Menneskehedens mirakuløse helbredelse er nær

„VI HAR aldrig set noget lignende.“ Sådan sagde de der lige havde overværet at Jesus mirakuløst og øjeblikkelig helbredte en lam mand. (Markus 2:12) Jesus helbredte også de blinde, de stumme og de vanføre, og det samme gjorde hans disciple. Hvilken magt gjorde Jesus brug af? Hvilken rolle spillede troen? Hvad lærer disse begivenheder i det første århundrede os om mirakuløse helbredelser i dag? — Mattæus 15:30, 31.

„Din tro har gjort dig rask“

I dag ynder troshelbredere at citere Jesu ord til kvinden der i 12 år havde lidt af stadige blødninger, og som opsøgte ham for at blive helbredt. Han sagde til kvinden: „Din tro har gjort dig rask.“ (Lukas 8:43-48) Viste Jesu udtalelse at hendes helbredelse var afhængig af hendes tro? Var det et eksempel på den „troshelbredelse“ der efter sigende finder sted i dag?

En omhyggelig gennemlæsning af den bibelske beretning viser os at Jesus og hans disciple som regel ikke krævede at de syge skulle give udtryk for deres tro før de kunne blive helbredt. Uden at have sagt noget til Jesus rørte den ovennævnte kvinde ubemærket ved Jesus bagfra, „og øjeblikkelig standsede hendes blødning“. Ved en anden lejlighed helbredte Jesus en af de mænd der var kommet for at arrestere ham. Han helbredte endog en mand der ikke havde nogen anelse om hvem Jesus var. — Lukas 22:50, 51; Johannes 5:5-9, 13; 9:24-34.

Hvilken rolle spillede troen når Jesus helbredte? Da Jesus og hans disciple befandt sig i området ved Tyrus og Zidon, kom en fønikisk kvinde til ham og råbte: „Hav barmhjertighed med mig, Herre, Davids søn. Min datter er slemt dæmonbesat.“ Man kan forestille sig hendes fortvivlelse da hun bønfaldt ham: „Herre, hjælp mig!“ Jesus fik ondt af hende og svarede: „Kvinde, stor er din tro; lad det gå dig som du ønsker.“ Der siges at hendes datter „fra den time“ var helbredt. (Mattæus 15:21-28) Det fremgår tydeligt af beretningen at troen spillede en rolle. Men hvis tro? Vi lægger mærke til at det var moderens, og ikke det syge barns, tro Jesus roste. Og hvad troede hun på? Ved at kalde Jesus for „Herre, Davids søn“ gav kvinden udtryk for tro på at Jesus var den lovede Messias. Hun gav ikke blot udtryk for tro på Gud eller tro på at Jesus kunne helbrede. Når Jesus sagde til den syge: „Din tro har gjort dig rask“, mente han at hvis ikke den syge havde tro på at han var Messias, ville han ikke være kommet til ham for at blive helbredt.

Af disse eksempler i Bibelen kan vi se at de helbredelser Jesus udvirkede, var meget anderledes end det der sker i dag, eller det man hævder sker. Der var ikke tale om at skarerne kom med stærke følelsesudbrud, at de råbte op, messede, græd, besvimede og så videre, og Jesus optrådte ikke på nogen måde teatralsk. Desuden undlod Jesus aldrig at helbrede nogen med den undskyldning at de manglede tro, eller at de ikke havde været tilstrækkelig gavmilde.

Helbredt ved Guds kraft

Hvad var det der udvirkede de helbredelser som Jesus og hans disciple udførte? Bibelen siger: „Jehovas kraft var der så han kunne helbrede.“ (Lukas 5:17) Om reaktionen efter en helbredelse siges der i Lukas 9:43: „De var alle helt forbløffede over Guds majestætiske magt.“ Når Jesus helbredte nogle, henledte han ikke opmærksomheden på sig selv. Ved en lejlighed sagde han til en mand han havde udfriet af dæmonernes kløer: „Gå hjem til dine slægtninge og fortæl dem om alt det Jehova har gjort for dig og om den barmhjertighed han har vist dig.“ — Markus 5:19.

Eftersom Jesus og apostlene helbredte ved Guds kraft, er det let at forstå hvorfor det ikke altid var nødvendigt at den der blev helbredt, havde tro. Det var imidlertid nødvendigt at den der helbredte, havde en stærk tro. Da Jesu disciple ikke var i stand til at uddrive en særlig magtfuld dæmon, fortalte Jesus dem at det skyldtes at de havde „så lidt tro“. — Mattæus 17:20.

Hensigten med de mirakuløse helbredelser

Jesus udførte mange helbredelser under sin jordiske tjeneste, men det var ikke det han først og fremmest gav sig af med. Hans mirakuløse helbredelser, som han altid udførte gratis uden at foretage pengeindsamlinger, var noget sekundært i forhold til det han var mest optaget af, nemlig ’at forkynde den gode nyhed om riget’. (Mattæus 9:35) Beretningen siger at han ved en lejlighed „modtog [folk] venligt og begyndte at tale til dem om Guds rige, og han helbredte dem der trængte til lægedom“. (Lukas 9:11) I evangelieberetningerne blev Jesus ofte tiltalt som „Lærer“, men aldrig som „Læge“ eller „Helbreder“ (det der på engelsk kaldes „Healer“).

