’I skal være hellige, for jeg er hellig’

„I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ — 3 Mosebog 19:2.

1. Hvem betragtes som hellige i verden?

INDEN for de fleste af verdens store religioner findes der nogle der betragtes som hellige. Mother Teresa i Indien er kendt vidt og bredt og betragtes af mange som hellig, på grund af det store arbejde hun udfører blandt de fattige. Paven kaldes „hellige Fader“. Grundlæggeren af den katolske organisation Opus Dei, José Maria Escrivá, betragtes af nogle katolikker som „et mønster for hellighed“. Hinduismen har sine swamier eller hellige mænd. Gandhi blev æret som en hellig mand. Buddhismen har sine hellige munke og islam sin hellige profet. Men hvad vil det egentlig sige at være hellig?

2, 3. (a) Hvad betyder ordene „hellig“ og „hellighed“? (b) Hvilke spørgsmål må vi have besvaret?

² Ordet „hellig“ er blevet defineret som: „1. . . . forbundet med en guddommelig kraft; 2. Anset for værdig til at blive tilbedt eller æret . . . 3. Det at leve efter et strengt eller særdeles moralsk, religiøst eller åndeligt system. . . . 4. Bestemt for, eller sat til side til, et religiøst formål.“ I bibelsk sammenhæng betyder hellighed „religiøs renhed“. I bibelopslagsværket Insight on the Scriptures står der: „Det hebraiske ord qoʹdhæsj indeholder . . . tanken om at være skilt ud og viet til Gud, . . . at være sat til side til tjenesten for Gud.“a

³ Nationen Israel fik påbud om at være hellig. I Guds lov hed det: „Jeg er Jehova jeres Gud; og I skal hellige jer og være hellige, for jeg er hellig.“ Hvem var Kilden til hellighed? Hvordan kunne ufuldkomne israelitter blive hellige? Og hvad kan vi der lever i dag, lære af Jehovas opfordring til hellighed? — 3 Mosebog 11:44.

Israels forhold til hellighedens Kilde

4. Hvordan blev Jehovas hellighed understreget i Israel?

⁴ Alt hvad der havde tilknytning til israelitternes tilbedelse af Jehova Gud, skulle betragtes som helligt og behandles som sådant. Hvorfor? Fordi Jehova er ophavet og kilden til hellighed. Moses’ beretning om tilvirkningen af det hellige tabernakel og klæderne og udsmykningen slutter med ordene: „Til sidst lavede de den skinnende plade, det hellige indvielsestegn, af rent guld og skrev en indskrift på den med signetgraveringer: ’Hellighed tilhører Jehova.’“ Denne skinnende plade af rent guld blev fæstnet til ypperstepræstens turban som et tegn på at han var sat til side til en særlig hellig tjeneste. Hver gang israelitterne så denne indgraverede plade skinne i sollyset, blev de mindet om Jehovas hellighed. — 2 Mosebog 28:36; 29:6; 39:30.

5. Hvordan kunne ufuldkomne israelitter betragtes som hellige?

⁵ Men hvordan kunne israelitterne blive hellige? Kun ved at have et nært forhold til Jehova og tilbede ham i renhed. De måtte have nøjagtig kundskab om „den Allerhelligste“ for at kunne tilbede ham i hellighed, i fysisk og åndelig renhed. (Ordsprogene 2:1-6; 9:10) Israelitterne måtte derfor tilbede Gud med et rent motiv og et rent hjerte. Enhver hyklerisk form for tilbedelse ville virke frastødende på Jehova. — Ordsprogene 21:27.

Hvorfor Jehova fordømte Israel

6. Hvordan behandlede jøderne på Malakias’ tid Jehovas bord?

⁶ Dette blev tydeligt understreget da israelitterne halvhjertet bragte tarvelige og mangelfulde ofre til templet. Gennem sin profet Malakias fordømte Jehova deres usle ofre: „’Jeg har ikke behag i jer,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.’ . . . ’Men I vanhelliger mig når I siger: „Jehovas bord er besmittet, og dets frugt — maden på det — er foragtelig.“ Og I siger: „Se! Hvor trættende!“ og fnyser ad det,’ siger Hærstyrkers Jehova. ’Og I bringer noget der er røvet og noget der er halt og noget der er sygt; ja, I bringer det som gave. Skulle jeg bryde mig om at modtage det fra jeres hånd?’ siger Jehova.“ — Malakias 1:10, 12, 13.

7. Hvilken vanhellig adfærd gav jøderne sig af med i det femte århundrede før vor tidsregning?

⁷ Malakias blev brugt af Gud til at fordømme jødernes bedrageriske handlemåde, sandsynligvis i det femte århundrede før vor tidsregning. Præsterne satte et dårligt eksempel, og deres adfærd var på ingen måde hellig. Folket efterlignede dem og så stort på at følge principperne. Mange lod sig endog skille fra deres hustruer, måske for at kunne gifte sig med yngre hedenske kvinder. Malakias skrev: „’Jehova selv har vidnet mellem dig og din ungdoms hustru som du har handlet troløstb imod, skønt hun er din medforbundne og din pagtshustru. . . . Så I skal give agt på den ånd der er i jer, så ingen handler troløst mod sin ungdoms hustru. For han hader skilsmisse,’ siger Jehova, Israels Gud.“ — Malakias 2:14-16.

