Jehova ønsker at mennesker skal opnå livet — Gør du også det?

1, 2. (a) Hvad kan vi lære af Jonas’ reaktion på Guds beslutning om at skåne Nineve? (b) Hvorfor bør vi se nærmere på Jehovas barmhjertighed og hans syn på menneskeliv?

JEHOVA var glad. Profeten, derimod, var misfornøjet. Jehova havde barmhjertigt skånet tusinder af menneskers liv. Jonas ville have ladet dem gå til grunde! Jehova valgte at tilgive dem der havde været hans folks fjender, og at bevare dem i live.

² Som vi kan se af Jonas’ tilfælde, kan det til tider være svært for mennesker helt at fatte omfanget af Guds overbærenhed og at nære samme ønske som han om at mennesker opnår livet. Jehovas beslutning om at skåne ninevitterne „mishagede i høj grad Jonas, og han blev optændt af vrede“. Er det muligt at Jonas var mere optaget af sig selv og sine egne følelser end af barmhjertighed og af at redde menneskeliv? Han mente måske at hvis ninevitterne blev skånet, ville han tabe ansigt. (Jonas 4:1, 10, 11) Hvad med os og vor tid, nu hvor Jehovas domsdag hastigt nærmer sig? Et relevant spørgsmål ville være: ’Hvordan kan jeg få større forståelse og værdsættelse af Guds tilgivelse, og hvordan kan jeg hjælpe dem der angrer, til at få gavn af Jehovas barmhjertighed? Ja, hvordan kan jeg efterligne Gud og få samme ønske som han om at mennesker må opnå livet?’

RETFÆRDIGHED OG BARMHJERTIGHED MED LIV FOR ØJE

3. Er Guds retfærdighed i modstrid med hans barmhjertighed? Forklar nærmere.

³ Nogle synes at de 12 profeters bøger taler side op og side ned om Guds vrede og hans retfærdige straf over menneskene, og de spørger: ’Hvor er Jehovas barmhjertighed? Er han slet ikke interesseret i at redde menneskeliv?’ I realiteten er der ingen modsigelse mellem Guds retfærdighed og hans barmhjertighed. De stemmer helt overens og medvirker til at der reddes menneskeliv. Retfærdighed og barmhjertighed er to sider af Jehovas personlighed, som er i fuldstændig balance. (Salme 103:6; 112:4; 116:5) Ved at opveje den skade som de onde har gjort, viser han barmhjertighed mod dem der er ret indstillet. Det er et vidnesbyrd om hans fuldkomne retfærdighed. På den anden side giver Jehova — netop fordi han er fuldstændig retfærdig — rum for ufuldkomne menneskers begrænsninger. Man kunne sige det på denne måde: retfærdighed hvor det er nødvendigt, barmhjertighed hvor det er muligt. Hos de 12 profeter finder vi mange udtalelser der bekræfter dette, og som viser at Gud ønsker at mennesker opnår livet. Lad os se nærmere på dette og på om det er et eksempel vi kan følge i dag.

4. Hvad viser at Gud ønsker at mennesker skal opnå livet?

⁴ Profeten Joel overbragte et domsbudskab, men udtalte også at Gud er „nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. (Joel 2:13) Omkring hundrede år senere, i det ottende århundrede før vor tidsregning, understregede Mika at vi har et stærkt behov for Guds tilgivelse. Efter at have stillet spørgsmålet „Hvem er en Gud som du?“ beskrev Mika Jehova på denne måde: „Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed. Han vil igen vise os barmhjertighed.“ (Mika 7:18, 19) Som vi kan se af Jonas’ beretning om ninevitterne, er Gud villig til at undlade at straffe dem der har pådraget sig hans vrede, hvis de angrer og giver bevis for det med gerninger der stemmer med deres sindsændring.

5. Hvilke sider af Guds barmhjertighed og hans ønske om at redde menneskeliv gør et stærkt indtryk på dig? (Se også rammen „De stillede sig til rådighed“).

⁵ Vi lever ikke på de 12 profeters tid, men alligevel gør sådanne vidnesbyrd om Jehovas barmhjertighed og hans ønske om at redde menneskeliv indtryk på os. Den taknemmelighed vi føler herfor, knytter os nærmere til Gud og giver os ønske om at hjælpe andre til at opnå livet. Selvom de fleste i dag følger en vej bort fra Gud, forsikres vi om at Gud „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Dette ønske fra Jehovas side illustreres af den kærlighed Hoseas viste da han tog sin utro hustru tilbage. Jehova ’talte til sit folks hjerte’. Han var ikke forpligtet til at tilgive, men han gjorde det „af egen fri vilje“. (Hoseas 1:2; 2:13, 14; 3:1-5; 14:4) Ved du hvorfor Guds indstilling og det han gør i denne forbindelse, har så stor betydning? Fordi der er tale om menneskeliv! Vi får yderligere bevis for Guds barmhjertighed og hans ønske om at mennesker skal opnå livet, når vi betragter den kristne menighed, som er optaget af et arbejde du er med i.

