Hvorfor er tålmodighed så sjælden?

EMILIO var i tresserne.a Han var taget til Oahu i en trist anledning — for at begrave sin voksne søn. Emilio kom gående på en rolig sidevej sammen med nogle venner da han blev forskrækket af en bil der hurtigt bakkede ud ad en indkørsel. Bilen var lige ved at påkøre ham. I vrede og utålmodighed skældte Emilio føreren ud og slog med sin hånd til bilen. Det udartede sig til et skænderi. Det så ud til at føreren skubbede til Emilio, som faldt og stødte hovedet mod det hårde fortov. Nogle få dage senere døde Emilio af sin hovedlæsion. Hvor sørgeligt!

Vi lever i en verden hvor der ikke er mange som udviser tålmodighed. Flere og flere bilister overskrider hastighedsbegrænsningerne. Andre holder ikke tilstrækkelig afstand til lovlydige forankørende. Andre igen kører i siksak mellem kørebanerne fordi de ikke kan tåle at ligge bag andre køretøjer. I hjemmene giver nogle i familien måske deres harme frit løb og bliver voldelige. Selv kristne kan have svært ved at styre deres vrede, måske på grund af ufuldkommenheder hos deres åndelige brødre.

Hvorfor er tålmodighed så sjælden? Har det altid været sådan? Eller er det især i vore dage det er vanskeligt at være tålmodig?

Eksempler på nogle som var utålmodige

Bibelen omtaler en kvinde som ikke ventede på at rådføre sig med sin mand inden hun traf en vigtig beslutning. Hendes navn var Eva. At hun ikke ventede på Adam, skyldtes måske til dels utålmodighed, og det førte til at hun spiste af den forbudte frugt. (1 Mosebog 3:1-6) Hvad med hendes ægtemand? Han viste også utålmodighed, for han fulgte Eva i hendes synd uden først at have bedt sin himmelske Fader, Jehova, om hjælp og vejledning. Deres begærlighed, som muligvis havde at gøre med den utålmodighed der førte til synd, fik skæbnesvangre konsekvenser for os alle. Fra disse to første mennesker har vi arvet tendensen til synd, deriblandt hovmod og utålmodighed. — Romerne 5:12.

Omkring 2500 år efter at vore første forældre havde syndet, viste Guds udvalgte folk, israelitterne, stor mangel på tro og tålmodighed. Til trods for at Jehova kort forinden mirakuløst havde udfriet dem fra trældom i Ægypten, „glemte de [hurtigt] hvad han havde gjort“ og „ventede ikke på hvad han havde besluttet“. (Salme 106:7-14) Gang på gang begik de alvorlige overtrædelser fordi de ikke var tålmodige. De lavede en guldkalv og tilbad den; de knurrede over at Jehova gav dem manna at spise; og mange af dem gjorde endda oprør mod Jehovas guddommeligt udnævnte repræsentant, Moses. Deres utålmodige ånd resulterede i græmmelse og ulykke.

Den første jordiske konge i Israel, Saul, forspildte muligheden for at hans sønner kunne efterfølge ham på tronen. Hvorfor? Fordi han ikke kunne vente på profeten Samuel, som på Jehovas befaling skulle frembære et offer. Menneskefrygt fik Saul til selv at ofre brændofferet. Prøv at forestille dig hvordan han må have haft det da Samuel kom, netop som han var færdig med at ofre. Hvis blot han havde ventet lidt! — 1 Samuel 13:6-14.

Hvis blot Eva havde ventet på Adam i stedet for overilet at tage frugten. Hvis blot israelitterne havde ventet på hvad Jehova havde besluttet. Ja, tålmodighed kunne have sparet dem og os for megen sorg og smerte.

Årsager til utålmodighed

Bibelen gør os opmærksomme på en hovedårsag til utålmodigheden i dag. Andet Timoteusbrev, kapitel 3, beskriver vor generation som en der lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Der siges at menneskene „vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode“. (Vers 2, 3) En sådan begærlig og selvcentreret indstilling har besmittet mange menneskers hjerte og sind og gør det svært for alle, selv sande kristne, at opøve tålmodighed. Når vi oplever at verdslige mennesker kører for stærkt, maser sig foran i en kø eller slynger fornærmelser imod os, kan vor tålmodighed blive prøvet til det yderste. Vi føler os måske fristet til at efterligne dem eller gøre gengæld, og derved nedværdige os til deres stade af selvisk stolthed.