Hvorfor udførte Jesus da mirakuløse helbredelser? Hovedsagelig for at vise at han var den lovede Messias. Da Johannes Døber uretfærdigt var blevet kastet i fængsel, ville han gerne forsikres om at han havde udført det Gud havde sendt ham for. Han sendte derfor sine disciple hen til Jesus for at spørge: „Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?“ Det er værd at bemærke hvad Jesus svarede dem: „Gå blot og meddel Johannes hvad I hører og ser: Blinde ser igen og halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst og fattige får den gode nyhed forkyndt.“ — Mattæus 11:2-5.

Ja, det at Jesus ikke blot helbredte folk, men også udførte de andre mirakler vi læser om i evangelierne, var et tydeligt vidnesbyrd om at han var ’den der kom’, den lovede Messias. Der var ingen grund til at man skulle „vente en anden“.

Foregår der mirakuløse helbredelser i dag?

Skal vi da forvente at Gud også i dag viser sin magt ved at helbrede folk? Nej. Jesus har ved de mirakler han udførte med kraft fra Gud, vist at han var Guds lovede Messias. Jesu kraftige gerninger er omtalt i Bibelen så alle kan læse om dem. Der er ingen grund til at Gud skulle bevise sin magt for alle generationer.

Det er for øvrigt interessant at helbredelser og andre mirakler ikke overbeviste alle. Selv nogle af dem der var øjenvidner til Jesu mirakler, troede ikke at det var hans himmelske Fader der stod bag. „Skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham.“ (Johannes 12:37) Efter at apostelen Paulus havde omtalt de forskellige mirakuløse gaver som Gud havde skænket nogle i den kristne menighed i det første århundrede, deriblandt gaven til at profetere, tale i tunger, helbrede og så videre, blev han inspireret til at skrive: „Hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre; eller kundskab, den vil blive afskaffet. For vor kundskab er delvis og vor profeteren er delvis; men når det fuldstændige kommer, vil det delvise blive afskaffet.“ — 1 Korinther 12:28-31; 13:8-10.

Det er naturligvis vigtigt for vor velfærd at have tro på Gud. Men at bygge sin tro på falske løfter om mirakuløs helbredelse vil kun føre til skuffelse. Jesus gav desuden følgende advarsel vedrørende endens tid: „Falske messiasser og falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt.“ (Mattæus 24:24) Der ville være tilfælde af kvaksalveri og bedrag foruden at dæmonerne ville manifestere deres magt. Derfor bør det ikke overraske os at man fra tid til anden hører om uforklarlige begivenheder. Sådanne hændelser er dog ikke et grundlag for sand tro på Gud.

Er vi dårligere stillet i dag hvor ingen kan helbrede som Jesus kunne? Nej. De der blev helbredt af Jesus, kunne blive syge igen. De blev alle gamle og døde. Deres helbredelse gavnede dem derfor kun i relativ kort tid. Ikke desto mindre var Jesu mirakuløse helbredelser af stor betydning, for de pegede frem til noget der skulle ske i fremtiden.

Efter at have undersøgt Guds ord, Bibelen, ophørte Alexandre og Benedita, som er omtalt tidligere, med at sætte deres lid til vore dages troshelbredelse og spiritistiske behandlingsmetoder. De er dog overbevist om at mirakuløs helbredelse ikke kun er noget der hører fortiden til. Hvordan det? Ligesom millioner af andre i hele verden ser de frem til den helbredelse der vil finde sted under Guds rige. — Mattæus 6:10.

Når sygdom og død ikke er mere

Som vi har været inde på, var hovedformålet med Jesu tjeneste ikke at helbrede de syge og udføre andre mirakler. Han koncentrerede sig først og fremmest om at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 9:35; Lukas 4:43; 8:1) Dette rige er det middel hvorved Gud mirakuløst vil helbrede menneskene og rette op på al den skade som synd og død har forvoldt. Hvordan og hvornår vil han gøre dette?

Jesus Kristus gav apostelen Johannes et profetisk syn af hvad der ville ske mange hundrede år senere: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias blevet til virkelighed!“ (Åbenbaringen 12:10) Alle vidnesbyrd peger på at Guds store modstander, Satan, i 1914 blev kastet ud af himmelen til jordens nærhed, og at Riget i dag er i virksomhed. Jesus er blevet indsat som konge i det messianske rige og er nu parat til at udvirke store forandringer på jorden.

I nær fremtid vil Jesu himmelske regering herske over et retfærdigt nyt menneskesamfund, i realiteten „en ny jord“. (2 Peter 3:13) Hvilke forhold vil der råde til den tid? Vi får et indtryk af det når vi læser følgende ord: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet. . . . Og [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:1, 4.

Kan du forestille dig hvordan livet vil være når den mirakuløse helbredelse af menneskeheden bliver til virkelighed? „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’ Folket som bor i landet har fået sin brøde tilgivet.“ Ja, Gud vil udvirke noget som troshelbredere aldrig har kunnet gøre. „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ — Esajas 25:8; 33:24.

[Illustration på side 7]

Under Guds rige vil menneskeheden blive mirakuløst helbredt