MENNESKER HJÆLPES TIL AT OPNÅ LIVET

6. Hvordan viser Gud især at han ønsker at mennesker opnår livet?

⁶ Hvorfor deltager du i forkyndelsen? En af grundene er at du på den måde hjælper andre til at lære Gud at kende. I den forbindelse er det vigtigt at vide at han lader en klar advarsel lyde før han griber ind. Det er et klart bevis på hans barmhjertighed: Han ønsker ikke at nogen skal dø, men tværtimod at de opnår liv. De 12 profeter lod dem der handlede uret, vide at Gud gav dem mulighed for at ændre sind, vende om og undslippe hans vrede. Vi er med i et lignende arbejde i dag. Som kristen har du den forret at forkynde advarselen om Guds kommende vredesdag. Det er vigtigt i denne forkyndelse ikke at føle nogen hævngerrighed og mene at de der ikke tager imod budskabet, ’får hvad de har fortjent’. Vi må minde os selv om at vi i vid udstrækning forkynder for at nogle kan finde livets vej. — Joel 3:9-12; Zefanias 2:3; Mattæus 7:13, 14.

7. (a) Hvorfor er det vigtigt at være med i forkyndelsen? (b) Hvordan er det en hjælp at tænke på Jehovas indstilling når vi møder ligegyldighed?

⁷ Hver gang du forkynder sandheden fra Bibelen for nogen — det være sig ved en dør, i skolen, på arbejdspladsen, eller et andet sted — tilbyder du at hjælpe en der har behov for Guds barmhjertighed og tilgivelse. (Hoseas 11:3, 4) Det kan godt være du møder ligegyldighed og manglende interesse, men ved trofast at holde ud efterligner du vores barmhjertige Gud, som gennem Zakarias sagde til sit genstridige folk: „Vend dog om fra jeres onde veje og fra jeres onde gerninger.“ (Zakarias 1:4) Hvem ved hvor mange endnu der vil tage gunstigt imod budskabet når du fortæller dem om Guds barmhjertighed og viser dem vejen til livet? Husk at du forkynder fordi Jehova ønsker at de skal opnå livet, og at du nærer det samme ønske.

8. Hvad kan man minde sig selv om med hensyn til de budskaber Jehova har ladet lyde?

⁸ Man kan desuden minde sig selv om at der næsten altid har været nogle der har taget godt imod de budskaber der kom fra Gud. Hoseas talte om dem der forstod at „Jehovas veje er rette“, og han tilføjede: „Det er de retfærdige som går på dem.“ (Hoseas 14:9) Op gennem tiden er der mange der har taget imod den opfordring Gud har ladet lyde: „Vend om til mig af hele jeres hjerte.“ (Joel 2:12) Det blev sagt til et folk som havde kendt Jehova, men udtalelsen vidner også om at Gud er interesseret i dem der er ved at lære ham at kende. Gud har altså ikke mistet troen på at nogle kan fortryde deres tidligere gerninger og levevis, og at de vil angre og vende om og gøre det der er ret. Det betyder at de vil få udsigt til at opnå evigt liv. — 1 Timoteus 4:16.

9. Hvad er nødvendigt, som det fremgår af ninevitternes omvendelse?

⁹ I forbindelse med forkyndelsen og Jehovas barmhjertighed er der endnu en ting der er værd at bemærke — nemlig hans tilgivelse af ninevitterne. Indbyggerne i Nineve tog budskabet om den forestående dom alvorligt, og det førte til at ’folkene i Nineve troede på Gud’. (Jonas 3:5) Tro, og ikke blot frygt for den forestående dom, var nødvendig for at blive i live. På grund af Jehovas stærke ønske om at se folk omvende sig og handle i tro har han ladet os forkynde og hjælpe andre til at træffe et valg. Og hvad er resultatet blevet? Om ninevitterne siges der: „Da den sande Gud så hvad de gjorde, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød den sande Gud den ulykke han havde talt om at volde dem, og voldte den ikke.“ (Jonas 3:10) Jehova lader sig ikke føre bag lyset af noget man blot siger, eller som man gør for et syns skyld. Ninevitternes anger og efterfølgende gerninger må have været ægte. Jehova kunne se at deres omvendelse var oprigtig og skyldtes ægte anger og tro.

