HIRAM

(Hiʹram) [muligvis en kortform af Ahiram, der betyder „min broder er høj (ophøjet)“].

I den masoretiske tekst er navnet nogle steder gengivet „Hirom“ (1Kg 5:10, 18; 7:40a) og „Huram“ (2Kr 2:3).

1. Konge af Tyrus i det 11. århundrede f.v.t., samtidig med David og Salomon, som han havde et venskabeligt forhold til.

Efter at David havde indtaget klippeborgen Zion og var begyndt at bygge et palads på stedet, sendte Hiram sendebud til ham for at indgå en handelsaftale med ham. Derefter leverede han David cedertømmer fra Libanons vestskråninger og sendte ham håndværkere der kunne arbejde i træ og sten. — 2Sa 5:11; 1Kr 14:1.

Da Hiram hørte at David var død, og at Salomon nu regerede i hans sted, sendte han sine tjenere til ham for at forny venskabsaftalen. (1Kg 5:1) Salomon bad da Hiram om at sende ham byggematerialer og at stille en del af den arbejdskraft til rådighed der var nødvendig til bygningen af det store tempel. Samtidig tilbød han at aflønne Hirams arbejdere med store mængder hvede, byg, vin og olie. (1Kg 5:2-6; 2Kr 2:3-10) Derpå velsignede Hiram Jehova, og der blev indgået en venskabspagt mellem de to nationer. — 1Kg 5:7-12; 2Kr 2:11-16.

Ved afslutningen af Salomons byggeprogram, der i alt varede 20 år, gav Salomon Hiram 20 byer, men Hiram syntes ikke de var gode nok. (1Kg 9:10-13; se KABUL, 2.) Det kan ikke siges med sikkerhed om det var disse byer Hiram gav Salomon tilbage, eller om det var nogle andre byer. (2Kr 8:1, 2) Man ved heller ikke om Hiram sendte Salomon de 120 talenter guld (280 mio. kr.) efter at han havde fået byerne som gave, eller om de på en eller anden måde var en del af byttehandelen. — 1Kg 9:14.

Da Salomon byggede en flåde i Ezjon-Geber, der lå ved Aqababugten, deltog Hiram også i dette foretagende. Han stillede erfarne søfolk til rådighed som kunne bemande skibene sammen med Salomons tjenere. Foruden disse skibe, der besejlede farvandene langs Afrikas østkyst, havde Hiram og Salomon andre skibe som sejlede til Tarsis, der øjensynlig lå i den vestlige ende af Middelhavet. Ved denne omfattende skibsfart indførtes mange værdifulde varer: guld, sølv, elfenben, kostbare sten, værdifulde træsorter og sjældenheder som aber og påfugle. — 1Kg 9:26-28; 10:11, 12, 22; 2Kr 8:18; 9:10, 21; se EZJON-GEBER.

2. Den dygtige kunsthåndværker der fremstillede meget af inventaret til Salomons tempel. Hans fader var fra Tyrus, og hans moder var en enke der ifølge én oplysning var „fra Naftalis stamme“ og ifølge en anden var „af Dans sønner“. (1Kg 7:13, 14; 2Kr 2:13, 14) Denne tilsyneladende uoverensstemmelse løses ved at man — som nogle forskere gør — antager at hun var født som medlem af Dans stamme, hvorefter hun var blevet gift med en mand fra Naftalis stamme og efter hans død blev gift igen med en mand fra Tyrus.

Kong Hiram af Tyrus (nr. 1) sendte denne Hiram til Salomon for at han kunne forestå det særlige arbejde ved byggeriet. Han havde kendskab til og erfaring i at arbejde i materialer som guld, sølv, kobber, jern, sten og træ. Han var også usædvanlig dygtig til at farve garn, lave indgraveringer og tegne udkast til forskellige ting. Han havde uden tvivl fra barnsben fået sin første oplæring i datidens kunsthåndværk af sin tyriske fader, der selv var en dygtig kobbersmed. — 1Kg 7:13-45; 2Kr 2:13, 14; 4:11-16.

Kongen af Tyrus betegnede denne mand som Hiram-Abi, der ordret betyder „Hiram, min fader“. (2Kr 2:13) Hermed mente kongen ikke at Hiram var hans bogstavelige fader, men måske at han var kongens „rådgiver“ eller „værkmester“. Svarende hertil synes betegnelsen Hiram-Abiv (ordr.: „Hiram, hans fader“) at betyde ’Hiram er hans (dvs. kongens) værkmester’. — 2Kr 4:16.