Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w06 15/5 s. 31
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Lignende materiale
  • Templet skal bestå mens nationerne rystes
    Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!
  • “Jeg vil ryste alle nationerne”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
  • Bibelens 37. bog — Haggajs Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • ’Alle folkenes skatte skal komme hid’
    Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
w06 15/5 s. 31

Spørgsmål fra læserne

Hvad er det der får „alle nationernes kostbare skatte“ til at komme ind i den sande tilbedelses „hus“? — Haggaj 2:7.

Gennem profeten Haggaj forudsagde Jehova: „Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed.“ (Haggaj 2:7) Er det rystelsen af „alle nationerne“ der får „nationernes kostbare skatte“ — oprigtige enkeltpersoner — til at begynde at tilbede den sande Gud? Svaret er nej.

Læg mærke til hvad det er der ryster nationerne, og hvad rystelsen medfører. Bibelen siger at ’nationerne er i oprør, og folkestammerne mumler om tomme planer’. (Salme 2:1) De „tomme planer“ de ’mumler om’, eller overvejer, går ud på at opretholde deres egen suverænitet. Intet ryster dem mere end noget der truer deres herredømme.

Nationerne opfatter det netop som en trussel at Jehovas Vidner over hele jorden forkynder Guds oprettede rige. Guds rige med Messias, Jesus Kristus, som konge vil jo „knuse og gøre ende på alle [menneskeskabte] riger“. (Daniel 2:44) Det domsbudskab der indgår i det vi forkynder, får nationerne til at skælve. (Esajas 61:2) Og rystelsen tager til efterhånden som forkyndelsen intensiveres og når ud til flere. Hvad er den rystelse der forudsiges i Haggaj 2:7, et varsel om?

I Haggaj 2:6 læser vi: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Endnu en gang — inden længe — og jeg vil ryste himmelen og jorden og havet og den tørre grund.’“ Paulus citerede fra dette vers og skrev: „[Han har] lovet og sagt: ’Endnu en gang vil jeg sætte ikke blot jorden men også himmelen i bevægelse.’ Og udtrykket ’endnu en gang’ betegner at de ting der rystes, nemlig ting der er dannet, skal tages bort, for at de ting der ikke rystes [Riget], skal forblive.“ (Hebræerne 12:26, 27) Ja, hele den nuværende tingenes ordning skal rystes bort og give plads for den nye verden som Gud frembringer.

At de oprigtige bliver draget til den sande tilbedelse, skyldes ikke at nationerne bliver rystet. Det der drager dem til Jehova og tilbedelsen af ham, er det samme der ryster nationerne, nemlig den verdensomspændende forkyndelse af Guds oprettede rige. Forkyndelsen af „en evigvarende god nyhed . . . som godt nyt“ får dem der er ret indstillet, til at tjene den sande Gud. — Åbenbaringen 14:6, 7.

Budskabet om Riget handler både om dom og om frelse. (Esajas 61:1, 2) At det forkyndes over hele jorden, har to virkninger: Nationerne bliver rystet, og „nationernes kostbare skatte“ bliver samlet ind — til herlighed for Jehova.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del