Det gavnlige ved at frygte den sande Gud

„Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — ESAJAS 48:17.

1. Hvilke ulykker kunne være undgået hvis menneskene havde vist gudsfrygt?

HVIS Adam havde opdyrket gudsfrygt, kunne det have afholdt ham fra at begå den synd der førte til hans evige død og til årtusinder med ulykke for hans efterkommere. Hvis fortidens Israel havde lyttet til Jehovas vejledning om at frygte og elske ham, ville nationen ikke være blevet ført i fangenskab i Babylon, og israelitterne ville heller ikke have forkastet Guds søn og gjort sig skyldige i at han blev slået ihjel. Hvis verden i dag frygtede Gud, ville der ikke findes korruption inden for politik eller i forretningsverdenen. Der ville heller ikke være kriminalitet eller krig. — Ordsprogene 3:7.

2. Hvorfor bør vi opdyrke frygt for Jehova, trods forholdene i verden omkring os?

² Uanset hvad verden omkring os gør, vil vi som enkeltpersoner, som familier og som menigheder af Jehovas tjenere have gavn af at opdyrke frygt for den sande Gud. Det fremgår af den påmindelse Moses gav israelitterne: „Hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud . . . til dit bedste?“ (5 Mosebog 10:12, 13) Hvilke fordele medfører det at frygte Jehova, den sande Gud?

Visdom — mere værd end guld

3. (a) Hvad er det bedste vi kan opnå? (b) Hvad betyder ordene i Salme 111:10?

³ Den største fordel er at man opnår sand visdom. I Salme 111:10 hedder det: „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse.“ Hvad vil det sige? Visdom er evnen til at bringe kundskaben i anvendelse til at løse problemer, afværge farer og nå visse mål. Den omfatter sund dømmekraft. Begyndelsen til eller grundlaget for denne visdom er frygten for Jehova. Hvorfor? Fordi hele skaberværket er frembragt af ham. Det er afhængigt af ham. Han gav menneskene en fri vilje, men han gav dem ikke evnen til med held at styre deres egne skridt uden hans ledelse. (Josua 24:15; Jeremias 10:23) Kun hvis vi forstår disse fundamentale sandheder om livet og lever i overensstemmelse hermed, kan vi opnå varig lykke. Hvis vor kundskab om Jehova giver os en fast overbevisning om at Guds vilje med sikkerhed vil blive gennemført og at han som lovet vil og kan belønne de trofaste, da vil gudsfrygten motivere os til at handle klogt. — Ordsprogene 3:21-26; Hebræerne 11:6.

4, 5. (a) Hvorfor gav en ung mands universitetsuddannelse ham ikke sand visdom? (b) Hvordan fandt denne mand og hans hustru senere sand visdom, og hvordan ændrede det deres liv?

⁴ Lad os belyse det med et eksempel. For en del år siden var der en ung mand der studerede ved Saskatchewans Universitet i Canada. Han modtog blandt andet undervisning i biologi, og dermed også i udviklingslæren. Efter sin afgangseksamen valgte den unge mand at gøre atomfysik til sit speciale, og han fik tildelt et legat så han kunne fortsætte sit studium ved Torontos Universitet. Under sin videre uddannelse så han hvilken fantastisk orden og harmoni der præger atomernes opbygning. Men han fik ingen svar på spørgsmål som: Hvem har udtænkt dette? Hvornår? Og hvorfor? Når han ikke kunne få disse spørgsmål besvaret, hvordan kunne han da gøre fornuftig brug af sin viden i en verden som dengang var i krig? Hvad kunne han lade sig lede af? Nationalisme? Eller blot ønsket om personlig vinding? Det han manglede var sand visdom.

⁵ Kort efter sin eksamen gik den unge mand og hans kone i gang med at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Nu begyndte de, ud fra Guds eget ord, at få de svar de havde savnet. De lærte Skaberen, Jehova Gud, at kende. Mens de studerede om Moses ved Det Røde Hav og om Daniel og hans venner i Babylon, lærte de hvor vigtigt det er at frygte Gud frem for mennesker. (2 Mosebog 14:10-31; Daniel 3:8-30) En sådan gudsfrygt, sammen med sand kærlighed til Jehova, begyndte at fylde de to unge. Snart var deres liv helt forandret. Endelig havde den unge mand lært den Skaber at kende hvis værk han havde gransket under sit biologistudium, og hvis visdom han havde set i det fysiske stof. Denne Skaber havde en hensigt som han begyndte at forstå. I stedet for at bruge sin viden til frembringelse af nye våben til masseødelæggelse, ville den unge mand og hans kone hellere hjælpe andre til at få kærlighed til Gud og næsten. De meldte sig som heltidsforkyndere. Senere kom de på Vagttårnets Bibelskole Gilead og blev sendt ud som missionærer.

