Hvad der skal til
FOR nylig bragte The New York Times en forsidehistorie om Latoya, en 16-årig highschool-elev. Hun fortalte at hendes far begyndte at slå hende og misbruge hende seksuelt da hun var 11 år. Hendes mor, der var narkoman, havde forladt familien. „Hjemmet var en forladt lejlighed uden toilet, og med et værelse hvor hun ikke turde sove,“ beretter avisen. Men Latoya var noget særligt. Trods de dårlige opvækstvilkår blev hun først på året udpeget som den bedste elev på sin highschool, både hvad angår skolearbejde og personlige egenskaber, og hun havde et karaktergennemsnit på 11.
Hvad kan hjælpe et barn selv fra et dårligt miljø til at klare sig godt i skolen? Det der gør forskellen er ofte om der findes en voksen der er levende interesseret i barnets undervisning og som støtter det. Det er bedst hvis denne støtte kommer fra den ene af barnets forældre eller fra dem begge. En highschool-elev understreger hvor vigtigt hun mener dette er, ved at sige: „Det er kun de børn der støttes af deres forældre der kan overleve i skolen.“
Det er de fleste lærere enige i. En lærer fra New York hævder at „for hver eneste elev der klarer sig godt og kommer igennem uddannelsessystemet — og det er der mange der gør — er der en far eller mor der har stået last og brast med barnet“.
Forældrenes støtte vigtig
Sidste år foretog tidsskriftet Det Bedste en undersøgelse for at finde ud af hvorfor nogle elever klarer sig bedre end andre. En af de konklusioner man nåede frem til, var at „stærke familier giver børnene en fordel i skolen“. Forældrene i sådanne familier støtter kærligt deres børn, lærer dem de rette værdinormer og sætter gode mål for dem. Men en far har sagt: „Man kan ikke give den rette vejledning hvis ikke man ved hvad der foregår i skolen.“
En god måde at finde ud af dette på er ved at besøge skolen. En mor der gør det, har skrevet: „Når jeg går i gangene på min datters skole hører jeg et modbydeligt og sjofelt sprog. Overalt sidder børnene og kæler intimt med hinanden — hvis det havde været en film, ville den have været forbudt for børn.“ Sådanne besøg kan hjælpe én til at forstå hvor vanskeligt det i dag er for børn at få noget ud af undervisningen og bevare en god moral.
Det er bemærkelsesværdigt at man i publikationen The American Teacher 1994 skriver: „De fleste elever der har været ofre for vold, fortæller at deres forældre ikke har særlig meget kontakt med skolen. De taler for eksempel ikke med lærerne, og de kommer heller ikke til forældremøder eller aflægger besøg på skolen.“
En engageret mor har fortalt hvad forældre må gøre. „Vis dig!“ siger hun. „Lad skolens ledelse vide at du er interesseret i hvad dit barn lærer. Jeg besøger ofte skolen og har også overværet nogle timer.“ En anden mor lægger vægt på at man må tale sit barns sag. Hun forklarer: „Mine børn er nogle gange gået op på kontoret for at tale med en skolerådgiver, og man har stort set ignoreret dem. Når jeg næste dag tog med mit barn, stod de på pinde for at hjælpe mig — og mit barn.“
Denne mor til fire drenge har også peget på vigtigheden af at vise interesse for skoleaktiviteter der direkte har noget at gøre med børnenes undervisning. „Kom til åbenthus-arrangementer, elevernes udstillinger, ja, alt hvad dine børn laver og som forældrene inviteres til,“ siger hun. „Det giver dig mulighed for at møde barnets lærere. De skal vide at du betragter dit barns skolegang som en meget vigtig del af barnets liv. Når lærerne ser det, er de ofte mere indstillede på at bruge tid og kræfter på dit barn.“
Samarbejdet med lærerne
Nogle forældre synes måske at de har vigtigere ting at tage sig til de aftener hvor skolen planlægger arrangementer som de føromtalte. Men hvad er vigtigere end at stille sig til rådighed for dem der forsøger at give dit barn gode skolekundskaber? Det er af stor betydning at der hersker et godt forhold mellem forældre og lærere.
