DEN græske historiker Diodorus Siculus levede for 2000 år siden. Han hævdede at Nineve havde en firkantet grundplan, og at dens samlede omkreds var 480 stadier — knap 100 kilometer! Bibelen giver en tilsvarende skildring og siger at Nineve var „en stor by — det tog tre dage at gå igennem den“. — Jonas 3:3.

Det 19. århundredes bibelkritikere nægtede at tro at en ukendt oldtidsby kunne have været så stor. De sagde også at hvis Nineve overhovedet havde været til, måtte den have hørt til en civilisation der fandtes før den babyloniske.

I mellemtiden var en anden arkæolog, Austen Henry Layard, begyndt at grave i ruinerne af en lokalitet der kaldtes Nimrud, 42 kilometer sydvest for Khorsabad. Ruinbyen viste sig at være det gamle Kala — en af de fire assyriske byer der er omtalt i Første Mosebog 10:11. Så i 1849 afdækkede Layard ruinerne af et gigantisk palads på et sted der blev kaldt Kujundjik, mellem Kala og Khorsabad. Paladset viste sig at være en bygning i Nineve. Mellem Khorsabad og Kala ligger ruinerne af andre bebyggelser, deriblandt en ruinhøj ved navn Karamles. „Hvis vi afsætter de fire store ruinhøje Nimrud [Kala], Kujundjik [Nineve], Khorsabad og Karamles som hjørnerne i en firkant, vil man se at de fire sider temmelig nøjagtigt svarer til de 480 stadier eller geografens 90 kilometer, som udgør profetens [Jonas’] tre dagsrejser,“ bemærkede Layard.

Tilsyneladende regnede Jonas alle disse byområder for ’én stor by’ og opkaldte dem efter den første af de byer der er nævnt i Første Mosebog 10:11, nemlig Nineve. Samme princip følger man som bekendt også i dag. For eksempel er der forskel på det egentlige København og forstæderne som tilsammen udgør det man kalder Storkøbenhavn.