6. Hvis vi har visdom der bygger på frygten for Jehova, hvad vil vi da undgå, og hvad vil vi i stedet gøre?

⁶ Vi kan selvfølgelig ikke alle sammen blive missionærer. Men vi kan alle få glæde af den visdom der bygger på frygten for Jehova. Hvis vi tilegner os denne visdom, vil vi ikke være ivrige efter at tilegne os denne verdens filosofi, som alligevel ikke er meget andet end gætteværk. Vi vil i stedet foretage et grundigt studium af Bibelen, der er inspireret af livets Kilde, Jehova Gud, ham der kan give os evigt liv. (Salme 36:9; Kolossenserne 2:8) I stedet for at blive slaver af en handelsverden der selv vakler på randen af en afgrund, vil vi følge Jehovas råd om at være tilfredse med føde og klæder og lade forholdet til ham være det vigtigste i vort liv. (1 Timoteus 6:8-12) Og i stedet for at lægge planer som om vor fremtid afhang af at vi gør karriere og bliver solidt etablerede i denne verden, vil vi tro på Jehovas ord om at denne verden og dens begær vil forsvinde, men at den der gør Guds vilje forbliver for evigt. — 1 Johannes 2:17.

7. (a) Hvordan hjælper Ordsprogene 16:16 os til at anlægge et ligevægtigt syn på værdier? (b) Hvilken belønning vil det medføre at centrere vort liv om det at gøre Guds vilje?

⁷ I Ordsprogene 16:16 står der meget rigtigt: „At skaffe sig visdom [den visdom der begynder med frygt for Jehova] er langt bedre end guld, og at skaffe sig forstand er at foretrække frem for sølv.“ En sådan visdom og forstandighed vil få os til at centrere vort liv om at gøre Guds vilje. Hvilket arbejde har Gud befalet sine vidner at udføre i denne periode i menneskets historie? At forkynde om hans rige og hjælpe retsindige mennesker til at blive sande disciple af Jesus Kristus. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Når vi udfører dette arbejde vil vi erfare sand tilfredshed og megen lykke. Det er derfor med god grund Bibelen siger: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom.“ — Ordsprogene 3:13.

Beskytter mod en uret adfærd

8. (a) Hvilken anden fordel har det at vise gudsfrygt? (b) Hvilke dårlige ting er vi beskyttede imod? (c) Hvordan bliver gudsfrygten en stærk motiverende kraft?

⁸ Endnu et gavnligt aspekt ved gudsfrygten er at den beskytter os mod at handle forkert. De der ejer dyb respekt for Gud, afgør ikke selv hvad der er godt og hvad der er ondt. Hvis Gud siger at noget er godt, betragter de det ikke som ondt. Og hvis Gud siger at noget er ondt, betragter de det ikke som godt. (Salme 37:1, 27; Esajas 5:20, 21) Hvis gudsfrygten desuden er blevet ens indre drivkraft, vil man ikke lade sig nøje med blot at vide hvad der er godt eller ondt i Jehovas øjne. Man vil elske det Jehova elsker, og hade det han hader. Som følge heraf vil man rette sig efter Guds normer. Som der står i Ordsprogene 16:6: „Ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt.“ En sådan gudsfrygt bliver en stærk indre kraft der sætter én i stand til at klare noget man ikke ville kunne have gjort i egen kraft.

9. Hvordan fik et stærkt ønske om ikke at mishage Gud indflydelse på den beslutning en kvinde fra Mexico traf, og med hvilket resultat?

⁹ Selv om et menneske først lige er begyndt at opdyrke gudsfrygt, kan det styrke ham eller hende til at undlade at gøre noget som vedkommende ville fortryde resten af livet. Som eksempel kan nævnes en gravid kvinde i Mexico der mødte et af Jehovas vidner og stillede hende nogle spørgsmål angående abort. Forkynderen læste nogle skriftsteder, og sagde så: „Livet har altså stor værdi i Skaberens øjne, også et ufødt barns liv.“ (2 Mosebog 21:22, 23; Salme 139:13-16) Undersøgelser havde imidlertid vist at barnet måske ville være vanskabt. Men efter at have set hvad Guds ord sagde, besluttede kvinden alligevel at føde barnet. Hendes læge nægtede at tage imod hende igen, og hendes mand truede med at forlade hende, men hun stod fast. Da tiden kom fødte hun en pige — en sund, køn og velskabt lille pige. Fuld af taknemmelighed opsøgte hun Jehovas vidner igen og begyndte at studere Guds ord sammen med dem. Inden der var gået et år blev hun og hendes mand døbt. Ved et områdestævne nogle få år senere mødte de til deres store glæde den søster der første gang havde talt med hustruen, og de kunne nu glædestrålende præsentere hende for deres søde fireårige datter. Ja, den rette respekt for Gud, og et stærkt ønske om aldrig at mishage ham, kan blive en stærk, positiv faktor i ens liv.

