Lad os ære håbets Gud
„Nu lyder Jehovas udsagn: ’. . . dem der ærer mig, vil jeg ære, og de der foragter mig, vil være uden betydning.’“ — 1 Samuel 2:30.
1. Af hvilken grund ønsker vi at ære Jehova? (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 4:11)
I BETRAGTNING af de fremtidsudsigter Gud har givet os gennem Bibelen, er det afgjort på sin plads at vi ærer „håbets Gud“, ’den Gud der giver håb’. (Romerne 15:13, da. aut.; NV) Men hvordan kan vi, der blot er små, ufuldkomne mennesker, ære den store Skaber af hele universet? Og vil han ære os til gengæld?
2. Hvad mente Jesus om det at ære Gud?
2 Lad os betragte Jesu tilfælde. Ingen af os vil sikkert benægte at Jesus altid ønskede at hans Fader skulle æres og herliggøres. (Johannes 5:23; 12:28; 15:8) Han kritiserede også de skriftlærde og farisæerne fordi de ’ærede Gud med læberne’, mens ’deres hjerte var langt borte fra ham’. Læg mærke til at når de ikke ærede Gud, havde det at gøre med forkerte motiver og handlinger. (Mattæus 15:7-9) Men kan vi sige at Kristi håb afhang af at han ærede Gud? Og hvordan reagerede Jehova på den ære Jesus viste ham?
3. Hvordan ved vi at Jesus satte sit håb til Jehova?
3 Jesus havde givet agt på Davids ord i Salme 16:10: „Du vil ikke efterlade min sjæl i Sheol. Du vil ikke tillade at din loyale ser gravens dyb.“ Netop fordi Jesus Kristus havde dette håb om en opstandelse, kunne han sige disse opmuntrende ord til en forbryder som hang på en pæl ved siden af ham: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:39-43) Forbryderen døde samme dag, og han blev derfor ikke vidne til at Jesu håb blev indfriet tre dage senere, da han blev oprejst. Men et øjenvidne fortalte: „Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.“ (Apostelgerninger 2:31, 32) Jesu opstandelse var altså en velbevidnet kendsgerning.
4. Hvilken ære fortjente Jesus, og fik han den? (Åbenbaringen 5:12)
4 Mange af dem som Jesus forkyndte for, var klar over at han fortjente at blive agtet og æret. (Lukas 4:15; 19:36-38; 2 Peter 1:17, 18) Ændrede det noget at han døde som en forbryder? Nej, for Jesus havde vundet godkendelse hos den Gud som han satte sit håb til. Jehova gav ham derfor livet igen. At „håbets Gud“ oprejste sin søn og iklædte ham udødelighed på det åndelige plan, viser at Han stadig ærede sin søn. Paulus skrev: „Jesus . . . ser vi kronet med herlighed og ære for at have lidt døden, for at det ved Guds ufortjente godhed kunne være for ethvert menneske han smagte døden.“ — Hebræerne 2:7, 9; Filipperne 2:9-11.
5. På hvilken særlig måde blev Jesus æret, og hvordan resulterede dette i større ære til Gud?
5 Jesus, der havde æret Jehova, nævnte selv en særlig måde hvorpå Faderen ærede ham. Da han ved en lejlighed viste sig for sine trofaste apostle, sagde han: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn . . . Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:18-20) Faderen ærede altså også Sønnen ved at skænke ham en enestående myndighed. Han skulle bruge denne myndighed til gavn for mennesker som udførte en gerning der bringer ære til ham som Jesus også selv ønsker at ære. Vil det sige at vi ufuldkomne mennesker kan ære Faderen og blive æret af ham til gengæld?
