Gileadelever — „Sande missionærer!“
„HVAD er en missionær?“ For næsten fyrre år siden blev dette spørgsmål stillet i en lederartikel i en avis. Skribenten mente at sande missionærer var nogle der kunne medvirke til sociale og økonomiske reformer. Søndag den 5. marts 1995 blev der imidlertid i Jehovas Vidners Stævnehal i Jersey City givet et helt andet svar på spørgsmålet. Det var ved afslutningshøjtideligheden for den 98. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead — en skole der har sendt missionærer ud til alle dele af verden.
Efter den indledende sang og bøn blev alle 6430 tilstedeværende budt hjerteligt velkommen af Albert D. Schroeder fra Det Styrende Råd. I sine indledende bemærkninger gjorde broder Schroeder det klart hvorfor gileadelever adskiller sig fra andre der kalder sig missionærer. Han sagde: „På Gilead er Bibelen den vigtigste lærebog.“ De der udgår fra Gileadskolen er ikke oplært til at udføre socialt arbejde, men til at undervise ud fra Guds ord. De er derfor på enestående måde kvalificerede til at sørge for folks åndelige behov i fremmede distrikter.
De efterfølgende talere kom ind på nogle andre områder hvor gileadeleverne viser at de er „sande“ missionærer. Charles Molohan talte over temaet „Bær fortsat god frugt som missionærer“. Ud fra apostelen Paulus’ ord i Kolossenserbrevet 1:9, 10, mindede broder Molohan eleverne om at de seneste fem måneder på Gilead havde hjulpet dem til at vokse „i den nøjagtige kundskab om Gud“. Dette ville hjælpe dem til at frembringe frugt på to områder: de kunne lægge Guds ånds frugt for dagen, og de kunne give andre del i sandheden fra Bibelen.
Derefter holdt Daniel Sydlik fra Det Styrende Råd et foredrag med det tankevækkende tema „Købslå ikke om dit liv“. Han nævnte Jesu spørgsmål: „Hvad vil et menneske give i bytte for sin sjæl?“ (Mattæus 16:26) Broder Sydlik sagde endvidere: „Mange har givet deres sjæl i bytte for en let og magelig tilværelse.“ De der har en levende tro kan imidlertid ikke gå på kompromis når de står over for prøver og vanskeligheder. Jesu ord viser at man må være villig til at „give“, det vil sige ofre sig, for at kunne vinde sin sjæl eller sit liv. De nye missionærer blev tilskyndet til at give alt, deres allerbedste, i tjenesten for Jehova.
Derefter talte William Van de Wall fra Tjenesteafdelingens Udvalg over temaet „Apostelen Paulus — et efterlignelsesværdigt eksempel“. Broder Van de Wall forklarede: „Paulus førte an i det første århundredes missionærgerning.“ Derefter fremhævede han meget passende fire områder hvor Paulus satte et godt eksempel for nutidens missionærer: (1) Paulus’ ægte omsorg for og kærlighed til andre, (2) hans effektivitet i tjenesten, (3) hans beskedenhed idet han undlod at fremhæve sig selv, og (4) hans urokkelige tillid til Jehova.