8. Hvordan er nogle i den kristne menighed blevet påvirket af vore dages syn på skilsmisse?

⁸ Her i nyere tid er skilsmisseprocenten steget drastisk i mange lande hvor det er let at opnå skilsmisse. Selv den kristne menighed er blevet berørt heraf. I stedet for at søge hjælp hos de ældste til at overvinde problemer og forsøge at få ægteskabet til at fungere, har nogle været hurtige til at lade sig skille. Ofte må børnene betale en høj følelsesmæssig pris. — Mattæus 19:8, 9.

9, 10. Hvad kan vi overveje vedrørende vor tilbedelse af Jehova?

⁹ Som det fremgår af det ovenstående fik den sørgelige åndelige tilstand på Malakias’ tid Jehova til i utvetydige vendinger at fordømme Judas overfladiske tilbedelse og vise at han kun ville acceptere ren tilbedelse. Burde dette ikke få os til at tænke over kvaliteten af vor tilbedelse af Jehova Gud, universets suveræne Herre, kilden til sand hellighed? Yder vi virkelig Gud hellig tjeneste? Bevarer vi os åndeligt rene?

¹⁰ Det betyder ikke at vi skal være fuldkomne, hvilket er umuligt, eller at vi skal sammenligne os med andre. Men det betyder at vi som kristne hver især må yde vort bedste i tilbedelsen af Gud, alt efter vore muligheder. Det har noget at gøre med kvaliteten af vor tilbedelse. Hellig tjeneste vil sige at yde sit bedste. Hvad indebærer det? — Lukas 16:10; Galaterne 6:3, 4.

Et rent hjerte fører til en ren tilbedelse

11, 12. Hvor har en vanhellig adfærd sit udspring?

¹¹ Jesus lærte at en persons hjerteindstilling vil komme til udtryk i det vedkommende siger og gør. Jesus sagde til de selvretfærdige, men langtfra hellige, farisæere: „Giftslangeyngel, hvordan kan I sige noget godt, når I er onde? For af hjertets overflod taler munden.“ Senere viste han at onde handlinger også har deres udspring i onde tanker i hjertet, det indre menneske. Han sagde: „De ting der går ud af munden kommer fra hjertet, og de gør mennesket urent. For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser. Dette er ting der gør et menneske urent.“ — Mattæus 12:34; 15:18-20.

¹² Her bliver vi gjort opmærksomme på at vanhellige handlinger ikke opstår spontant eller uden at man har overvejet dem. De er et resultat af at besmittende tanker har luret i hjertet, måske i form af et hemmeligt begær eller fordækte fantasier. Det er grunden til at Jesus kunne sige: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ Utugt og ægteskabsbrud har med andre ord slået rod i hjertet før det bliver ført ud i livet. Når så de rette omstændigheder opstår, bliver sådanne tanker — der kan kaldes vanhellige, fordi de er det modsatte af hellige — til en vanhellig adfærd. Resultatet kan blive utugt, ægteskabsbrud, sodomi, tyveri, blasfemi og frafald. — Mattæus 5:27, 28; Galaterne 5:19-21.

13. Nævn nogle eksempler der viser at vanhellige tanker kan føre til en vanhellig adfærd.

¹³ Det kan illustreres med følgende eksempler. I nogle lande breder spillekasinoer sig som paddehatte, og folk får derved flere muligheder for at spille. Nogle føler sig måske fristet til at gribe til denne pseudoløsning i et forsøg på at komme ud af deres økonomiske problemer. Besnærende ræsonnementer kunne få en broder til at udvande eller undlade at følge de bibelske principper.c I et andet tilfælde kunne let adgang til pornografi, hvad enten det er gennem tv, videofilm, computere eller bøger, få en kristen til at give sig af med en vanhellig adfærd. Han skal blot forsømme sin åndelige rustning, og før han ved af det, bukker han under for umoralitet. Men i de fleste tilfælde er det i sindet at dette skred hen imod synden begynder. Det er i sådanne situationer at følgende ord af Jakob går i opfyldelse: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ — Jakob 1:14, 15; Efeserne 6:11-18.

14. Hvordan er mange kommet åndeligt på fode igen efter en vanhellig adfærd?

¹⁴ Mange kristne der synder som følge af svaghed, ændrer glædeligvis sind, og de ældste er i stand til at hjælpe dem åndeligt på fode igen. Selv mange der bliver udstødt fordi de ikke angrer det de har gjort, kommer med tiden til fornuft og bliver genoptaget i menigheden. De indser at Satan havde let spil da de lod vanhellige tanker slå rod i hjertet. — Galaterne 6:1; 2 Timoteus 2:24-26; 1 Peter 5:8, 9.

