4:27.

Blev en tilbeder af Jehova. Fyldt med taknemmelighed og ydmyg værdsættelse vendte den aramaiske hærfører nu tilbage til Elisa, en rejse på måske 50 km, og tilbød ham en meget rundhåndet gave, som profeten på det bestemteste afslog at tage imod. Na’aman bad da om noget af Israels jord, ’så meget som et par muldyr kunne bære’, til at tage med hjem så han kunne bringe ofre til Jehova på Israels jord, og han lovede højtideligt at han for fremtiden ikke ville tilbede nogen anden gud. Måske havde Na’aman i tanke at bringe ofre til Jehova på et alter af jord. — 2Kg 5:15-17; jf. 2Mo 20:24, 25.

Na’aman bad dernæst om at Jehova ville tilgive ham når han under udførelsen af sine embedspligter bøjede sig for guden Rimmon sammen med kongen. Kongen var øjensynlig gammel og svag og måtte støtte sig til Na’aman. I så fald bøjede Na’aman sig ikke for guden for at dyrke den, men blot for pligtskyldigt at støtte sin konge, og handlingen var uden dybere mening for ham. Elisa troede Na’aman og svarede: „Drag bort i fred.“ — 2Kg 5:18, 19.

Efter at Na’aman var taget af sted, blev han indhentet af Elisas havesyge tjener, Gehazi, som løgnagtigt lod forstå at Elisa havde ændret mening og alligevel gerne ville tage imod nogle af gaverne. Na’aman gav ham med glæde sølv og klæder. Men Jehova straffede Gehazi og hans efterkommere med spedalskhed til fjerne tider fordi han havde misbrugt sin stilling som Elisas tjener og ved denne grådige og løgnagtige handling havde forsøgt at slå mønt af Jehovas ånds virke. — 2Kg 5:20-27.