Mennesker kan ære Gud
6. Er det passende at ønske at blive æret? Hvilken fare ligger der i dette? (Lukas 14:10)
6 De fleste mennesker tænker så godt som ikke på at ære Gud, for de er mere interesserede i selv at blive æret. Nogle vil måske endda sige at det er normalt at mennesker ønsker at blive æret. Der er et gran af sandhed i dette, eftersom det er normalt at ønske at have et godt omdømme, med den ære det kan resultere i. (1 Timoteus 3:2, 13; 5:17; Apostelgerninger 28:10) Men ønsket om at blive æret af mennesker kan let tage overhånd. Det har det for eksempel gjort hos de mange som for enhver pris vil være berømte, eller som vil gøre hvad som helst for ikke at tabe ansigt.
7. Hvorfor har det begrænset værdi at blive æret af mennesker?
7 Selv den største ære fra mennesker er imidlertid kortvarig, for alle mennesker dør jo. Nogle få folkeheltes minde holdes måske i ære en tid, men de fleste mennesker glemmes ret hurtigt efter at de er døde. Hvor mange kender for eksempel deres tipoldeforældres navne eller ved hvem der ledede deres land for hundrede år siden? Et enkelt menneskes liv eller død ændrer ikke meget. Vedkommende er blot et ubetydeligt støvgran på tidens vægtskåle, en lille dråbe i livets flod. Og skulle han blive æret en kort tid efter sin død, ved han det ikke. (Job 14:21; 2 Krønikebog 32:33; Prædikeren 9:5; Salme 49:12, 20) Det eneste der kan gøre en forskel er at man har det håb som Gud giver, at man ærer ham og selv bliver æret af ham. Det kan vi se når vi betragter hvordan det gik to mænd der levede på samme tid i fortidens Israel.
8. Hvordan kom Eli til kort med hensyn til det at ære Jehova?
8 Den ene af dem er Eli. Han tjente Gud som ypperstepræst i 40 år og havde også den forret at dømme Israel. (1 Samuel 1:3, 9; 4:18) Ikke desto mindre var han svag over for sine sønner, Hofni og Pinehas. De var præster, men de misbrugte deres embede ved at stjæle af ofrene og ved at give sig af med kønslig umoralitet. Deres fader nøjedes med at give dem en mild irettesættelse, og Gud spurgte ham derfor: „Hvorfor ærer du dine sønner mere end mig?“ Jehova havde lovet at bevare det aronitiske præsteskab, men han ville afskære Elis hus fra embedet som ypperstepræst. Hvorfor? Gud forklarede: „Dem der ærer mig, vil jeg ære, og de der foragter mig, vil være uden betydning.“ — 1 Samuel 2:12-17, 29-36; 3:12-14.
9. Hvordan fik Samuel mulighed for at ære Jehova?
9 Samuel var af en helt anden støbning. Da han var en lille dreng bragte hans forældre ham til tabernaklet i Silo for at han kunne tjene der. En nat talte Jehova til drengen. Du vil sikkert synes om at læse beretningen om dette i Første Samuelsbog 3:1-14. Forestil dig hvordan drengen blev vækket, ikke af en tordenrøst, men af en lav stemme som han forvekslede med Elis, der jo var en gammel mand. Tænk også på hvor bange den unge Samuel må have været for at fortælle den aldrende ypperstepræst at Gud havde besluttet at straffe hans hus. Men Samuel gjorde det; han ærede Gud gennem sin lydighed. — 1 Samuel 3:18, 19.
10. Hvordan viste Gud Samuel ære, og hvorfor?
10 Samuel ærede Jehova ved at tjene som profet i mange år, og Gud ærede også ham. Det fremgår af Første Samuelsbog 7:7-13. Jehova besvarede straks Samuels bøn om hjælp til at undertvinge filistrene. Ville du ikke have følt dig beæret over at modtage en sådan anerkendelse fra Gud? Da Samuels sønner ikke fulgte i hans spor, forkastede Gud ham ikke som han havde forkastet Eli. Det skyldtes sikkert at Samuel gjorde alt hvad han kunne for at ære Gud. Da folket for eksempel bad om en konge, var Samuel meget imod det. (1 Samuel 8:6, 7) Gud lod Samuel salve både Saul og David. Ved Samuels død viste Israel ham ære ved at sørge. Vigtigere er det dog at Gud ærede ham ved at nævne ham i Bibelen blandt de troshelte som vil få en opstandelse og opnå alle de velsignelser Gud har i beredskab til dem. (Salme 99:6; Jeremias 15:1; Hebræerne 11:6, 16, 32, 39, 40) Dette viser hvor stor værdi det har at ære „håbets Gud“?
