Apostolsk succession

Definition: Læren om at de tolv apostle har efterfølgere til hvem Gud i ubrudt række har overdraget apostolsk myndighed. Den romersk-katolske kirke hævder at dens biskopper som et hele er apostlenes efterfølgere, og at paven er Peters efterfølger. Det påstås at de romerske pontifexer kommer lige efter Peter — hvem Kristus siges at have givet øverste myndighed over hele kirken — og at de indtager hans position og udfører hans funktioner. Ikke en bibelsk lære.

Var Peter den „klippe“ som kirken blev bygget på?

Matt. 16:18, R-L: „Jeg siger dig: du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Kirke, og Helvedes Porte skal ikke overvinde den.“ (Bemærk af sammenhængen [versene 13, 20] at samtalen drejer sig om hvem Jesus er.)

Hvem forstod apostlene Peter og Paulus at ’klippen’ eller ’hovedhjørnestenen’ var?

Apg. 4:8-11, R-L: „Opfyldt af den Hellig Aand svarede Petrus dem: ’I Folkets Stormænd og Ældste, . . . I [skal] . . . vide, at ved vor Herres, Nazaræeren Jesu Kristi Navn, hvem I korsfæstede, men Gud opvakte fra de døde, ved dette Navn staar den Mand helbredet foran jer. Han er den Sten, som er blevet forkastet af jer Bygmestre, men som er blevet Hovedhjørnesten.’“

1 Pet. 2:4-8, R-L: „Slut jer nu til ham [Herren Jesus Kristus]. . . . Lad jer som levende Stene bygge op paa ham til et aandeligt Tempel . . . Derfor staar der i Skriften: Se, jeg lægger en Sten i Sion, en udsøgt, herlig Hjørnesten; den, som tror paa ham, skal ikke komme til at staa til Skamme. For jer, som tror, er den altsaa en Hæder. For de vantro bliver derimod den Sten, som Bygmestrene forkastede, til en Hovedhjørnesten. Dermed bliver den til en Anstødssten og en Klippeblok, som hidfører Fald.“

Ef. 2:20, R-L: „I er bygget op paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, medens Kristus Jesus selv er Hovedhjørnestenen.“

Hvordan forstod Augustin (katolsk helgen) dette?

„Det var i samme tidsperiode at jeg som præst også skrev en bog imod et brev af Donatus . . . Et sted i denne bog sagde jeg om apostelen Peter: ’Kirken blev bygget på ham som på en klippe.’ . . . Men jeg ved at jeg siden flere gange har forklaret at vor Herres ord: ’Du er Peter og på denne klippe vil jeg bygge min kirke,’ skal forstås sådan at den bygges på ham som Peter bekendte da han sagde: ’Du er Kristus, den levende Guds søn;’ og derfor repræsenterede Peter, der er opkaldt efter denne klippe, kirken der er bygget på denne klippe, og har modtaget ’himmerigets nøgler’. For han sagde ikke til ham ’du er klippen’, men ’du er Peter’. Men ’klippen var Kristus’, og på grund af denne bekendelse, som også hele kirken bekender, blev Simon kaldt Peter.“ — The Fathers of the Church — Saint Augustine, the Retractations (Washington, D.C.; 1968), 1. bog, s. 90.

Betragtede de andre apostle Peter som en der havde førstepladsen iblandt dem?

Luk. 22:24-26, R-L: „Der opstod ogsaa en Strid imellem dem om, hvem af dem der maatte anses for at være den største. Han sagde da til dem: ’Hedningefolkenes Konger spiller Herrer over dem, og deres Magthavere kaldes Velgørere. Men saadan skal I ikke være.’“ (Hvis Peter var „klippen“, ville der så være opstået en strid om hvem af dem der „maatte anses for at være den største“?)

Er der brug for efterfølgere, i betragtning af at Jesus Kristus, menighedens hoved, lever?

Hebr. 7:23-25, R-L: „De andre Præster [i Israel] blev mange i Tal, fordi Døden hindrede dem i at blive ved. Men han [Jesus Kristus] besidder et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver i al Evighed. Derfor kan han ogsaa for evigt frelse dem, som gennem ham nærmer sig Gud, idet han altid lever for at gaa i Forbøn for os.“

Rom. 6:9, R-L: „Vi ved, at Kristus efter sin Opstandelse ikke mere dør.“

Ef. 5:23, R-L: „Kristus er Kirkens Hoved.“

Hvad var de „nøgler“ Peter fik betroet?

