Hvorfor bør vi frygte Gud?
„FRYGT Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet.“ (Åbenbaringen 14:7) Den første der hørte disse manende ord, var den aldrende apostel Johannes. I et syn så han en engel der fløj midt på himmelen og udtalte disse ord som specielt var henvendt til dem der lever på endens tid, indledningen til „Herrens dag“. — Åbenbaringen 1:10.
Nogle vil måske mene at disse ord er malplacerede! Mange betvivler at Gud er til, og det ligger dem endnu fjernere at frygte ham. Selv ikke så få der kalder sig kristne finder tanken om at frygte Gud forældet. De kan gå med til at man skal elske Gud, men at frygte ham lyder efter deres mening middelalderligt. Ser du også sådan på det?
Jesus frygtede Gud
Tænk i så fald på hvad det at være kristen indbefatter. Ifølge Bibelen må man følge lige i Kristi fodspor. (1 Peter 2:21) Der hersker naturligvis ingen tvivl om at Jesus elskede Gud, men interessant nok gør Bibelen også tydeligt opmærksom på at han frygtede Gud. Esajas udtalte profetisk om Jesus at han ville besidde „kundskabs og Jehovas frygts ånd“. (Esajas 11:2) Det er imidlertid værd at bemærke at Jesus ikke var knuget af denne frygt. Vi bør ikke forestille os hans frygt som den et barn nærer for en brutal fader eller som den en terroriseret befolkning nærer for en undertrykkende hersker. Faktisk siger Esajas videre i sin profeti om Jesus: „Han har sin glæde i frygten for Jehova.“ (Esajas 11:3) Men hvordan kan man glæde sig over at være bange for nogen?
Det forholder sig sådan at ordet „frygt“ i Bibelen har flere betydningsnuancer. Der er naturligvis den bogstavelige frygt eller skræk vi føler når nogen vil gøre os fortræd. De israelitiske soldater var for eksempel „meget bange“ for Goliat. (1 Samuel 17:23, 24) Der er også frygten for det overraskende og ukendte, en frygt Zakarias følte da han pludselig stod over for Jehovas engel i templet. (Lukas 1:11, 12) Men det var ingen af disse former for frygt Jesus nærede for sin Fader.
De ord der på Bibelens grundsprog, hebraisk og græsk, betyder „frygt“, hentyder derimod ofte til en dyb ærefrygt eller ærbødighed for Gud. Det var en sådan gudsfrygt Jesus nærede og som engelen tilskyndede alle i dag til at opdyrke. Denne respektfulde ærefrygt slår rod i vort hjerte når vi mediterer over Jehovas magt og kraft og sammenholder den med vor egen ubetydelighed. Den vokser når vi tænker nærmere over hans mægtige gerninger, og når vi under bøn husker at han er den øverste Dommer, med magt til både at give evigt liv og at straffe med evig død.
Denne frygt er livsvigtig, for den afholder os fra at handle forkert og fra, så at sige, at tage Guds godhed for givet. Og når vi under fristelse er tilbøjelige til at give efter frem for at kæmpe, modvirker gudsfrygten at vi blot ræsonnerer: ’Gud vil tilgive mig. Han ved at jeg er svag.’ Som Ordsprogene 8:13 fortæller: „Frygt for Jehova er at hade det onde.“ Og Ordsprogene 16:6 tilføjer: „Ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt.“ Det var denne tilbørlige, sunde frygt for Jehova Adam og Eva undlod at vise da de var ulydige mod ham. Med hvilke følger? De kom til at føle en anderledes og negativ form for frygt, og skjulte sig for Jehova. Som Adam sagde: „Jeg hørte din stemme i haven, men jeg var bange.“ — 1 Mosebog 3:10.
I modsætning til Adam og Eva forblev Job trofast mod Jehova trods meget hårde prøvelser. Hvorfor? Jehova sagde selv at Job var ’en mand der frygtede Gud og veg fra det onde’. (Job 1:8; 2:3) Også vi må være sikre på at Jehova kan sige det samme om os! Det er på sin plads at vi frygter Gud, og gudsfrygt må præge vor tænkemåde.
Gudsfrygt og menneskefrygt
Gudsfrygt er en naturlig følelse der indgyder os den samme tryghed som den en dybt respekteret fader indgyder sine børn. Denne frygt medvirker også til at forjage den ubehagelige, nedbrydende menneskefrygt, som er en snare. (Ordsprogene 29:25) En der ikke lagde sig dette på sinde var Urija, Sjemajas søn, der sammen med Jeremias forkyndte i Jerusalem i tiden forud for året 607 f.v.t. I modsætning til Jeremias lod Urija frygt for kongen blive ham en snare. Han indstillede sin forkyndelse og flygtede fra sin opgave. Senere fik kongen ham fanget og dræbt. (Jeremias 26:20-23) Hvad kunne Urija have gjort for at undgå at det gik ham sådan? Han kunne have opelsket en frygt for Jehova der var stærkere end hans menneskefrygt.
Efter at Jesus var blevet oprejst og taget op til himmelen, sagde han noget enhver discipel bør hæfte sig ved: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide.“ (Åbenbaringen 2:10) Historien viser hvor påkrævet dette råd var, for kristne har oplevet frygtindgydende situationer, fra fortidens romerske arenaer til nutidens nazistiske koncentrationslejre. Hvordan har de kunnet overvinde den frygt deres fjender har prøvet at indgyde dem? Ved at efterleve Jesu ord: „Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere. Men jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt ham der efter at have dræbt, har myndighed til at kaste i Gehenna.“ — Lukas 12:4, 5.
I Salme 19:9 får vi at vide: „Jehovas frygt er ren, består for evigt. Jehovas domme er sande, har vist sig retfærdige hver og én.“ Der er derfor intet negativt ved gudsfrygten. Den er ren, den beskytter, og den gør en tjener for Gud stærkere end sine fjender. I lighed med Jesus finder kristne tilfredshed i denne frygt, på samme måde som de glæder sig over alle øvrige velsignelser fra Jehova. — Esajas 11:3.
Det er således fuldstændig på sin plads at engelen tilskynder alle i dag til at frygte Gud. Uden tilbørlig gudsfrygt vil vi sandsynligvis give efter for urette indskydelser eller ligge under for menneskefrygt. Opdyrker vi behørig frygt, vil vi have lettere ved at handle med visdom. „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ (Ordsprogene 9:10; Salme 111:10) Det er sandt at vi bør elske Gud af hele vort hjerte og sind, og af hele vor sjæl og styrke. (Markus 12:30) Vi bør også vise ham respekt og ærefrygt, eller, med engelens ord, ’frygte Gud og give ham ære, for hans doms time er kommet’. — Åbenbaringen 14:7.
[Illustration på side 30]
Hvis Urija havde næret den rette frygt for Jehova, ville han ikke være bukket under for menneskefrygt