10. Nævn nogle situationer hvor Jehova har reddet menneskeliv.

¹⁰ At Jehova er interesseret i at redde menneskeliv, kom ikke kun ninevitterne til gode. Da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. — efter Obadias’, Nahums og Habakkuks forkyndelse — sørgede Jehova for at Jeremias, som havde adlydt hans ord, og nogle af hans trofaste medarbejdere undslap. (Jeremias 39:16-18) Guds profeter forudsagde desuden at en angrende rest ville vende tilbage fra Babylon og genoprette den rene tilbedelse. (Mika 7:8-10; Zefanias 3:10-20) Disse profetier har fået en storslået opfyldelse i vor tid. Efter den første verdenskrig blev de salvede kristne, hvoraf mange var blevet efterladende med hensyn til den sande tilbedelse, atter nidkære og virksomme. De genvandt Jehovas gunst og kunne se frem til evigt liv. I dag er der også folk fra „mange nationer“ der ’slutter sig til Jehova’. (Zakarias 2:11) De kan se frem til at overleve enden på den nuværende tingenes ordning. Vores forkyndelse udadtil er derfor ikke blot en lydighedshandling vi udfører fordi det er noget vi har fået befaling til. Det er heller ikke noget vi gør blot for at opfylde profetien. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vores forkyndelse sigter imod at lære andre Jehova at kende så de kan få tro og opnå livet.

DE DER VENDER TILBAGE TIL JEHOVA, OPNÅR LIVET

11, 12. Hvordan kan de der engang har tjent Gud, få gavn af hans barmhjertighed?

¹¹ Jehova er interesseret i at der kommer nye til, og at de opnår livet, men han glemmer ikke dem der engang har tjent ham. Vi skulle også være interesserede i dem og nære ønske om at de igen kommer ind på livets vej. Hvordan viser vi rent praktisk at vi nærer denne interesse?

¹² Du kender måske nogle der har lært Jehova at kende, fået tro på ham og været aktive i den sande tilbedelse, men ikke tjener ham i øjeblikket. De budskaber Jehova sendte gennem de 12 profeter, viser at han var villig til at udstrække sin barmhjertighed til dem som engang havde hørt til hans folk, men som ikke holdt fast ved den sande tilbedelse. Det samme gælder i dag. Der kan være nogle der er ’gledet bort’, eller som er ’faldet fra’ idet de har gjort noget forkert og derfor har brug for at angre og omvende sig. (Hebræerne 2:1; 3:12) Selvom de ikke er glade for at være borte fra Jehova, har de vanskeligt ved at vende om til ham. Han appellerer dog til dem, som det for eksempel udtrykkes med profetens ord: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Vend om til mig,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’så vil jeg vende om til jer.’“ (Zakarias 1:3) Hoseas’ ord er også opmuntrende. Han siger: „Vend om, Israel, til Jehova din Gud; du er jo snublet ved din brøde. Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt.’“ Ja, selv de der havde begået alvorlige synder, men som angrede oprigtigt og vendte om, kunne få tilgivelse og atter opnå Guds gunst. (Hoseas 6:1; 14:1, 2; Salme 103:8-10) Det gjaldt på profeternes tid, og det gælder stadig i vor tid.

13. Hvilke grunde har vi til at vise barmhjertighed mod dem Gud har tilgivet?

¹³ Men hvad betyder det for dem der er forblevet på livets vej? Hvordan kan de vise at de betragter andre på samme måde som Jehova gør? Jehova forventer at vi viser barmhjertighed, både mod de nye og mod dem som er holdt op med at tjene ham. Gud udtalte gennem Hoseas hvad han lægger vægt på: „Det er loyal hengivenhed jeg har behag i, og ikke slagtoffer.“ Jesus Kristus sagde det på denne måde: „Gå . . . hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“ (Hoseas 6:6; Mattæus 9:13) Hvis vi skal bevare vort forhold til Gud, er det af største betydning at vi viser en sådan barmhjertighed. Læg mærke til hvordan apostelen Paulus forbandt dét at kunne tilgive med dét at efterligne Gud: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer. Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ (Efeserne 4:32–5:2) Efterligner du Gud på denne måde?

14, 15. Under hvilke omstændigheder kan vores indstilling til at Jehova tilgiver, blive sat på prøve?