I Rusland har man en ordning der tager sigte på at skabe et godt samarbejde mellem forældre og lærere. Alle lektier bliver opført i en såkaldt Dnievnik, en slags dagbog over hvilke lektier barnet har for, kombineret med en kalender. Eleven skal have sin Dnievnik med til hver time og give den til læreren hvis han bliver bedt om det. Eleven skal også hver uge vise bogen til sine forældre, som skal underskrive den. Victor Lobachov, der bor i Moskva og har børn i skolealderen, fortæller at „disse oplysninger hjælper forældrene til at holde øje med børnenes lektier og karakterer“.
I dag klager lærerne imidlertid ofte over at forældrene ikke interesserer sig for deres børns skolegang. En highschool-lærer i De Forenede Stater har fortalt at han engang sendte 63 breve ud til forældre for at meddele dem at deres børn klarede sig dårligt i skolen. Kun tre af forældrene reagerede ved at kontakte ham!
Hvor sørgeligt! Forældre bør være stærkt engagerede i deres børns oplæring, eftersom det først og fremmest er deres ansvar at barnet bliver undervist. En lærer har meget rigtigt sagt: „Hovedformålet med en grundlæggende skoleuddannelse er at støtte forældrene i deres bestræbelser for at hjælpe deres børn til at blive ansvarsbevidste unge mennesker.“
Forældre bør derfor tage initiativet til at lære barnets lærere at kende. En mor har sagt: „Lærerne skal føle sig fri til at ringe når som helst.“ Og forældrene bør være glade for at lærerne taler åbent om børnene, ja, de bør ligefrem opfordre dem til at gøre det. Forældrene bør stille specifikke spørgsmål som: Har du problemer med min søn? Er han respektfuld? Kommer han til alle timerne, og møder han til tiden?
Hvad nu hvis læreren fortæller dig noget om dit barn som ikke er så godt? Tro ikke straks at læreren tager fejl. Desværre lever mange unge et dobbeltliv, selv om de måske opfører sig ordentligt derhjemme eller dér hvor de dyrker deres religion. Lyt derfor respektfuldt til læreren og undersøg om der er noget om det han eller hun siger.
Når dit barn kommer fra skole
Hvordan har du det som far eller mor når du kommer hjem fra arbejde? Føler du dig stresset og frustreret? Dine børn har det måske endnu værre når de kommer hjem fra skole. En far har derfor givet dette råd: „Sørg for at det er rart for dem at komme hjem. De har sandsynligvis haft en meget hård dag.“
Hvis det er muligt er det afgjort godt at den ene af forældrene er hjemme når barnet kommer fra skole. Som en mor har sagt „kan børnene ikke fortælle dig hvad de har oplevet hvis ikke du er der til at tale med dem. Jeg bestræber mig derfor altid for at være hjemme når børnene kommer fra skole.“ Forældrene må ikke alene vide hvad deres barn foretager sig, men også hvad barnet tænker og føler. Det kræver meget tid, en stor indsats og taktfulde forespørgsler. (Ordsprogene 20:5) Det er vigtigt at man daglig taler sammen.
En skolelærer i en grundskole i New York har sagt: „Dit barn kan til hver en tid blive påvirket af den dårlige moral der præger et kriseramt skolesystem.“ Han gav derfor denne tilskyndelse: „Vær opmærksom på hvilken indstilling dit barn tillægger sig. Uanset hvor træt du er, må du tage dig tid til at få barnet til at udtale sig frit og erstatte de forkerte værdinormer med de rette.“ — Ordsprogene 1:5.
En erfaren highschool-lærer har givet følgende råd: „I stedet for blot at spørge om hvad der er sket i skolen, er det bedre at stille nogle direkte og specifikke spørgsmål. Det behøver ikke at foregå på en stiv og inkvisitorisk facon men blot i en afslappet samtale med barnet.“
Den amerikanske undervisningsminister Richard W. Riley har givet dette forslag: „Vær ligefrem når du taler med dine børn om farerne ved stoffer og alkohol og om de værdinormer du ønsker de skal have, især hvis børnene er teenagere. Sådanne personlige samtaler, hvor ubehagelige de end måtte forekomme, kan redde deres liv.“
En far må aldrig give det indtryk at han har for travlt til at lytte til sine børn, især ikke hvis han har ansvarsopgaver i den kristne menighed. Selv om det måske er foruroligende at høre hvad de har på hjerte, så lad dem forstå ved dit ansigtsudtryk og din reaktion at du er glad for at de taler lige ud af posen. En skoleelev har sagt: „Bliv ikke chokeret når dit barn fortæller dig om problemer med stoffer og sex i skolen.“
Som følge af familiens opløsning er der i dag mange som kan kaldes „faderløse“. (Job 24:3; 29:12; Salme 146:9) I den kristne menighed er der som regel nogle der kan hjælpe de unge der har brug for hjælp. Kan du yde en sådan hjælp?