Matt. 16:19, R-L: „Dig vil jeg give Himmeriges Nøgler. Alt, hvad du binder paa Jorden, det skal ogsaa være bundet i Himlene, og alt, hvad du løser paa Jorden, skal ogsaa være løst i Himlene.“

I Åbenbaringen omtaler Jesus en symbolsk nøgle hvormed han lukker op så mennesker kan få visse forrettigheder og muligheder

Åb. 3:7, 8, R-L: „Dette siger den Hellige, den Sanddru, han, som har Davids Nøgle og aabner, saa ingen kan lukke i, og laaser, saa ingen kan lukke op. . . . Jeg har aabnet en Dør foran dig, og ingen kan lukke den.“

Peter brugte de „nøgler“ der var blevet betroet ham til at lukke op for jøder, samaritanere og hedninger, så de fik mulighed for at modtage Guds ånd og gå ind i det himmelske rige

Apg. 2:14-39, R-L: „Da traadte Petrus og de elleve frem. Han hævede sin Stemme og sagde til dem: ’I mænd fra Judæa og alle I Jerusalems Beboere, . . . denne Jesus, som I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og Kristus’. Da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de spurgte Petrus og de andre Apostle: ’Brødre, hvad skal vi gøre?’ Petrus svarede dem: ’Gør Bod og lad jer døbe hver eneste af jer i Jesu Kristi Navn, saa vil I faa jeres Synders Forladelse og den Hellig Aands Gave. For Løftet gælder jer og jeres Børn, men ogsaa alle dem, der staar fjernt; saa mange af dem, som Herren vor Gud vil kalde til sig’.“

Apg. 8:14-17, R-L: „Da Apostlene i Jerusalem fik Efterretning om, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Petrus og Johannes derhen. De tog derned og bad for dem, om de maatte faa den Hellig Aand, for den var endnu ikke kommet ned over nogen af dem; de var blot blevet døbt til vor Herres Jesu Navn. Nu lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand.“ (Vers 20 viser at det var Peter der førte an ved denne lejlighed.)

Apg. 10:24-48, R-L: „Den næste Dag kom de til Kæsaræa. Kornelius [en uomskåren hedning] ventede dem. . . . Petrus begyndte nu at tale. . . . Medens Petrus endnu talte saaledes, kom den Hellig Aand ned over alle hans Tilhørere.“

Ventede himmelen på at Peter traf en afgørelse for derefter at følge den?

Apg. 2:4, 14, R-L: „De blev alle opfyldt af den Hellig Aand og begyndte at tale paa forskellige Sprog, efter som Aanden gav dem at udtrykke sig. . . . Da [efter at Kristus, menighedens hoved, havde påvirket dem med den hellige ånd] traadte Petrus og de elleve frem [og talte].“ (Se vers 33.)

Apg. 10:19, 20, R-L: „Da sagde Aanden til ham [Peter]: ’Der er tre Mænd, som spørger efter dig. Gør dig derfor rede, gaa ned og følg med dem uden Betænkeligheder [til hedningen Kornelius’ hus], for det er mig, der har sendt dem.’“

Jævnfør Mattæus 18:18, 19.

Er det Peter der skal dømme om hvem der er værdig til at komme ind i Riget?

2 Tim. 4:1, R-L: „Jesus Kristus, som skal dømme de levende og de døde.“

2 Tim. 4:8, R-L: „Nu ligger Retfærdighedens Krone rede til mig. Den vil Herren [Jesus Kristus], den retfærdige Dommer, give mig paa den Dag; dog ikke alene mig, men ogsaa dem, som længes efter hans Komme.“

Var Peter i Rom?

Rom nævnes ni steder i Bibelen. Ingen af disse steder siges det at Peter var der. Første Petersbrev 5:13 viser at han var i Babylon. Var det blot et dæknavn for Rom? At han var i Babylon stemmer overens med at hans mission var at forkynde for jøderne (som angivet i Galaterbrevet 2:9), idet der var en stor jødisk befolkning i Babylon. Encyclopaedia Judaica (Jerusalem, 1971, bd. 15, sp. 755) nævner i forbindelse med tilblivelsen af den babyloniske Talmud at jødedommen havde „store lærdomssæder i Babylon“ i tiden efter Kristus.

Har man kunnet spore en ubrudt række af Peters efterfølgere frem til vore dages paver?

Da jesuitten John McKenzie var teologiprofessor ved Notre Dame-universitetet i USA, skrev han: „Der findes intet historisk vidnesbyrd om den kirkelige myndigheds ubrudte successionskæde.“ — The Roman Catholic Church (New York, 1969), s. 4.

New Catholic Encyclopedia siger: „Knapheden på dokumenter gør at bispeembedets udvikling for en stor del henligger i mørke.“ — 1967, bd. I, s. 696.

At det hævdes at være en guddommelig ordning betyder intet hvis de der hævder det, ikke adlyder Gud og Kristus

Matt. 7:21-23, R-L: „Ikke enhver, som siger til mig: ’Herre, Herre!’ kommer ind i Himmerige, men den derimod, som gør min himmelske Faders Vilje. Der er mange, som paa den Dag vil sige til mig: ’Herre, Herre, profeterede vi ikke i dit Navn? uddrev vi ikke Djævle i dit Navn? gjorde vi ikke mange Mirakler i dit Navn?’ Men da vil jeg erklære dem: ’Jeg har aldrig kendt jer. Gaa bort fra mig, I, som gør, hvad der er ondt!’“

Se også Jeremias 7:9-15.

Har de påståede efterfølgere af apostlene holdt sig til Jesu Kristi og hans apostles lære og handlet derefter?