Til tider er det vore egne forkerte konklusioner der kan få os til at miste tålmodigheden. Læg mærke til hvordan den vise kong Salomon har beskrevet forbindelsen mellem et ubesindigt, ufuldkomment ræsonnement og en utålmodig, vredladen adfærd: „Den der har tålmods ånd, er bedre end den der har hovmods ånd. Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“ (Prædikeren 7:8, 9) Hvis vi tager os tid til at danne os et fuldstændigt billede af situationen inden vi foretager os noget, vil vi sandsynligvis være mere forstående, opnå større dømmekraft og blive mere tålmodige over for andre. En hovmodig og selvcentreret indstilling kan derimod bevirke at vi bliver snæversynede, utålmodige og bitre — ligesom de klagende og stivnakkede israelitter der plagede Moses. — 4 Mosebog 20:2-5, 10.

Flere og flere er også blevet utålmodige på grund af verdens håbløse tilstand, der er et resultat af at folk har vendt sig bort fra Jehova. David udtrykker menneskets behov for at håbe på Jehova med disse ord: „Vent tavst på Gud, min sjæl, for fra ham kommer mit håb.“ (Salme 62:5) Mange som ikke kender Jehova, har kun et vagt og pessimistisk begreb om fremtiden, og derfor forsøger de at få størst mulig fornøjelse og udbytte af livet inden døden indhenter dem. Som deres åndelige fader, Satan Djævelen, er de ofte ligeglade med om de ved deres handlinger skader andre. — Johannes 8:44; 1 Johannes 5:19.

Det er intet under at tålmodighed er så sjælden i dag. Denne onde, selviske verden, dens gud Satan, og vort syndige køds nedarvede tilbøjeligheder, gør det vanskeligt for alle, selv for dem der gør en ihærdig indsats, at udvise tålmodighed. Bibelen formaner os imidlertid til at „være tålmodige“, især med hensyn til opfyldelsen af Guds hensigter. (Jakob 5:8) Hvorfor er tålmodighed så værdifuld en egenskab? Hvordan kan det gavne os at være tålmodige?

Hvorfor det er så værdifuldt at være tålmodig

„Selv de der kun står og venter, yder tjeneste.“ Disse ord blev forfattet af den engelske digter John Milton for over tre hundrede år siden i hans sonet „On His Blindness“. I digtet giver han udtryk for sin frustration og bekymring over at føle at han ikke kan tjene Gud fuldt ud fordi han er blevet blind i fyrreårsalderen. Men som man kan forstå af digtets sidste linje, der er citeret ovenfor, blev han klar over at man kan tilbede Gud ved tålmodigt at udholde modgang og med sindsro opsøge lejligheder til at tjene ham. Milton indså værdien af tålmodigt at stole på Gud.

De fleste af os har gode øjne, men vi er alle underlagt begrænsninger der kan resultere i vrede eller bekymring. Hvordan kan vi opøve tålmodighed?

Opmuntrende eksempler

Bibelen indeholder adskillige gode eksempler på nogle der var tålmodige. På grund af Jehovas tålmodighed har utallige millioner fået mulighed for at opnå evigt liv. (2 Peter 3:9, 15) Jesus genspejler til fuldkommenhed sin Faders enestående tålmodighed når han kærligt opfordrer os til at tage hans åg på os og „finde ny styrke for [vore] sjæle“. (Mattæus 11:28-30) At grunde over de eksempler vi har i Jehova og Jesus kan hjælpe os til at være mere tålmodige.

En der tilsyneladende havde gyldige grunde til at være vred, bitter eller hævngerrig, var Jakobs søn Josef. Hans brødre havde behandlet ham meget uretfærdigt. De havde lagt råd op om at dræbe ham, og til sidst havde de solgt ham som træl. Til trods for at Josef i Ægypten tjente Potifar ansvarsbevidst og loyalt, blev han fængslet på falske anklager. Tålmodigt udholdt han alle disse trængsler idet han sandsynligvis forstod at sådanne prøvelser kunne tjene Jehovas hensigt. (1 Mosebog 45:5) Fordi Josef opdyrkede tro på og håb til Jehova, samt ydmyghed og forståelse, kunne han vise tålmodighed selv under meget prøvende omstændigheder.