10. Hvilken uret adfærd vil man kunne ophøre med hvis man ejer gudsfrygt?

¹⁰ Gudsfrygt kan hjælpe os til at undgå en uret adfærd på mange områder. (2 Korinther 7:1) Når denne egenskab opdyrkes på rette måde, kan den styrke et menneske til at ophøre med skjulte synder som kun vedkommende selv og Jehova kender til. Den kan også motivere folk til at befri sig for alkoholisme eller stofmisbrug. En tidligere stofmisbruger fra Sydafrika fortæller: „Efterhånden som jeg fik kundskab om Gud, opstod der også en frygt i mig for at såre eller mishage ham. Jeg vidste at han kunne betragte mig, og jeg havde et stærkt ønske om at være godkendt i hans øjne. Det fik mig til at skille mig af med de stoffer jeg havde; jeg skyllede dem simpelt hen ud i toilettet.“ Gudsfrygten har hjulpet tusinder af andre på lignende måder. — Ordsprogene 5:21; 15:3.

Beskytter mod menneskefrygt

11. Hvilken udbredt snare vil gudsfrygten være i stand til at beskytte os imod?

¹¹ En sund frygt for Gud beskytter os også mod at frygte mennesker. De fleste lider i mere eller mindre grad af menneskefrygt. Selv Jesu Kristi apostle forlod ham og flygtede da han blev pågrebet af soldater i Getsemane Have. Senere, i ypperstepræstens gård, mistede Peter ligevægten, og grebet af frygt nægtede han at han var en af Jesu disciple, ja, endog at han kendte ham. (Markus 14:48-50, 66-72; Johannes 18:15-27) Men apostlene blev hjulpet til at genvinde deres åndelige ligevægt. I kong Jojakims dage blev Sjemajas søn Urija så bange at han opgav sin tjeneste som profet for Jehova og flygtede ud af landet — blot for senere at blive taget til fange og dræbt. — Jeremias 26:20-23.

12. (a) Hvordan vil vi ifølge Ordsprogene 29:25 kunne blive beskyttet mod menneskefrygt? (b) Hvordan opdyrker man tillid til Gud?

¹² Hvad kan hjælpe os til at overvinde menneskefrygt? I Ordsprogene 29:25 siges der: „At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes.“ Det vil altså hjælpe en at stole på Jehova. En sådan tillid bygger på kundskab og erfaring. Når vi studerer hans ord ser vi vidnesbyrd om det rette ved Jehovas veje. Vi lærer om begivenheder der viser at han er pålidelig, og at det han har lovet vil blive opfyldt, blandt andet hans løfte om at oprejse de døde. Vi lærer også om hans kærlighed og almagt. Når vi så handler i overensstemmelse med denne kundskab, og gør det Jehova byder og med fasthed afviser det han advarer os imod, begynder vi selv at erfare hans kærlige omsorg og hans pålidelighed. Vi oplever hvordan hans kraft bringes i anvendelse for at hans vilje kan blive udført. Vor tillid til ham vokser, og dermed også vor kærlighed og vort oprigtige ønske om at undgå at mishage ham. En sådan tillid bygger på en solid grundvold. Den tjener som et bolværk mod menneskefrygten.

13. Hvordan kan gudsfrygt hjælpe os på arbejdspladsen, i hjemmet og i skolen?

¹³ Vor tillid til Jehova vil, sammen med vor gudsfrygt, hjælpe os til at gøre det rette selv om en arbejdsgiver måske truer os med fyring hvis ikke vi vil være med til uærlige forretningsmetoder. (Jævnfør Mika 6:11, 12.) Gudsfrygten hjælper også mange tusind kristne til at holde ud i den sande tilbedelse trods modstand fra ikketroende slægtninge. Den giver også unge der går i skole mod til at stå frem som Jehovas vidner, og den styrker dem til at klare den hån der kommer fra klassekammerater som spotter Bibelens normer. En teenager har sagt: „Det er egentlig lige meget hvad ens kammerater synes. Det der betyder noget er hvad Jehova synes.“