Vil du ære „håbets Gud“?
11, 12. Hvad må vi overveje angående det at ære Jehova, og på hvilken måde kan man gøre dette?
11 Jesus og Samuel — for blot at nævne to bibelske eksempler — viste gennem deres livsførelse at mennesker kan sætte dét at ære Gud først i livet. Disse to eksempler viser også at hvis vi gør det, kan vi med rette søge ære fra Gud og få den. Men hvordan kan man gøre dette med en rimelig forvisning om at man vil blive godkendt af Gud, blive æret af ham og få indfriet sit bibelske håb?
12 Det kan hjælpe os at have en ægte, respektfuld frygt for at mishage Gud. (Malakias 1:6) Det vil ingen af os sikkert bestride. Men husk på Elis sønner. Hvis man havde spurgt dem om de ønskede at ære Gud ved at respektere ham og frygte ham, ville de sandsynligvis have svaret ja. Problemerne opstår når vort ønske om at ære Gud ved at frygte ham skal omsættes til handling i hverdagen.
13. Hvordan kan det gavne os at vi ønsker at ære Gud ved at frygte ham?
13 Hvis vi stod over for en fristelse til at stjæle eller begå en seksuelt uren handling uden at det blev almindeligt kendt, ville vort ønske om at ære Gud så påvirke vor reaktion? Vi bør opdyrke denne følelse: ’Selv hvis min syndige handling skulle forblive skjult, ville det vanære „håbets Gud“, hvis navn jeg bærer, at jeg gav efter og syndede mod ham.’ Synden ville desuden komme for en dag på et tidspunkt, ligesom de synder Elis sønner begik. Det fremgår af Paulus’ ord om „Guds retfærdige dom“: „Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: evigt liv til dem der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdenhed i en gerning der er god; men til dem der er stridbare og som ikke adlyder sandheden men adlyder uretfærdigheden, vil der være vrede og harme.“ — Romerne 2:5-8.
14. På hvilken anden måde kan vi ære Gud, og hvad kan vi spørge os selv om i den forbindelse?
14 Paulus taler imidlertid også om at man kan gøre „en gerning der er god“, en gerning som er til ære for Gud og resulterer i „herlighed og ære“ fra ham. Den vigtigste gerning af denne art som vi kan udføre i dag, er den Jesus omtalte i Mattæus 28:19, 20: ’Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem og lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.’ Til ære for Gud virker millioner af Jehovas vidner over hele jorden i dette arbejde med at forkynde og undervise. Mange har endda fundet mulighed for at virke i heltidstjenesten som pionerer, enten permanent eller i ferier fra skole eller verdsligt arbejde. Med dette i tanke kan vi alle overveje hvordan vi forholder os til dette arbejde. Vi kan for eksempel spørge os selv: ’Ærer jeg „håbets Gud“ ved at gøre alt hvad jeg kan i forkyndelsen?’