A Catholic Dictionary siger: „Romerkirken er apostolsk, fordi dens lære er den tro der én gang er blevet åbenbaret for apostlene, hvilken tro den værner og udlægger uden at lægge noget til eller trække noget fra.“ (London, 1957, W. E. Addis og T. Arnold, s. 176) Svarer dette til kendsgerningerne?

Guds identitet

„Treenigheden er det ord der betegner den kristne religions centrale lære.“ — The Catholic Encyclopedia (1912), bd. XV, s. 47.

„Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer explicit formuleret i Det nye Testamente; . . . Læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid.“ — The New Encyclopædia Britannica (1976), Micropædia, bd. X, s. 126.

„Fortolkere og bibelteologer samt et stadig voksende antal romerske katolikker erkender at man ikke bør tale om treenighedslære i Det nye Testamente uden betydelige modifikationer. Der er også den helt parallelle erkendelse blandt dogmehistorikere og systemteologer at når man taler om en treenighedslære uden modifikationer, har man bevæget sig fra den tid kristendommen begyndte til omkring den sidste fjerdedel af det 4. århundrede.“ — New Catholic Encyclopedia (1967), bd. XIV, s. 295.

Præsteskabets cølibat

Pave Paul VI fastslog i sin encyklika Sacerdotalis Caelibatus (Præstecølibatet, 1967) at cølibat er et krav til præsterne, men han indrømmede at „Det nye Testamente, som bevarer Kristi og apostlenes lære . . . ikke [fordrer] cølibat af kirkens tjenere . . . Jesus selv gjorde det ikke til en forudsætning i sin udvælgelse af de tolv, ej heller apostlene i deres udvælgelse af dem der skulle præsidere i de første kristne menigheder.“ — The Papal Encyclicals 1958-1981 (Falls Church, Virginia; 1981), s. 204.

1 Kor. 9:5, R-L: „Har vi ikke Ret til at føre en kristen Kvinde med os, som de andre Apostle, Herrens Brødre og Kefas, gør?“ („Kefas“ er et aramaisk navn som blev givet til Peter; se Johannes 1:42. Se også Markus 1:29-31, hvor Simons, eller Peters, svigermoder omtales.)

1 Tim. 3:2, R-L: „Derfor bør Biskoppen være . . . kun een Gang gift [én hustrus mand, Dy].“

Før den kristne tidsalder krævede buddhismen at dens præster og munke skulle være ugifte. (History of Sacerdotal Celibacy in the Christian Church, London, 1932, 4. rev. udg., Henry C. Lea, s. 6) Og før buddhismen forlangtes det at de højere ordener af det babyloniske præsteskab skulle leve i cølibat. — The Two Babylons (New York, 1943), A. Hislop, s. 219.

1 Tim. 4:1-3, R-L: „Aanden siger udtrykkeligt, at i de sidste Tider vil nogle svigte Troen og høre paa bedrageriske Aander og Lærdomme fremsat af Djævle. De forføres . . . af Mennesker, der . . . paabyder, at man ikke maa gifte sig.“

Adskilt fra verden

Da pave Paul VI talte til De forenede Nationer i 1965, sagde han: „Jordens folk vender sig til De forenede Nationer som det sidste håb for harmoni og fred; vi tillader os her at føje vor egen hyldest til deres hyldest, der er et udtryk for håb.“ — The Pope’s Visit (New York, 1965), Time-Life Special Report, s. 26.

Joh. 15:19, R-L: „[Jesus Kristus sagde:] Hvis I var af Verden, saa vilde Verden elske sit eget. Siden I nu ikke er af Verden, men jeg har udvalgt jer midt ud af Verden, saa hader Verden jer.“

Jak. 4:4, R-L: „Ved I da ikke, at Venskab med denne Verden er Fjendskab med Gud?“

Godkender brug af våbenmagt

Den katolske historiker E. I. Watkin skriver: „Hvor smerteligt det end er at måtte indrømme det, kan vi ikke for at opnå en falsk opbyggelse eller af uærlig loyalitet, benægte eller ignorere den historiske kendsgerning at biskopper konsekvent har støttet alle krige der er blevet ført af deres landes regeringer. Jeg kender faktisk ikke til et eneste tilfælde hvor et lands hierarki har fordømt nogen krig som uretfærdig . . . Hvordan den officielle teori end har været, har den regel som katolske biskopper har fulgt i krigstid, i praksis været ’mit land har altid ret’.“ — Morals and Missiles (London, 1959), redigeret af Charles S. Thompson, s. 57, 58.

Matt. 26:52, R-L: „Jesus sagde til ham: ’Stik dit Sværd i Skeden! Alle, som griber til Sværdet, skal omkomme ved Sværdet.’“

1 Joh. 3:10-12, R-L: „Derpaa skelnes Guds Børn fra Djævlens Børn: den . . . stammer ikke fra Gud . . . den, som ikke elsker sin Broder. Saadan lyder nemlig det Budskab, I fra Begyndelsen har hørt: I skal elske hinanden. Ikke som Kajn, der var Barn af den Onde og myrdede sin Broder.“

Kan det, i betragtning af ovenstående, siges at de der hævder at være apostlenes efterfølgere, virkelig fører Kristi og apostlenes lære og handler derefter?