14. Hvordan er Jehovas tjenere i stand til at sejre, selv når de trues på livet?

¹⁴ Det er den samme overbevisning der giver sande kristne styrke til omhyggeligt at holde sig til Jehovas veje, selv når de trues på livet. De ved at de kun kan forvente at blive forfulgt i denne verden. De ved at apostlene blev pisket og at Jesus Kristus selv blev slået og dræbt af onde mennesker. (Markus 14:65; 15:15-39; Apostelgerninger 5:40; jævnfør Daniel 3:16-18.) Men Jehovas tjenere har fuld tillid til at han kan styrke dem til at holde ud; at de med Guds hjælp vil komme til at stå fuldstændig sejrrige; at Jehova med sikkerhed vil belønne dem der er trofaste, om nødvendigt ved at give dem livet igen i hans nye verden. Kærlighed til Gud forenet med gudsfrygt motiverer dem til at undgå at gøre noget der vil mishage ham.

15. Af hvilken grund kunne Jehovas vidner bevare deres uangribelighed i nazisternes koncentrationslejre?

¹⁵ Denne motivation satte Jehovas vidner i stand til at udholde rædslerne i de nazistiske koncentrationslejre i 1930’erne og 40’erne. De tog Jesu vejledning i Lukas 12:4, 5 til hjerte: „Endvidere siger jeg jer, mine venner: Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere. Men jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt ham der efter at have dræbt, har myndighed til at kaste i Gehenna. Ja, jeg siger jer, frygt ham.“ I overensstemmelse med disse ord har Gustav Auschner, der sad i koncentrationslejren Sachsenhausen, skrevet: ’SS skød August Dickmann og sagde at vi alle ville blive skudt hvis ikke vi ville underskrive et stykke papir og derved afsværge vores tro. Ingen af os underskrev. Vores frygt for at mishage Jehova var større end frygten for deres kugler.’ Menneskefrygt fører til at man går på kompromis, men gudsfrygt får en til at holde fast ved det der er ret.

Bevaret i live

16. Hvad satte Noa i stand til i årevis at blive på den rette kurs indtil Vandfloden, og hvad medførte det for ham og hans familie?

¹⁶ Noa gennemlevede de sidste dage op til Vandfloden. Jehova havde besluttet at udrydde den daværende onde verden på grund af menneskenes ondskab. Men indtil det skete befandt Noa sig i en verden fyldt med vold, grov umoralitet og ligegyldighed over for det der var Guds vilje. Til trods for at Noa var en forkynder af retfærdighed, „gav [de] ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:39) Noa lod sig ikke afskrække af den opgave Gud gav ham. Han gjorde „ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mosebog 6:22) Hvad var det der fik Noa til år efter år at blive på den rette kurs lige indtil Vandfloden? Hebræerbrevet 11:7 giver os svaret: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark.“ Som følge heraf blev han og hans hustru samt hans sønner og deres hustruer bevaret i live gennem Vandfloden.

17. (a) Hvad bør vi gøre, uanset hvad andre gør? (b) Hvorfor er de der frygter Jehova virkelig lykkelige?

¹⁷ Vi lever i en tid der på mange måder minder om Noas dage. (Lukas 17:26, 27) Også i dag lyder der en advarsel. Åbenbaringen 14:6, 7 siger at en engel flyver midt på himmelen og opfordrer folk af hver nation og stamme og hvert tungemål til at ’frygte Gud og give ham ære’. Vi vil tilskynde dig til at følge denne opfordring uanset hvordan verden omkring dig reagerer, og til at indbyde andre til at gøre det samme. Ligesom Noa bør du handle i tro og vise gudsfrygt. Det vil kunne føre til at du selv og mange andre bevarer livet. Når vi betragter de fordele det medfører at frygte den sande Gud, kan vi kun tilslutte os den inspirerede salmist der sang: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova og som virkelig har lyst til hans bud.“ — Salme 112:1.

Hvad vil du svare?

◻ Hvilke store fordele medfører det at frygte den sande Gud?

◻ Hvordan kan den visdom der bygger på gudsfrygt beskytte os?

◻ Hvorfor får gudsfrygt os til at undlade at gøre det onde?

◻ Hvordan beskytter gudsfrygt os mod menneskefrygt?

◻ Hvordan påvirkes vore fremtidsudsigter af om vi ejer gudsfrygt?

[Illustrationer på side 16 og 17]

„Lykkelig er den mand der frygter Jehova og som virkelig har lyst til hans bud.“ — Salme 112:1.