Er det nødvendigt at sige undskyld?

’JEG siger aldrig undskyld,’ skrev Bernard Shaw. Og andre vil måske sige: ’Sket er sket.’

Vi kvier os måske selv ved at indrømme en fejl af frygt for at tabe ansigt. Ved nærmere overvejelse når vi måske frem til at det egentlig ikke er os der er problemet. Eller vi havde måske i sinde at sige undskyld, men udskyder det så længe at sagen ser ud til at være gået i glemmebogen.

Hvornår er det nødvendigt at sige undskyld? Betyder det noget om man gør det?

Kærlighed byder os at undskylde

Ifølge Jesu eget udsagn skulle hans sande tjenere kendes på deres broderkærlighed. Han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Bibelen opfordrer kristne til at ’elske hinanden inderligt af hjertet’. (1 Peter 1:22) Inderlig kærlighed byder os at sige undskyld. Hvorfor? Fordi den menneskelige ufuldkommenhed uvægerligt vil blive årsag til sårede følelser der vil hæmme kærligheden hvis de ikke heles.

Det kan for eksempel være at vi undgår en person i den kristne menighed på grund af personlige uoverensstemmelser. Hvordan genopretter vi det kærlige forhold hvis vi er kommet til at såre nogen? I de fleste tilfælde ved at give en undskyldning og derefter anstrenge os for at behandle vore trosfæller på en kærlig måde. Vi skylder vore medkristne kærlighed, og når vi siger at vi er kede af det skete, betaler vi af på denne gæld. — Romerne 13:8.

Lad os prøve at illustrere det. Mari Carmen og Paqui er to kristne kvinder som har været venner i mange år. Mari Carmen troede imidlertid på noget skadelig sladder, og det ødelagde hendes venskab med Paqui. Uden at give nogen forklaring undgik hun fuldstændig Paqui. Omkring et år senere gik det op for Mari Carmen at det hun havde hørt, ikke var sandt. Hvordan reagerede hun? Kærlighed fik hende til at opsøge Paqui og ydmygt undskylde sin forkerte adfærd. Dette fik tårerne frem hos dem begge, og lige siden har de været nære venner.

Selv om vi måske ikke føler at vi har gjort noget forkert, kan en undskyldning fjerne en misforståelse. Manuel mindes: „For en del år siden boede min kone og jeg i en af vore åndelige søstres hjem mens hun var indlagt. Vi gjorde alt hvad vi kunne for at hjælpe hende og hendes børn under sygdomsforløbet. Da hun kom hjem, beklagede hun sig imidlertid til en ven og sagde at vi ikke havde administreret husholdningsudgifterne ordentligt.

Efter at vi havde hørt dét, tog vi hen og besøgte søsteren og forklarede at vi måske på grund af vores unge alder og manglende erfaring, ikke havde gjort tingene på den måde hun ønskede. Hun svarede straks at det var hende der stod i gæld til os, og at hun var dybt taknemmelig for alt det vi havde gjort for hende. Problemet var løst. Denne erfaring lærte mig vigtigheden af ydmygt at bede om tilgivelse når der opstår misforståelser.“

Jehova velsignede dette ægtepar fordi de lagde kærlighed for dagen og ’jagede efter det der skaber fred’. (Romerne 14:19) Kærlighed indebærer også at vi tager hensyn til andres følelser. Peter råder os til at vise „medfølelse“. (1 Peter 3:8) Hvis vi er medfølende, er der større sandsynlighed for at vi registrerer den smerte vi pådrager andre med en tankeløs bemærkning eller handling. Vi vil føle os tilskyndet til at sige undskyld.

’Ifør jer ydmyghed’

Indimellem kan selv trofaste kristne ældste have heftige meningsudvekslinger. (Jævnfør Apostelgerninger 15:37-39.) I sådanne tilfælde vil det være gavnligt at give en undskyldning. Men hvad kan hjælpe en ældste eller andre kristne som har svært ved at sige undskyld?

Ydmyghed er løsningen. Apostelen Peter giver dette råd: „I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden.“ (1 Peter 5:5) I de fleste uoverensstemmelser bærer begge parter en del af skylden, men en ydmyg kristen vil koncentrere sig om de fejl han selv har begået, og være villig til at indrømme dem. — Ordsprogene 6:1-5.

Den der modtager undskyldningen, bør have et ydmygt sind. Lad os prøve at illustrere det. Forestil dig to mænd som står på hver sin bjergtop og nu skal prøve at tale sammen. Det viser sig at være umuligt at føre en samtale tværs over kløften som adskiller dem. Men i det øjeblik den ene af dem går ned i dalen, og den anden følger efter, kan de uden problemer tale sammen. Noget lignende gør sig gældende når to kristne har brug for at løse en uoverensstemmelse. Den ene part må i overført betydning møde den anden i dalen og give en passende undskyldning. — 1 Peter 5:6.

