Nyheder på nært hold
Kriminalitetsbekæmpelse
Trods en del politikeres valgløfter om at arbejde for en bedre kriminallovgivning i USA er kriminaliteten ifølge den amerikanske advokatforening løbet løbsk, og retssystemet formår ikke at dæmme op for den. Efter hvad The New York Times oplyser, anslår foreningen at der i 1986 blev begået 34 millioner lovovertrædelser, men landsdækkende undersøgelser afslører at „kun nogle få hundrede tusind har resulteret i fængselsdomme“. Foreningen hævder desuden at skønt de fleste lovovertrædelser ikke anmeldes, er fængslerne alligevel fyldt til bristepunktet og domstolene overbebyrdede med straffesager. Rapporten medgiver ifølge avisen at „der ikke er nogen realistisk forhåbning om at flere retsforfølgninger og fængslinger nogen sinde kan få bugt med kriminaliteten“.
Denne oplysning ryster måske mange desillusionerede samfundsborgere, men ikke oplyste bibellæsere. For flere hundrede år siden forudsagde apostelen Paulus at i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning ville „onde mennesker . . . gå frem til det værre“. (2 Timoteus 3:1, 13) Gud magter imidlertid hvad mennesker ikke formår. Han lover at de „ugudelige skal udryddes fra jorden“. — Ordsprogene 2:22.
Hvem bærer ansvaret?
Da Pan American World Airways’ fly på rute 103 eksploderede i luftrummet over den skotske by Lockerbie i december sidste år, omkom alle de 258 ombordværende. Desuden dræbtes elleve indbyggere i Lockerbie da vragdele ramte nogle af husene. Slægtninge og venner til den chokerende katastrofes ofre sørgede dybt.
Bærer Gud ansvaret for denne tragedie? Det mener en katolsk biskop i Skotland tilsyneladende. Ifølge The New York Times sagde han i sin prædiken i den katolske Holy Trinity-kirke: „Fader, hvis du er en kærlig Gud, hvorfor lod du da dette ske? Hvorfor tillod du at i hundredvis af uskyldige mistede livet? . . . Og hvorfor lader du så mange tvinges til at lide de efterladtes grusomme, tragiske smerte?“
Ifølge havarikommissionen bar vragresterne imidlertid spor af bombesabotage. Skal vi da give Gud skylden for den skade mennesker forvolder hinanden når de kæmper indbyrdes for at fremme deres egne selviske interesser? Nej! Vi kan ikke forvente at være beskyttet mod følgerne af det vi gør. Apostelen Paulus skrev: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Og når uskyldige bliver ofre for andres grusomme og uansvarlige handlinger, gælder ordene i Prædikeren 9:11: „Tiden og tilfældet berører dem alle.“ Hvis vi derfor kommer til skade eller endog mister livet, er det ikke fordi Gud ønsker at vi skal lide, men fordi vi tilfældigvis befinder os det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Den virkelige dræber
Eksperterne har i mange år antaget at fortravlede mennesker løb den største risiko for hjerteanfald. Nu tyder nyere forskningsresultater imidlertid på at det ikke er utålmodighed, men vrede, der er den egentlige dræber. Dr. Redford Williams fra Duke-universitetets lægefakultet oplyser ifølge avisen New York Post at travlhed og arbejdsiver „ikke nødvendigvis [er] skadeligt for hjertet“. Dr. Williams påpeger at „det der er skadeligt, er at nære stærk fjendtlighed og vrede og bare give luft for den når man er sammen med andre“. Særligt udsatte for at få hjerteanfald er de som „hurtigt når kogepunktet“ og som drager andres motiver i tvivl. „De bliver tit vrede og giver deres misfornøjelse frit løb frem for at bide den i sig,“ bemærker avisen.
At vrede er skadeligt, har bibellæsere længe vidst. For mange hundrede år siden skrev den vise kong Salomon: „Den der er hurtig til vrede handler dåragtigt,“ og „en forbitret mand ypper kiv, men den der er sen til vrede bilægger strid“. (Ordsprogene 14:17; 15:18) De der klogeligt følger dette bibelske råd er tilsyneladende mindre udsatte for hjertelidelser. Guds ord siger meget sandt: „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ — Ordsprogene 14:30.