De ansvarlige pådrager sig skyld hvis de ikke fordømmer synd. Gud kaster Jerusalem „ned fra himmelen til jorden“, og tillader at hun ødelægges sammen med hans „fodskammel“, templet. (Salme 132:7) Derved har han ’vanhelliget Judas rige’. Som var templet blot en hytte bliver det ødelagt af fjender hvis triumfskrig lyder som festråb. Døende børn tigger deres mødre om mad. Men hvem har hovedansvaret? Det har de falske profeter der kom med vildledende budskaber i stedet for at fordømme Jerusalems synd. (Jeremias 14:13) Det er på sin plads at bede, for mange er dræbt på „Jehovas vredes dag“! — 2:1-22.

◻ 2:6 — Guds „hytte“ var templet i Jerusalem. Som var det blot en hytte i haven, tillod han at denne helligdom blev ’krænket’ ved at den blev lagt øde af babylonierne. Når et sådant midlertidigt ly ikke længere beskyttede mod den varme sol, ville det blive revet ned.