En udfordring at erkende sine svagheder

15. (a) Hvorfor må vi erkende vore svagheder? (b) Hvad kan hjælpe os til at erkende vore svagheder?

¹⁵ Vi må bestræbe os for at være objektive når vi ransager vort hjerte. Er vi villige til at erkende vore svagheder og arbejde på at overvinde dem? Er vi villige til at spørge en ven der ærligt vil sige os sandheden om hvor vi kan gøre fremskridt, og så lytte til hans råd? For at kunne forblive hellige må vi arbejde med vore ufuldkommenheder. Hvorfor? Fordi Satan kender vore svagheder. Han vil med listige anslag forsøge at få os til at synde og give os af med en vanhellig adfærd. Ved hjælp af sine rænker forsøger han at skille os fra Guds kærlighed så vi ikke længere er hellige og brugbare i tjenesten for Jehova. — Jeremias 17:9; Efeserne 6:11; Jakob 1:19.

16. Hvilken konflikt oplevede Paulus?

¹⁶ Apostelen Paulus blev også udsat for prøvelser, hvilket han gav udtryk for i sit brev til romerne: „Jeg ved at i mig, det vil sige i mit kød, bor der intet godt; for det gerne at ville ligger mig nær, men det at udvirke det rette, gør ikke. For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. . . . Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.“ — Romerne 7:18-23.

17. Hvordan så Paulus på sine svagheder?

¹⁷ Det vi skal lægge mærke til i Paulus’ tilfælde er at han erkendte sine svagheder. Trods sine svagheder kunne han sige: „Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det [åndelige] menneske jeg er i det indre.“ Paulus elskede det gode og hadede det onde. Men han havde alligevel en kamp at kæmpe, den samme kamp som vi alle er med i, nemlig kampen mod Satan, mod verden og mod kødet. Hvordan kan vi vinde kampen og forblive hellige, adskilt fra denne verden og dens tankegang? — 2 Korinther 4:4; Efeserne 6:12.

Hvordan kan vi forblive hellige?

18. Hvordan kan vi forblive hellige?

¹⁸ Man bliver ikke hellig ved at springe over hvor gærdet er lavest eller ved at forkæle sig selv. De der gør det vil altid forsøge at bortforklare deres adfærd og skyde skylden på andre. Måske må vi lære at stå til ansvar for vore handlinger og ikke være som dem der hævder at „skæbnen“ har blandet kortene uheldigt i deres tilfælde, med henvisning til deres familiebaggrund eller deres genetiske sammensætning. Kernen i sagen er den enkeltes hjertetilstand. Elsker han eller hun retfærdighed? Nærer vedkommende et inderligt ønske om at være hellig og opnå Guds velsignelse? Salmisten understregede kravet om hellighed da han sagde: „Vend dig bort fra det onde, og gør det gode; søg fred og jag efter den.“ Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri. Afsky det onde, hold jer til det gode.“ — Salme 34:14; 97:10; Romerne 12:9.

19, 20. (a) Hvordan kan vi styrke sindet? (b) Hvad indbefatter et godt personligt studium?

¹⁹ Vi kan ’holde os til det gode’ ved at betragte sagen fra Jehovas synspunkt og ved at have Kristi sind. (1 Korinther 2:16) Hvordan bærer vi os ad med det? Ved regelmæssigt at studere og grunde over Guds ord. Vi har tit fået denne vejledning. Men tager vi den tilstrækkelig alvorligt? Foretager du for eksempel et grundigt studium af dette blad og slår skriftstederne op før du kommer til mødet? At studere vil ikke blot sige at understrege nogle få sætninger i hver paragraf. En studieartikel kan løbes igennem og understreges på et kvarters tid. Men betyder det at vi har studeret artiklen? Det kan faktisk tage en til to timer at studere og tilegne sig den åndelige føde som findes i hver artikel.

²⁰ Måske er det nødvendigt at vi tugter os selv til at slukke for fjernsynet nogle få timer hver uge for at kunne koncentrere os om vor personlige hellighed. Vort regelmæssige studium opbygger os åndeligt og påvirker vort sind til at træffe rette beslutninger, beslutninger der medfører „en hellig adfærd“. — 2 Peter 3:11; Efeserne 4:23; 5:15, 16.

21. Hvilket spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel?

²¹ Spørgsmålet er nu: På hvilke andre områder kan vi som kristne være hellige, ligesom Jehova er hellig? Den følgende artikel indeholder nogle tanker vi bør overveje.

[Fodnoter]

Husker du?

■ Hvordan blev israelitterne gjort opmærksomme på hvem der var kilden til hellighed?

■ Hvad gjorde israelitternes tilbedelse på Malakias’ tid vanhellig?

■ Hvor har en vanhellig adfærd sit udspring?

■ Hvad må vi erkende for at være hellige?

■ Hvordan kan vi forblive hellige?