Hvad siger Bibelen?

Er Guds tilgivelse fuldstændig?

„Jeg tror ikke at Gud nogen sinde vil tilgive mig mine synder. Efter det jeg har gjort vil han ikke godkende mig.“ — Gloria.

GLORIA fandt det ikke svært at fortælle andre at Jehova kunne tilgive dem deres synder.a Men når hun tænkte på sine egne fejltrin følte hun sig fordømt. Jehovas tilgivelse syntes uopnåelig.

Samvittigheden kan plage når man indser at man har handlet forkert eller er slået ind på en forkert kurs. Efter at David havde syndet skrev han: „[Jeg] udmattedes . . . af at græde dagen lang. . . . Mine kræfter udtømtes.“ (Salme 32:3, 4, Today’s English Version; jævnfør Salme 51:3.) Lykkeligvis finder Jehova glæde i at eftergive overtrædelser. Han er „rede til at tilgive“. — Salme 86:5; Ezekiel 33:11.

Jehova ser imidlertid på hjertet. Hans tilgivelse er ikke udelukkende baseret på følelser. (2 Mosebog 34:7; 1 Samuel 16:7) Overtræderen må åbent erkende sin synd, vise ægte anger og afvise sin onde handling som noget frastødende og modbydeligt. (Salme 32:5; Romerne 12:9; 2 Korinther 7:11) Det er den eneste måde hvorpå en overtræder kan opnå tilgivelse og erfare at „der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter“. — Apostelgerninger 3:19.

Nogle føler sig imidlertid stadig fordømt efter at de har angret. Skal de altid bære rundt på skyldfølelsens byrde? Hvilken trøst giver Bibelen dem der har angret deres synder og ladt dem bag sig, men som stadig føler sig plaget i hjertet? — Salme 94:19.

Byrden bæres væk

Fortvivlet over sine overtrædelser bad David til Jehova: „Se min nød og min elendighed, og bær over med alle mine synder.“ (Salme 25:18) Her bad David ikke blot Jehova om at tilgive. Han bad ham om at ’bære over’ med hans synder, at løfte, flytte eller bære dem væk. Det har alvorlige konsekvenser at synde, og David havde da også en tynget samvittighed.

Hvert år blev israelitterne synligt mindet om at Jehova ville bære nationens synder bort. På forsoningsdagen lagde ypperstepræsten sine hænder på hovedet af en buk, bekendte folkets synder over den og sendte bukken ud i ørkenen. Enhver af de tilstedeværende kunne med egne øjne se at nationens synder blev fjernet. — 3 Mosebog 16:20-22.

Dette er en trøst til enkeltpersoner der har angret deres synder. Begivenhederne på forsoningsdagen skildrede en langt større foranstaltning til fjernelse af synder — Jesu Kristi genløsningsoffer. Esajas skrev profetisk om Jesus: „Det var ham der bar manges synd.“ (Esajas 53:12) Tidligere synder behøver altså ikke at tynge vor samvittighed. Men vil Jehova på et senere tidspunkt vende tilbage til disse synder?

Skylden bliver slettet

I bønnen Fadervor sagde Jesus: „Tilgiv os vor skyld.“ (Mattæus 6:12) Det græske ord der her er oversat med „tilgiv“ er en form af et verbum der betyder at „lade gå“. Tilgivelse af synder sammenlignes altså med at man lader en skyld forsvinde, eller blive slettet. — Jævnfør Mattæus 18:23-35.

Peter understregede dette da han sagde: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud.“ (Apostelgerninger 3:19) „Slettet ud“ betyder at ødelægge eller fjerne. Det leder tanken hen på at slette noget der er blevet skrevet, at viske en tavle ren. — Jævnfør Kolossenserbrevet 2:13, 14.

De der har angret behøver derfor ikke frygte at Gud senere vil forlange betaling for en skyld han har slettet. Han siger: „Dine synder vil jeg ikke huske.“ (Esajas 43:25; Romerne 4:7, 8) Hvad betyder dette for en angrende synder?

Pletten bliver fjernet

Gennem profeten Esajas udtalte Jehova: „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne; om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.“ — Esajas 1:18.

Det er ofte forgæves at forsøge at fjerne en gammel plet fra et stykke stof. I bedste fald bliver pletten lidt blegere, men forbliver dog synlig. Det er derfor opmuntrende at Jehova kan gøre synder der er højrøde eller „som skarlagen“, hvide som sne! — Jævnfør Salme 51:7.

En angrende synder behøver altså ikke føle at han er mærket for resten af livet. Jehova nøjes ikke med at gøre overtrædelserne ’blegere’ så den angrende fortsat må leve i skam. — Jævnfør Apostelgerninger 22:16.

Støtte fra andre

Skønt Jehova bærer byrden væk, sletter skylden og fjerner syndens plet, kan en synder alligevel føle sig overvældet af skyldfølelse. Paulus skrev om en angrende overtræder i menigheden i Korinth, som var tilgivet af Gud men som kunne „blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse [„blive så bedrøvet at han giver helt op“, Today’s English Version]“. — 2 Korinther 2:7.

Hvordan kunne han hjælpes? Paulus fortsætter: „Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham.“ (2 Korinther 2:8) Det ord Paulus bruger for „bekræfte“ er et juridisk udtryk der betyder „at godkende“. Ja, angrende som er blevet tilgivet af Jehova har også brug for at blive godkendt, at modtage et anerkendelsens stempel, af medkristne.

Det kan forståeligt nok tage sin tid. Den angrende må bevise at han elsker retfærdighed og på den måde fortrænge den skam som hans synd har bragt over ham. Han må tålmodigt affinde sig med at de der måtte være personligt berørt af hans tidligere overtrædelse kan have sårede følelser. I mellemtiden kan han være sikker på Jehovas fuldstændige tilgivelse, ligesom David der skrev: „Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har [Jehova] fjernet vore overtrædelser fra os.“ — Salme 103:12.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 18]

Den Fortabte Søns Hjemkomst af Rembrandt: Scala/Art Resource, N.Y.