15. Hvilken holdning har nogle kristne fået til det at ære Jehova gennem den offentlige forkyndelse?
15 Nogle kristne som har været aktive forkyndere i årevis, har efterhånden sat tempoet ned. De er kommet i vane med kun at have en lille andel i det vigtige arbejde med at gøre disciple. Vi hentyder ikke her til brødre og søstre som på grund af sygdom eller alderdom er nødsaget til at sætte tempoet ned, men til visse Jehovas vidner i mange forskellige aldersgrupper som gør mindre end de kunne. Det er interessant at lægge mærke til at Paulus ikke hentydede til en bestemt aldersgruppe da han advarede de kristne mod at give op. Sagens kerne er at uanset hvor gammel man er, kræver det en anstrengelse at deltage regelmæssigt i tjenesten. Ligesom på Paulus’ tid er der i dag nogle som tænker: ’Jeg har gjort mit i årenes løb, så nu må det være dem der er yngre i sandheden som skal gå foran.’ — Galaterne 6:9; Hebræerne 12:3.
16. Hvorfor vil det være sundt for os at ransage os selv i denne henseende?
16 Det er heldigvis kun et mindretal der har fået denne indstilling, men vi kan alle spørge os selv: ’Har jeg bemærket en sådan tendens hos mig selv? Gør jeg lige så meget i forkyndelsen som jeg gjorde før i tiden?’ Uanset om vi har sat tempoet ned eller ikke, bør vi alle huske at „håbets Gud“ har lovet at skænke „herlighed og ære og fred til enhver som gør hvad der er godt“. (Romerne 2:10) Paulus brugte her et græsk ord som betyder „at udvirke, frembringe, forrette“. Vi må passe på ikke at få samme indstilling som de skriftlærde og farisæerne, der søgte at ’ære’ Gud gennem en slags øjentjeneste! (Markus 7:6; Åbenbaringen 2:10) Når vi derimod aktivt og af hjertet deltager i den offentlige forkyndelse, bekræfter vi over for os selv og andre at vort håb er levende. Vi ærer vor Skaber og Livgiver, og vi har håb om at blive æret af ham, nu og til evig tid. — Lukas 10:1, 2, 17-20.
Med vor velstand
17, 18. Hvordan kan vi også ære Gud, og hvorfor er der ingen grund til at tøve med at gøre dette?
17 Om en anden måde hvorpå vi kan ære „håbets Gud“ siges der i Ordsprogene 3:9: „Ær Jehova med din velstand og det første af al din afgrøde.“ I en anden oversættelse gengives dette vers med ordene: „Herliggør Jehova med din velstand og med det bedste af hele dit udbytte.“ — A Translation of the Old Testament Scriptures from the Original Hebrew.
18 Nogle religiøse ledere er blevet kendt for deres grænseløse havesyge og overdådige livsstil, og dette har fået mange til at tøve med at bidrage til kirker og religiøse organisationer hvis mål tydeligvis synes at være at samle sig rigdom. (Åbenbaringen 18:4-8) Sådanne misligheder gør imidlertid ikke befalingen i Ordsprogene 3:9 ugyldig. Hvordan kan vi da „ære Jehova“, „håbets Gud“, med vor „velstand“?
19. Hvordan har nogle fulgt vejledningen i Ordsprogene 3:9?
19 Jehovas vidner har erfaret at det voksende antal mennesker som tager imod budskabet om Riget, nødvendiggør at de udvider deres rigssale eller bygger nye. Her er der derfor en anledning til at ’herliggøre Jehova med sin velstand’. Både unge og gamle har været med til dette, for eksempel ved personligt at beslutte at give et bidrag til byggeriet. At holde fast ved en sådan beslutning kan kræve selvtugt og måske endda visse ofre, især hvis planlægningen og fuldførelsen af byggeprojektet strækker sig over en længere periode. (2 Korinther 9:6, 7) Det er afgjort til ære for Jehova når vi bruger vore midler på denne måde, for i rigssalen mødes kristne for at tilbede ham og for at tilegne sig kundskab om ham. Jesu ord i Mattæus 6:3, 4 giver os god grund til at tro at Gud vil ære dem der således har æret ham.
