Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/7 s. 21-23
  • Hvad vi kan lære af skabninger der er ’instinktivt vise’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad vi kan lære af skabninger der er ’instinktivt vise’
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „Mine får hører min stemme“
  • „Forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“
  • ’Græshopperne lignede heste beredt til kamp’
  • Bliv ved med at vise kristne egenskaber
  • Den sultne græshoppe
    Vågn op! – 1977
  • Græshoppe
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Forenede mod nationerne i opgørets dal
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Hvordan man vogter Guds hjord
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/7 s. 21-23

Hvad vi kan lære af skabninger der er ’instinktivt vise’

KLIMAANLÆG, frostvæske, afsaltningsanlæg og sonar er opfindelser mange har fået kendskab til i det 20. århundrede. Nogle dyr har imidlertid gjort brug af disse teknikker i tusinder af år. Det gavner altså mennesket at studere skabninger der er ’instinktivt vise’. (Ordsprogene 30:24-28; Job 12:7-9) Visse dyr underviser tilsyneladende mennesker uden ord, og et studium af sådanne dyr er meget interessant.

Kan det gavne os at iagttage bestemte dyrs karaktertræk? Jesus Kristus sammenlignede sine disciple med får, slanger, duer og græshopper. Hvad ønskede han at understrege med sine sammenligninger? Det vil vi se nærmere på i det følgende.

„Mine får hører min stemme“

Får er nævnt over 200 gange i Bibelen, og som Smith’s Bible Dictionary forklarer, „er fåret et symbol på sagtmodighed, tålmodighed og det at underordne sig“. I Esajas, kapitel 53, blev Jesus profetisk skildret som et får. Det var derfor passende at han også sammenlignede sine disciple med får. Men hvilke særlige karaktertræk hos fåret tænkte Jesus på?

„Mine får hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig,“ sagde Jesus. (Johannes 10:27) Med disse ord fremhævede han sine disciples sagtmodighed og deres iver efter at følge ham. Bogstavelige får hører hyrdens røst og følger ham villigt. Hyrden er også nært knyttet til hjorden.

En fåreflok kan sprede sig når den græsser på en eng, men det enkelte får holder sig til hjorden. På den måde kan dyrene hurtigt søge sammen hvis de føler sig utrygge og bange. Hvis fårene vil undslippe en fare, løber de bort i samlet flok, og de stopper op flere gange under flugten for at tage bestik af situationen. I en bog om får hedder det: „En flugt der foregår i etaper, gør det muligt for svagere dyr og lam at følge med. Hjorden yder dem endog særlig beskyttelse.“ (Alles für das Schaf [Alt for fårets skyld] af Annette Arnold og René Reibetanz) Hvad kan vi lære af en sådan adfærd?

Sande kristne er ikke spredt blandt kristenhedens trossamfund og sekter. De er derimod samlet i én hjord. Hver kristen føler sig personligt knyttet til Guds hjord, og det bidrager til enheden i Jehovas Vidners organisation. Hvor søger de vejledning og beskyttelse hvis der opstår en krise, hvad enten det drejer sig om alvorlig sygdom, krig eller naturkatastrofer? Hos Jehovas organisation, som yder åndelig beskyttelse.

Hvordan bliver den bibelske vejledning gjort tilgængelig? Gennem publikationer som Vagttårnet og dets søsterblad, Vågn op! Sammen med de kristne møder yder disse blade hjælp til dem der, ligesom svagere får og lam i en hjord, har behov for særlig omsorg. For eksempel bringes der artikler som specielt henvender sig til enlige forældre og artikler der henvender sig til dem der lider af depressioner. Det er derfor godt at læse hvert eneste blad, overvære alle menighedens møder, og praktisere det man lærer! Derved viser vi at vi er ydmyge, og at vi føler os nært knyttet til Guds hjord. — 1 Peter 5:2.

„Forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“

„I hele Østen blev slangen brugt som et symbol på det onde princip, på ulydighedens ånd,“ siger Smith’s Bible Dictionary. Med udtrykket „min due“ gav man udtryk for sin hengivenhed. (Højsangen 5:2) Men hvad tænkte Jesus på da han opfordrede sine disciple til at være „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“? — Mattæus 10:16.

Jesus var i færd med at give disciplene vejledning i hvordan de skulle forkynde og undervise. De kunne forvente en blandet modtagelse. Nogle ville vise interesse for den gode nyhed, mens andre ville være afvisende og endda forfølge Guds tjenere. (Mattæus 10:17-23) Hvordan skulle disciplene reagere når de blev forfulgt?

