Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 1/2 s. 30
  • ’Et ord i rette tid’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Et ord i rette tid’
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 1/2 s. 30

’Et ord i rette tid’

„Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid,“ står der i Ordsprogene 25:11. Ja, når vi taler og handler venligt og betænksomt, kan vi på en nænsom måde indvirke på en retsindigs hjerte så han eller hun følger Jehovas veje. Noget som vi har sagt har måske gjort indtryk på en anden, og måske huskes det selv efter mange år. For eksempel var en kredstilsynsmand og hans hustru engang inviteret til et måltid hos en nylig døbt søster. Kredstilsynsmandens hustru sendte et lille takkebrev for at udtrykke værdsættelse for den gæstfrihed de havde nydt. Over syv år senere fik hun følgende brev:

„Jeg måtte skrive for at fortælle hvor stor en hjælp du, uden selv at vide det, har været for mig i årenes løb. Jim og jeg havde jer på besøg — det var bare til en lille frokost — og bagefter sendte du mig et smukt takkekort. Det var meget kærligt, men det der virkelig talte til mit hjerte var skriftstedet, som jeg aldrig har glemt. Det var i 1976. Jeg var den eneste i familien som egentlig var interesseret i sandheden. Jeg holdt studium med mine døtre og prøvede at være en god hustru. Men der var tider hvor jeg ville væk fra det hele, væk fra sandheden, fra alt ansvar, fra alting. Men så følte jeg at det skriftsted som du havde skrevet til mig ’holdt igen’ på mit hjerte. Jeg sagde til mig selv: ’Hvor egoistisk af mig!’ Og så fortsatte jeg.

I de otte år der er gået har intet andet haft så stor betydning for mig, og jeg syntes du skulle have det at vide. Rent bortset fra skriftstedet, syntes jeg det var så pænt af dig at du, som har så travlt, tog dig tid til at sige mig tak for at gøre noget som jeg egentlig bare burde.

Og skriftstedet? Det var 2 Johannes 8.

Kærlig Hilsen! — Sandra.“

I dag er Sandras mand en døbt forkynder. Den ene af deres to døtre er almindelig pioner, og den anden har været hjælpepioner siden hun gik ud af skolen.

Hvad står der i øvrigt i Andet Johannesbrev, vers 8? „Pas på jer selv, at I ikke skal miste det vi har arbejdet på at frembringe, men kan få fuld belønning.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del