20. (a) Hvorfor er der grund til at ransage sig selv i forbindelse med vejledningen i Ordsprogene 3:9? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
20 Her vil et advarende ord dog være på sin plads: De skriftlærde og farisæerne, som ifølge Jesu ord ikke lod dét at ære Gud komme i første række, sørgede omhyggeligt for at de selv var de første der fik gavn af deres velstand. I Mattæus 15:4-8 rådes vi derfor til at ransage os selv med hensyn til om vi ’ærer Jehova med vor velstand’. (Jeremias 17:9, 10) For eksempel kan en kristen som er blevet velstående gennem sin forretning, tænke over om der er grund til at han fortsætter med at arbejde på heltid og med at tjene stadig mere. Han vil måske ræsonnere: ’Andre bliver pionerer eller flytter ud for at tjene hvor behovet er større, men jeg ærer Gud ved at forøge min indtægt så jeg kan give rundhåndede bidrag.’ Hans bidrag gør måske god gavn. Men han kunne spørge sig selv: ’Viser min personlige livsførelse at mit primære motiv til at forøge min indtægt, er at jeg gerne vil ære Jehova med min velstand?’ (Lukas 12:16-19; jævnfør Markus 12:41-44.) Og: ’Kan jeg tilrettelægge mine forhold sådan at jeg kan få en større andel i vore dages vigtigste arbejde — forkyndelsen af den gode nyhed?’ Uanset hvilke omstændigheder vi lever under, kan vi ransage vore motiver og handlinger og spørge os selv: ’Hvordan kan jeg gøre mere for at ære min Livgiver, „håbets Gud“?’
21. Hvad har vi udsigt til hvis vi ærer Jehova nu?
21 Jehova vil ikke skuffe os. Er det ikke vidunderligt at tænke på at han nu og i fremtiden kan sige det samme om os som han sagde om det trofaste Israel: „Da du er dyrebar i mine øjne, er du blevet æret, og jeg elsker dig.“ (Esajas 43:4) Gud har desuden givet løfte om „evigt liv til dem der søger herlighed og ære“, nemlig dem som holder ud i „en gerning der er god“. Han er virkelig „håbets Gud“!
Hvad vil du svare?
■ Hvad kan vi lære af Jesu eksempel med hensyn til hvordan mennesker kan ære Jehova?
■ Hvordan adskilte Samuel sig fra Eli med hensyn til det at ære Gud?
■ På hvilke måder kan vi i højere grad ære Gud, og hvordan vil Gud måske belønne os?
■ Hvilke fremtidsudsigter har de der betragter det som vigtigst af alt at ære „håbets Gud“?
[Ramme på side 20]
Breve angående bidrag
Her følger nogle udpluk af breve modtaget af Vagttårnsselskabets kontor i Brooklyn:
„Jeg hedder Abijah. Jeg er ni år. Jeg vil gerne give jer fire dollars til brødrene der arbejder på rigssalene. De kan bruge dem til tømmer eller slik. Det må de selv om.“ — Oregon.
’I vil finde en check vedlagt dette brev. Jeg har passeret de 96 år og hører meget dårligt, men det er mig en glæde at lægge penge til side til dette formål. Jeg kører ganske vist i en brugt bil, og jeg tilbringer ikke vinteren i Florida eller Californien. Det er så uendelig lidt jeg kan gøre for at få den gode nyhed om Riget forkyndt ved at gå fra dør til dør. Men ved at spare penge sammen og sende nogle til jer, føler jeg at jeg stadig har en andel i arbejdet.’ — Ohio.
„Tak for alt hvad I gjorde ved rigssalen. Pengene [5 dollars] sender jeg for at hjælpe jer med de bøger og Vagttårn som I trykker for at vi kan læse dem. Pengene kommer fra min sparegris. Tak for ’Skolebrochuren’, som fortæller os om stofmisbrug.“
„Jeg har vedlagt en check. De 200 dollars er til rigssalsbyggekontoen; resten af pengene kan I bruge på den måde I finder bedst til fremme af forkyndelsen.“ — Missouri.