¹⁴ Som eksempel kunne vi tage en broder som har begået en alvorlig synd, ikke angrer og derfor må udelukkes af menigheden. Vi har kendskab til et sådant tilfælde fra det første århundrede. En mand i Korinthermenigheden havde begået en alvorlig synd og blev udelukket af menigheden. Hvis det kunne ske mens Jesu apostle levede, er det ikke overraskende at det også kan ske i dag. De der er loyale, anerkender og følger da den bibelske vejledning at man ikke må omgås en der er blevet udelukket af menigheden. Dette kan måske hjælpe overtræderen til at se at han har begået en alvorlig synd, og få ham til at angre og vende om. Ovennævnte mand i Korinthermenigheden som blev udelukket af menigheden, angrede senere og vendte om, og han blev genoptaget. (1 Korinther 5:11-13; 2 Korinther 2:5-8) Hvilke følelser vækker det i dig når det sker i dag, og hvordan kan du vise at du er interesseret i at andre opnår livet?

¹⁵ En angrende synder kan være så fyldt med skam og fortvivlelse at han må forsikres om at både Gud og hans brødre elsker ham og ønsker at han skal opnå livet. Læg mærke til hvordan Gud forsikrede sine tjenere i fortiden om sin kærlighed og barmhjertighed da de viste sig villige til at angre og vende om. Han sagde: „Jeg forlover mig med dig med trofasthed; og du skal kende Jehova.“ (Hoseas 2:20) Jehova havde altså barmhjertighed med nogle han havde forstødt, og vi må vise at vi er fyldt med den samme barmhjertighed. — Zakarias 10:6.

16. Hvordan bør vi reagere når nogen bliver genoptaget efter at have været udelukket af menigheden?

¹⁶ Gud ønsker at vi skal leve, og det glæder ham derfor at en synder ændrer sind, eller at en der har været uvirksom, igen bliver virksom i den kristne tjeneste.a (Lukas 5:32) I tilfældet med den førnævnte mand i Korinth opfordrede Paulus menigheden til at tilgive og trøste ham og lade ham vide at alle nærede oprigtig kærlighed til ham: „Denne irettesættelse givet af flertallet er tilstrækkelig for et sådant menneske, så at I nu . . . frit skal tilgive og trøste ham, for at han ikke på en eller anden måde skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse. Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham.“ (2 Korinther 2:6-8) Gennem Hoseas sagde Jehova til dem der tidligere havde syndet: „Jeg helbreder deres troløshed. Jeg vil elske dem af egen fri vilje.“ (Hoseas 14:4) Vil vi efterligne Jehova og opleve glæden ved at medvirke til en helbredelse der kan føre til evigt liv?

17, 18. Hvordan kan vi kærligt hjælpe dem der er vendt tilbage til Jehova, eller hjælpe en familie hvor en er blevet udelukket af menigheden?

¹⁷ Jehova viser altså at han beredvilligt tager imod dem der vender tilbage, og behandler dem med værdighed. De vil i fuldt mål modtage hans kærlighed, ligesom Hoseas beredvilligt tog sin tidligere utro hustru tilbage. Om den måde Jehova behandlede sine tjenere på, siger han: „Jeg [blev] for dem . . . som dem der løfter åget fra deres kæber; og blidt gav jeg ham noget at spise.“ (Hoseas 11:4) Varmer det os ikke om hjertet at se den kærlighed hvormed Jehova drager dem der vender tilbage? Vi kan efterligne ham ved ikke at være stive og kølige over for en der har vist ægte anger og er blevet bedrøvet på en måde som behager Gud. Når han (eller hun) er blevet genoptaget, bør vi tale venligt og trøstende til vedkommende når der er behov for det, og ikke nære nogen uvilje mod den tidligere synder. — 1 Thessaloniker 5:14.

¹⁸ Er der andre måder hvorpå vi kan efterligne Jehova i forbindelse med at en er blevet udelukket af menigheden? Kan vi hjælpe nogle i familien, måske ægtefællen og børnene, som er forblevet loyale mod Jehova? De kæmper måske for at komme til møderne regelmæssigt og gå ud i forkyndelsen. Vil vi give dem den særlige støtte de har brug for? Man kan også vise sin omsorg og interesse for dem ved at gå hen og indlede en opmuntrende samtale med dem og tale „gode ord, trøstende ord“ til dem. (Zakarias 1:13) Det er der lejlighed til før og efter møderne, mens man går i forkyndelsen, og på andre tidspunkter. De er vores medarbejdere, kære medlemmer af vores menighed, og skal ikke føle sig tilsidesatte eller isolerede. I nogle tilfælde er det kun børnene i en sådan familie som kæmper for stadig at tjene Jehova. Vi ønsker oprigtigt at de skal opnå det evige liv. Hvordan kan vi vise at vi gør det?