At kunne sige undskyld har stor betydning i et ægteskab

I et ægteskab, som jo består af to ufuldkomne mennesker, vil der uvilkårligt opstå situationer hvor der er brug for at sige undskyld. Hvis både mand og kone er medfølende, vil det animere dem til at give en undskyldning når de kommer til at sige eller gøre noget ubetænksomt. Ordsprogene 12:18 siger: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ ’Tankeløse sværdhug’ kan ikke trækkes tilbage, men sårene kan heles ved hjælp af en oprigtig undskyldning. Dette kræver selvfølgelig at man hele tiden arbejder på at blive bedre til at sige undskyld.

Med tanke på sit ægteskab siger Susana: „Jack og jeg har været gift i 24 år, men vi lærer stadig nye ting om hinanden. For nogen tid siden gik vi desværre fra hinanden i nogle uger. Vi lyttede imidlertid til de bibelske råd som nogle ældste gav os, og flyttede sammen igen. Eftersom vi er to mennesker med meget forskellig personlighed, har vi indset at vi nemt kan tørne sammen. Når dét sker, siger vi hurtigt undskyld og bestræber os ihærdigt for at forstå den andens synspunkter. Lykkeligvis er vores ægteskab blevet meget bedre.“ Jack tilføjer: „Vi er også blevet mere opmærksomme på i hvilke situationer vi hidser os op, og så forsøger vi at vise hinanden ekstra hensyn.“ — Ordsprogene 16:23.

Skal man sige undskyld hvis man ikke føler at man har gjort noget forkert? Når stærke følelser er involveret, er det ikke nemt at være objektiv med hensyn til at bedømme hvem der har skylden. Men det er vigtigt at freden i ægteskabet bevares. Tag for eksempel den israelitiske kvinde Abigajil, hvis mand behandlede David dårligt. Skønt hun ikke kunne dadles for sin mands dumhed, gav hun David en undskyldning. „Bær dog over med din trælkvindes overtrædelse,“ tryglede hun David. Han reagerede ved at behandle hende hensynsfuldt, idet han ydmygt indrømmede at hvis det ikke havde været for hende, ville han have udgydt uskyldigt blod. — 1 Samuel 25:24-28, 32-35.

En kristen kvinde ved navn June, som har været gift i 45 år, siger at et velfungerende ægteskab kræver at man er villig til at være den første til at sige undskyld. Hun forklarer: „Jeg siger til mig selv at vores ægteskab er vigtigere end mine følelser som enkeltperson. Når jeg giver en undskyldning, føler jeg derfor at jeg bidrager til vort ægteskab.“ En ældre mand ved navn Jim siger: „Selv ubetydelige ting har jeg ikke noget imod at undskylde for. Da min kone har været igennem en alvorlig operation, bliver hun let bedrøvet. Jeg lægger derfor ofte armen om hende og siger: ’Undskyld, skat. Det var ikke min mening at gøre dig ked af det.’ Som en plante der bliver vandet, blomstrer hun øjeblikkelig op.“

Hvis man er kommet til at såre den man elsker højest, er det bedste middel hurtigt at sige undskyld. Dette har Milagros også erfaret. Hun siger: „Jeg har ikke meget selvtillid, og en skarp bemærkning fra min mand kan gøre mig ked af det. Men når han siger undskyld, får jeg det straks bedre.“ Meget passende siger Bibelen: „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ — Ordsprogene 16:24.

Lær at sige undskyld

Hvis vi gør det til en vane at sige undskyld når det er nødvendigt, vil vi mærke en positiv reaktion fra folk. Og måske vil de endda selv følge vores eksempel. Når vi fornemmer at vi er kommet til at såre en andens følelser, bør vi gøre det til en vane at sige undskyld i stedet for at gøre store krumspring for at undgå at indrømme de fejl vi har begået. Mange i verden mener måske at en undskyldning er et tegn på svaghed, men rent faktisk er det et tegn på kristen modenhed. Vi ønsker selvfølgelig ikke at være som de der indrømmer deres fejl, men som ikke vil tage ansvaret for dem. Siger vi for eksempel undskyld uden at mene det? Hvis vi jævnlig kommer for sent og må bede om forladelse den ene gang efter den anden, arbejder vi så ihærdigt på fremover at komme til tiden?

Konklusionen er altså at det er nødvendigt at sige undskyld. Vi skylder både os selv og andre at gøre det. En undskyldning kan være med til at lindre den smerte vores ufuldkommenhed forårsager, og den kan løsne op for et anstrengt forhold. Når vi giver andre en undskyldning, bliver vi bedre til at vise ydmyghed, og vi lærer at være mere opmærksomme på andres følelser. Det vil bevirke at vore medtroende, vores ægtefælle og andre vil betragte os som nogle der fortjener deres kærlighed og tillid. Vi vil få fred i sindet, og Jehova Gud vil velsigne os.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 23]

En oprigtig undskyldning fremmer den kristne kærlighed