Hjælp dem til at få læst lektier og være ansvarsbevidste
De færreste unge er lige så ivrige efter at læse lektier som Latoya, der er omtalt i indledningen. De fleste skal opmuntres meget til at læse lektier. Om sine egne børn har tidligere skoledirektør i New York Joseph Fernandez sagt: „Vi havde faste tidspunkter i hjemmet hvor der skulle læses lektier. Vi sørgede for at børnene havde bøger til rådighed, vi opmuntrede dem til at gå på biblioteket, og lagde stor vægt på at de engagerede sig og ikke forsømte undervisningen.“
En anden skoleleder har sagt: „Vi må sørge for at vore børn har lige så let adgang til bøger og til historier som de har til fjernsyn, videofilm og indkøbscentre.“ Når børn skal læse lektier kan forældrene måske sørge for at være i nærheden og eventuelt selv studere og læse. Derved kan børnene se at de også lægger vægt på at lære.
I mange hjem er fjernsynet den største hindring for lektielæsning. „Som 18-årige har unge tilbragt 11.000 timer i klasseværelset og 22.000 timer foran fjernsynet,“ siger en lærer fra USA. Det kan være nødvendigt at forældrene begrænser deres børns fjernsynsforbrug, og måske sætter eksemplet ved at de selv kun ser tv fra tid til anden. Gør desuden en indsats for at lære noget sammen med dine børn. Læs sammen. Sæt hver dag tid af til at undersøge om børnene har lavet deres lektier.
Dine børn vil få mange opgaver i skolen. Vil de kunne løse dem? Det vil de sikkert hvis du har lært dem at klare opgaver i hjemmet. En vigtig måde at gøre dette på er ved at give dem nogle huslige pligter som de daglig skal sørge for. Stil det krav at de tager sig af disse pligter på bestemte tidspunkter. En sådan oplæring vil ganske vist kræve en stor indsats af dig, men det vil lære dine børn at blive ansvarsbevidste, og det har de brug for hvis det skal gå dem godt i skolen og senere i livet.
Vigtigheden af at eleverne er engagerede
Arthur Kirson, der er skolevejleder, har peget på noget andet der er vigtigt hvis børnene skal klare sig godt i skolen. Da han fortalte om Latoya der er nævnt i indledningen, sagde han: „Første gang jeg mødte hende var efter at hun havde haft et voldsomt sammenstød derhjemme. Hun sad der med sit skrammede ansigt [efter at hun angiveligt var blevet slået af sin far]. Men det eneste jeg har oplevet hende bekymre sig om, er hendes skolearbejde.“
Ja, noget af det der skal til for at et barn skal få noget ud af undervisningen i skolen er engagement. En ung mand fra New York har sagt: „I dag afhænger det udelukkende af elevens egen motivation og disciplin om han eller hun får noget ud af skolen.“
En lærer sagde for eksempel til en mor der var bekymret for hvordan hendes barn klarede sig i skolen: „De skal ikke være bekymret, fru Smith. Justin er så klog at han ikke behøver at lære at stave. Det vil han få en sekretær til at klare.“ Men uanset hvor begavet et barn er, er det vigtigt at det lærer at læse og skrive, hvilket indbefatter at det er i stand til at udtrykke sig skriftligt, skrive læseligt og stave korrekt.
Chokerende nok var der nogle lærere der slet ikke protesterede da den kendte psykolog Carl Rogers hævdede: „Ingen bør anstrenge sig for at lære noget de ikke kan se formålet med.“ Hvorfor er dette synspunkt forkert? Det burde være indlysende at børn som oftest ikke kan forudse at de engang i fremtiden vil få gavn af det man beder dem om at lære. I mange tilfælde vil det først gå op for børnene senere i livet. Børn i dag må være personligt engagerede hvis de vil opnå gode skolekundskaber.
