REB, SNOR

I Bibelen bruges flere hebraiske og ét græsk ord til at betegne tråd, snor og reb af forskellig art. Oftest anvendes det hebraiske ord chæʹvæl, der bruges både bogstaveligt og billedligt om snor og reb. (2Sa 17:13; Præ 12:6; Ho 11:4) Det kan blandt andet betegne et „reb“ til at måle med (2Sa 8:2), og det bruges derfor undertiden som en topografisk betegnelse for et udmålt areal, en „del“ (Jos 17:5, 14; 19:9) eller et ’område’. — 5Mo 3:4, 13, 14.

Det græske ord er schoiniʹon, der kan betegne et reb som er lavet af siv eller rør. „Efter at have lavet en svøbe af reb“ drev Jesus i retfærdig harme „alle dem med fårene og okserne ud af templet“ idet han sikkert brugte svøben på dyrene, ikke på menneskene. — Joh 2:13-17.

Nogle snore og reb blev lavet af hør, andre af hampefibre, ramiefibre eller daddelpalmefibre. I Ezjon-Geber har man fundet et stykke stærkt tovværk af palmebarkfibre. Rør og siv af forskellig art blev øjensynlig også brugt, og ægypterne lavede stærke reb af blandt andet tvundne læderstrimler. Af fibrene fra ramieplanten (Boehmeria nivea, kinagræs, en asiatisk plante af nældefamilien) lavede man et meget holdbart garn der var velegnet til fremstilling af fiskenet.

Snore blev undertiden brugt som tilbehør til beklædningen. Det lader for eksempel til at Juda bar sin seglring i en snor. (Hebr.: pathīlʹ [1Mo 38:18, 25]) Gennem guldringene i de øverste hjørner af ypperstepræstens brystskjold var der ført snoede guldkæder der var lavet „som når man laver reb“. (2Mo 39:15-18) Blandt udstyret i perserkongen Ahasverus’ palads var der „hvidt linned, fint bomuld og blåt klæde fastgjort med reb af fint linnedgarn og purpurfarvet uld“. — Est 1:6.

Telte blev sikret med „teltreb“ (af hebr. mētharʹ). (Es 54:2; 2Mo 39:40) Der var „vognreb“ (hebr.: ‛avothʹ [Es 5:18]), og der var snore som blev brugt til ’buestrenge’. (Hebr.: jetharīmʹ [Job 30:11; Sl 11:2]) Fanger blev bundet med reb (Dom 15:13-15; Ez 3:25), og man brugte reb til skibes takkelage. (Es 33:23) Rahab fik besked på at binde en „snor [af hebr. tiqwahʹ] af skarlagenrød tråd [hebr.: chut]“ til vinduet for at hun og hendes husstand kunne blive skånet når Jeriko blev ødelagt. — Jos 2:18-21.

Brugt billedligt. Prædikeren sagde: „En tretvundet snor rives ikke hurtigt over.“ (Præ 4:12) Hvis man løser en snor op der er tvundet af tre strenge, kan hver enkelt streng nemt rives over. Men i sammentvunden stand er snoren stærk. På samme måde har Guds tjenere større åndelig styrke og kan bedre klare modstand når de er ’tvundet sammen’ eller forenede i opfattelse og hensigt. Prædikeren opfordrer også til at man husker sin Skaber i ungdommen, „før sølvsnoren tages bort“ (Præ 12:1, 6), hvormed han øjensynlig hentyder til rygmarven, der „tages bort“ idet forbindelsen til den afbrydes ved et menneskes død.

David talte om at ’dødens reb omslyngede ham og Sheols reb omsluttede ham’, og hentydede hermed til en situation hvor han tilsyneladende stod over for en voldsom død og det syntes sikkert at Sheol ventede ham. Han følte det åbenbart som om han var blevet omslynget af reb der trak ham ned i graven, ned i døden og Sheol. — Sl 18:4, 5.

Esajas sagde: „Ve dem der slæber misgerning efter sig med usandheds tove og ligesom med vognreb slæber på synd,“ måske for at vise at de pågældende er bundet til synd på samme måde som dyr er bundet med reb til vogne som de trækker efter sig. — Es 5:18.

Nogle besejrede aramæere bandt „sækkelærred om hofterne og reb om hovedet“ — åbenbart som symbol på den dybeste underkastelse og ydmygelse — før de henvendte sig til kong Akab for at bede ham vise forsonlighed over for aramæerkongen Ben-Hadad II. Det betyder måske at hver enkelt af dem havde bundet et stykke reb om hovedet eller halsen. — 1Kg 20:31-34.

Ligesom de hedenske herskere og nationer der ikke ville være israelitternes vasaller, i fortiden samlede sig imod Gud og hans salvede konge, ville jordens konger og magthavere ifølge profetien ’samle sig som én imod Jehova og imod hans salvede’ og sige: „Lad os sønderrive deres bånd og kaste deres reb af os!“ Herskerne og nationerne ville modsætte sig enhver begrænsning fra Jehovas og hans Salvedes side, men deres forsøg på at sønderrive båndene og kaste rebene af sig ville være forgæves. — Sl 2:1-9.

Iturevne teltreb som ikke længere kan holde et telt udspændt, bruges billedligt til at beskrive en øde tilstand. (Jer 10:20) Der ligger derimod en forsikring om det modsatte, om genoprettelse og Jehovas gunst, i de profetiske ord: „Se Zion, vore festtiders stad! Dine øjne får Jerusalem at se som et uforstyrret bosted, et telt som ingen pakker sammen. Aldrig trækkes dets teltpløkke op, og intet af alle dets reb rives itu.“ — Es 33:20.