EN FADERLØS FINDER BARMHJERTIGHED

19. Hvilken åndelig hjælp ydede Zefanias en der kunne sammenlignes med en faderløs?

¹⁹ Hvordan en faderløs kan hjælpes, har vi et eksempel på i Zefanias’ tjeneste. Zefanias virkede som profet i midten af det syvende århundrede før vor tidsregning. Han tilhørte muligvis kongeslægten i Juda og var måske en fjern slægtning af kong Josias, hvis far var blevet snigmyrdet. Derved kom Josias til at overtage tronen allerede i en alder af otte år. Han stod over for en stor opgave, for folket var sunket dybt i afgudsdyrkelsens sump og havde tillagt sig mange afguderiske skikke. (Zefanias 3:1-7) Den unge og faderløse Josias havde brug for kyndig og pålidelig vejledning for at kunne herske over det afvegne folk. Denne vejledning sørgede Jehova for gennem Zefanias og andre profeter, som nævnt i tidligere kapitler i denne bog. Det er værd at bemærke at skønt Jehova gennem Zefanias talte imod Judas ’fyrster’, talte han ikke fordømmende om kongen selv. (Zefanias 1:8; 3:3) Det tyder på at den unge kong Josias allerede på det tidspunkt havde vist at han var for den rene tilbedelse. Profetens forkyndelse og vejledning bestyrkede uden tvivl Josias i hans beslutning om at rense Juda for falsk gudsdyrkelse.

20. Hvordan kan åndelig vejledning og omsorg være en hjælp for de „faderløse“ i menigheden?

²⁰ Zefanias’ interesse for Josias afspejler Jehovas interesse for nogle der er unge og sårbare og har brug for hjælp, som for eksempel børn hvis far eller mor er blevet udelukket af menigheden. Hoseas sagde: „Det er hos [Gud] den faderløse finder barmhjertighed.“ (Hoseas 14:3) Er der andre „faderløse“ drenge eller piger som har behov for åndelig og praktisk vejledning? Ja, der er for eksempel nogle som i åndelig forstand er forældreløse. Det kan være børn hvis far eller mor er alene, eller børn og unge som tjener Jehova uden familiens støtte. Om disse børn forbliver i menigheden og gør åndelige fremskridt, afhænger i mange tilfælde af om de har en åndelig vejleder og rådgiver. Mangen en ’faderløs’ dreng eller pige har udviklet sig til at blive en ligevægtig, åndeligsindet voksen når modne kristne i menigheden har taget sig kærligt af dem. — Salme 82:3.

21. Hvordan kan modne kristne yde unge i menigheden hjælp?

²¹ En enlig mor kan for eksempel hjælpes ved at modne kristne viser interesse for hendes børn. (Jakob 1:27) Tilsynsmænd og andre kan tilbyde at yde sådanne familier åndelig støtte, mens de selvfølgelig tager hensyn til hvad der er passende, og viser respekt for moderen som familiens overhoved. Måske kan du og din ægtefælle eller hele familien bruge tid sammen med en faderløs dreng eller pige? Måske kan du gøre noget for en der føler sig ensom? Der kan være brug for en fortrolig samtale og for at vise forståelse. Det vil der være lejlighed til hvis I går i forkyndelsen sammen. Da vi har nok at gøre alle sammen, kan det blive ’en prøve på din kærligheds ægthed’ at yde en sådan hjælp regelmæssigt gennem nogen tid. (2 Korinther 8:8) Men dine bestræbelser for at yde denne hjælp vil være et vidnesbyrd om at du er interesseret i at andre opnår livet.

22. Hvilke følelser vækker det i dig at se Jehovas interesse for at nogle opnår livet?

²² Det er opmuntrende at tænke over at Gud virkelig interesserer sig for menneskene og ønsker at de skal opnå evigt liv. Han vil hellere vise sin kærlighed til dem der elsker ham, og sørge for at de opnår livet, end udtrykke sit mishag med dem der ikke vil forandre sig, og som derfor ikke er værdige til at opnå livet. Lad os, mens vi ivrigt venter på Jehovas dag, efterligne ham ved at hjælpe andre ind på livets vej.