Cindy, en 14-årig skoleelev, er et godt eksempel på en pige der viser et sådant engagement. Hun fortæller: „Jeg bliver på skolen efter at klokken har ringet for at tale med lærerne og på den måde lære dem bedre at kende. Jeg forsøger at finde ud af hvad de forventer af deres elever.“ Hun lytter også opmærksomt efter i timen og giver sit hjemmearbejde førsteprioritet. Nogle af de elever der klarer sig godt, har gjort sig det til en vane at sidde med blyant og papir i timen eller når de læser, så de kan gøre gode notater.
Hvis man skal have noget ud af skolen er det også nødvendigt at man gør en bevidst indsats for ikke at få dårlige kammerater. Cindy fortæller: „Jeg finder altid sammen med nogle der har gode moralnormer. For eksempel spørger jeg mine skolekammerater om hvad de mener om at den og den bruger stoffer eller går i seng med andre. Hvis de så siger noget i retningen af: ’Hvad galt er der ved det?’ ved jeg at de ikke er godt selskab. Hvis en derimod giver udtryk for at hun bestemt ikke bryder sig om den slags og siger at hun gerne vil være anderledes, vælger jeg at sidde sammen med hende i spisefrikvarteret.“
Det er tydeligt at det kræver en stor indsats i dag at få en god skoleuddannelse. Men det er ikke umuligt hvis både elever og forældre gør det der skal til. Vi vil nu se på noget andet der kan være en stor hjælp til at få gode skolekundskaber.
[Ramme på side 7]
Forkælelse eller kærlig tugt?
Bibelen advarer om at det vil få katastrofale følger at forkæle børn. (Ordsprogene 29:21) Albert Shanker, der er formand for Den Amerikanske Lærerforening, har samstemmende sagt: „Nogle forældre tror at alt er i den skønneste orden hvis de gør alt på den måde børnene ønsker det gjort. Og vi ved at det er forkert.“
Selv mange unge ved at det er forkert at forkæle børn på den måde. Tidligere på året kunne man læse følgende i en avis der udkommer i Massachusetts: „En undersøgelse der omfatter 1572 elever [i alderen 12-18 år] der bor i West Springfield, har vist at det er ’forældres slaphed’ snarere end gruppepres der er stærkt medvirkende til at børn i denne aldersgruppe begynder at tage stoffer og drikke alkohol.“
En sådan forkælelse af børn og unge har også bidraget til at seksuel promiskuitet har antaget epidemiske proportioner. Som Bibelen siger bringer det skam over familien hvis ikke børn får den rette tugt. — Ordsprogene 29:15.
[Ramme på side 10]
Hvad forældre kan gøre
✔ Lær barnets skole at kende, dens målsætninger, samt hvilken holdning den har til dine værdinormer og din religiøse overbevisning.
✔ Lær dit barns lærere at kende og forsøg at få et godt samarbejde i stand.
✔ Vær stærkt interesseret i dit barns hjemmearbejde. Læs ofte med barnet.
✔ Hav styr på hvad dit barn ser i fjernsynet og hvor meget det ser.
✔ Vær opmærksom på barnets spisevaner. Junkfood kan hæmme barnets evne til at koncentrere sig.
✔ Forvis dig om at dit barn får nok søvn. Trætte børn har ikke let ved at lære.
✔ Gør noget for at hjælpe dit barn til at vælge gode venner.
✔ Vær selv barnets bedste ven. Det har brug for alle de modne venner det kan få.
Hvad børn kan gøre
✔ Sammen med dine forældre kan du sætte dig nogle mål i forbindelse med din skolegang og drøfte hvordan du når dem. Fortæl lærerne om dine mål.
✔ Vælg dine fag med omhu i samråd med dine lærere og dine forældre. Valgfri fag der ikke er så krævende er som regel ikke de bedste.
✔ Forsøg at opdyrke et godt forhold til dine lærere. Find ud af hvad de forventer af dig. Tal med dem om dine fremskridt og dine problemer.
✔ Lyt efter i timerne. Lad dig ikke lokke til dårlig opførsel.
✔ Vælg dine venner med omhu. De kan enten fremme eller hæmme dine præstationer i skolen.
✔ Lav dine lektier og opgaver så godt du kan. Sørg for at bruge kvalitetstid på dem. Bed om nødvendigt dine forældre eller en anden kvalificeret voksen om at hjælpe dig.
[Illustration på side 8]
Lyt respektfuldt hvis en lærer har noget at udsætte på dit barn
[Illustration på side 9]
Tal hver dag med dit barn om skolen