Fritz Rienecker siger angående Mattæus 10:16 i sin bog Das Evangelium des Matthäus (Mattæusevangeliet): „Klogskab . . . må forenes med uangribelighed, oprigtighed og ærlighed, så fjenderne ikke får en berettiget grund til klage. Jesu udsendinge må færdes blandt skånselsløse og hensynsløse modstandere, der uden barmhjertighed angriber apostlene når den mindste lejlighed byder sig. Det er derfor nødvendigt at de, ligesom slanger, holder et vågent øje med modstanderne og med alle sanser danner sig et skøn over situationen; de må være fuldt på højde med situationen uden at gøre brug af kneb eller bedrag, men i ord og gerning være rene og sandfærdige, og derved optræde som duer.“

Hvad kan Guds tjenere i nyere tid lære af Jesu ord i Mattæus 10:16? Folks reaktion på den gode nyhed i dag ligner meget den måde hvorpå mennesker i det første århundrede reagerede. Når sande kristne møder modstand, må de forene slangens kløgt med duens uskyld. Kristne vil aldrig føre nogen bag lyset eller gøre brug af løgnagtige metoder, men være ufordærvede, oprigtige og ærlige når de forkynder budskabet om Guds rige.

Lad os belyse det med et eksempel. Arbejdskolleger, skolekammerater eller familiemedlemmer kan komme med sarkastiske bemærkninger om Jehovas Vidners tro. Måske har man mest lyst til at give igen med samme mønt og kritisere disse menneskers tro i skarpe vendinger. Men optræder man så uskyldigt? Næppe. Hvis man kan vise kritikerne at deres kommentarer ikke påvirker ens gode opførsel, vil deres provokationer måske høre op. På den måde er man klog og dadelfri — ’forsigtig som en slange og dog uskyldig som en due’.

’Græshopperne lignede heste beredt til kamp’

I 1784 blev Sydafrika hærget af „den største græshoppesværm man nogen sinde har registreret i historisk tid,“ oplyser bladet GEO. Sværmen dækkede et areal på 5200 kvadratkilometer, et område der er næsten to gange så stort som Fyn. Græshoppen „øver stor skade på vegetationen i de lande den hjemsøger,“ fortæller Smith’s Bible Dictionary.

Da Jesus åbenbarede hvad der skulle ske på „Herrens dag“, viste han et syn af en græshoppesværm, hvorom der blev sagt: ’Græshopperne lignede heste beredt til kamp.’ (Åbenbaringen 1:1, 10; 9:3-7) Hvad betød dette symbolske billede?

Jehovas vidner har længe forstået at græshopperne i Åbenbaringen, kapitel 9, skildrer Guds salvede tjenere på jorden i dette århundrede.a Disse kristne har fået tildelt en særlig opgave, nemlig at forkynde budskabet om Riget over hele jorden og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Det kræver at de må overvinde hindringer og være udholdende i deres arbejde. Den ukuelige græshoppe er et meget godt billede på dette.

Græshoppen er kun lidt over 5 centimeter lang, men kan alligevel tilbagelægge en strækning på 100-200 kilometer om dagen. Ørkengræshoppen kan endog vandre helt op til 1000 kilometer på en dag. GEO forklarer at „[ørkengræshoppens] vinger slår 18 gange i sekundet i op til 17 timer om dagen, hvilket ingen andre insekter kan klare“. Hvilken utrolig præstation af så lille en skabning!

Som gruppe betragtet udbreder Jehovas Vidner standhaftigt den gode nyhed om Riget. De forkynder nu i over 230 lande. Disse tjenere for Gud overvinder mange vanskeligheder for at kunne være med i dette arbejde. Hvilken slags problemer må de slås med? Fordom, juridiske begrænsninger, sygdom, modløshed og modstand fra slægtninge, for blot at nævne nogle få. Men intet har kunnet stoppe deres fremgang. De er udholdende i det arbejde Gud har givet dem at udføre.

Bliv ved med at vise kristne egenskaber

Jesus sammenlignede sine disciple med får, slanger, duer og græshopper. Disse sammenligninger er særlig aktuelle i dag. Hvorfor? Fordi enden på denne tingenes ordning er nært forestående, og problemerne tårner sig op som aldrig før.

Sande kristne husker Jesu illustrationer; de holder sig nært knyttet til Guds hjord og tager ydmygt imod vejledning fra Jehovas organisation. Mens de forbliver dadelfri i alle ting, er de på vagt og vågne over for situationer der kunne hæmme deres kristne virksomhed. Trods hindringer bliver de ihærdigt ved med at gøre Guds vilje. Og de fortsætter med at tage ved lære af skabninger der er ’instinktivt vise’.

[Fodnote]

a Se kapitel 22 i Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!, udgivet af Vagttårnets Selskab.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del