Et andet vigtigt hjælpemiddel er Jehovas hellige ånd. Hvis vi for eksempel har et iltert temperament og en skarp tunge, kan vi bede om at få af den hellige ånd så vi kan opdyrke dens frugter. Hvis vi grunder over hver enkelt af disse frugter, såsom langmodighed og selvbeherskelse, vil det hjælpe os til at se hvordan disse egenskaber er nært beslægtede med tålmodighed. — Galaterne 5:22, 23.

Fordelene ved tålmodighed

Det vil på mange måder gavne os at være tålmodige. Det styrker vor personlighed og beskytter os mod at handle overilet og tåbeligt. Hvem af os har ikke begået smertefulde fejltagelser fordi vi var for hastige til at reagere i vanskelige eller stressede situationer? Vi fik måske sagt et uvenligt ord eller opførte os uforskammet. Vi tillod måske at et ubetydeligt mellemværende med en ven udviklede sig til et stort skænderi hvor ingen ville give sig. Efter megen vrede, frustration og smerte har vi måske bedrøvet tænkt: ’Hvis bare jeg havde slået koldt vand i blodet.’ Når vi lægger tålmodighed for dagen bliver vi sparet for mange kvaler. Dét alene vil bevirke at vort liv bliver mere fredeligt, velafbalanceret og tilfredsstillende. — Filipperne 4:5-7.

Tålmodighed kan også hjælpe os til at få et roligt og tillidsfuldt hjerte. Det gavner os både fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. (Ordsprogene 14:30) Ubeherskede raserianfald kan medføre alvorlige følelsesmæssige og fysiske sygdomme, endog med døden til følge. Hvis vi derimod væbner os med tålmodighed kan vi få en mere positiv indstilling til andre, især vore åndelige brødre og vor familie. Vi vil blive mere betænksomme og hjælpsomme og mindre irritable og kritiske. Det vil så igen bevirke at andre vil finde det nemmere og mere behageligt at omgås os.

Ikke mindst de ældste i den kristne menighed må være tålmodige. Undertiden henvender medkristne sig til dem med alvorlige problemer. De er måske forvirrede, vrede eller deprimerede. Samtidig er den pågældende ældstebroder måske selv træt eller bekymret på grund af personlige problemer eller problemer i familien. Men det er yderst vigtigt at en ældste i sådanne vanskelige situationer ikke mister tålmodigheden. Hvis han er tålmodig kan han belære „med mildhed“ og „behandle hjorden skånsomt“. (2 Timoteus 2:24, 25; Apostelgerninger 20:28, 29) Der står værdifulde liv på spil. Det er til stor velsignelse for en menighed hvis de ældste er venlige, kærlige og tålmodige.

Familieoverhoveder bør behandle deres husstand med tålmodighed, forståelse og kærlighed. De må opmuntre alle i familien til at lægge disse egenskaber for dagen. (Mattæus 7:12) Det vil bidrage til kærligheden og freden i hjemmet.

At vise tålmodighed i forkyndelsen vil hjælpe kristne til fuldt ud at kunne glæde sig over denne tjeneste. De vil blive bedre til at udholde den ligegyldighed og modstand de måtte møde. I stedet for at indlade sig på en diskussion med en der er ophidset, vil en tålmodig forkynder give et mildt svar eller lige så stille gå igen og derved bevare sin fred og glæde. (Mattæus 10:12, 13) Når kristne behandler alle tålmodigt og kærligt, vil de retsindige desuden føle sig tiltrukket af budskabet om Riget. Jehova har velsignet de anstrengelser der på verdensplan er blevet gjort for at lægge tålmodighed for dagen, hvilket ses af at hundredtusinder af sagtmodige, sandhedssøgende mennesker hvert år strømmer til Jehovas kærlige menighed.

Det vil bestemt gavne os at vise tålmodighed. Vi vil kunne undgå mange uheld og problemer som skyldes at vi handler overilet eller at vi ikke tøjler vor tunge. Vi vil blive lykkeligere og roligere og vil sandsynligvis have et bedre helbred. Vi vil erfare større glæde og fred i forkyndelsen, i menigheden og i hjemmet. Men vigtigst af alt: Vi vil få et nærmere forhold til Gud. Vent derfor på Jehova. Vær tålmodig!

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Hvor tålmodig er du i dagligdagen?