„Lad Jehova ’undersøge dig’ i dit tildelte distrikt“, var det emne som Lyman A. Swingle fra Det Styrende Råd behandlede. Idet broder Swingle brugte dagens tekst fra Salme 139:16, gjorde han opmærksom på at de nye missionærer ville komme ud for problemer i deres distrikter og at Jehova ville kende løsningen på disse problemer. „Gå til ham,“ tilskyndede han. „Tal med ham når du har et problem. Forsøg at finde ud af hvad hans vilje er.“
John E. Barr fra Det Styrende Råd holdt derefter et foredrag med titlen „Jeres tro vokser overmåde“. (2 Thessaloniker 1:3) I Lukas 17:1 læser vi Jesu ord: „Det er uundgåeligt at der kommer årsager til snublen og fald.“ Nogle er snublet på grund af andre missionærers personlighed. Broder Barr opfordrede imidlertid missionærerne til at have den fornødne tro til at kunne tilgive. Det var faktisk i denne forbindelse at Jesu disciple bad: „Giv os mere tro.“ (Lukas 17:2-5) Missionærernes tro kan også blive prøvet gennem forskellige organisatoriske ændringer. „Har vi tro nok til at acceptere disse,“ spurgte broder Barr, „eller vil de være som bjerglignende forhindringer?“
Derefter kom to af Gileadskolens lærere med nogle tilskyndelser. Jack Redford opfordrede eleverne til at bevare en positiv indstilling. Han fortalte om en missionær som forlod sit distrikt fordi de andre missionærer havde drillet hende. I Bibelen advares vi imidlertid mod at være hastige til ærgrelse. (Prædikeren 7:9) „Hav den rette indstilling,“ lød det. „Vær tilgivende i forbindelse med andres fejl og ufuldkommenheder.“
U. V. Glass, Gileadskolens registrator, spurgte derefter: „Er du forberedt på at klare det som ’tid og tilfælde’ måtte bringe?“ (Prædikeren 9:11) „Vor tilværelse ændrer sig konstant,“ sagde broder Glass, „og visse ændringer kan være ret traumatiske.“ En del missionærer har uventet oplevet et svigtende helbred, sygdom og familieproblemer, og det har fået nogle af dem til at forlade missionærtjenesten. „Uanset hvilket ’tilfælde’ vi kommer ud for,“ sagde broder Glass, „ved vi at Jehova lægger mærke til det og vil drage omsorg for os. Hvis vi stoler på ham kan vi nære tillid til at vi vil komme sejrende ud af det.“
Formiddagens række af foredrag blev afsluttet med et punkt der hed: „Sat til side til missionærtjenesten.“ Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd tog spørgsmålet fra indledningen op, nemlig: Hvad er en missionær? Som svar gennemgik han Apostelgerninger, kapitel 13 og 14, der handler om Paulus’ og Barnabas’ missionærgerning. Deres indsats drejede sig ikke om at rette op på visse sociale problemer, men om at ’forkynde den gode nyhed’. (Apostelgerninger 13:32) Broder Jaracz spurgte: „Er det ikke rigtigt at Paulus og Barnabas viste hvordan en sand missionær bør være?“ En meget erfaren missionær, Robert Tracy fra Mexico, blev derefter kaldt ind så han kunne delagtiggøre tilhørerne i nogle gode oplevelser fra sit virke i forkyndelsen.
Formiddagens højdepunkt kom da broder Schroeder uddelte diplomerne til de 48 nye missionærer. Tilhørerne var begejstrede over at høre hvilke 21 lande missionærerne skulle sendes til: Barbados, Benin, Bolivia, Den Centralafrikanske Republik, Costa Rica, Ecuador, Elfenbenskysten, Estland, Guinea-Bissau, Honduras, Leewardøerne, Letland, Mauritius, Moçambique, Nicaragua, Paraguay, Peru, Senegal, Taiwan, Venezuela og Ækvatorialguinea.
Efter en middagspause samledes tilhørerne igen for at overvære et livligt studium af Vagttårnet, der blev ledet af Robert P. Johnson fra Tjenesteafdelingen. Eleverne fra den 98. klasse besvarede spørgsmålene. Derefter fulgte nogle spændende interviews. Tilhørerne følte sig meget opmuntrede over at høre om elevernes erfaringer i tjenesten, og om de forventninger de havde til deres missionærdistrikt.
I seks og et halvt år har Gileadskolen haft til huse i Vagttårnsselskabets bygninger i Wallkill, New York. Men i april 1995 blev skolen flyttet til det nye undervisningscenter i Patterson i New York. Hvilke følelser nærede betelfamilien i Wallkill i forbindelse med disse ændringer? Ved afslutningshøjtideligheden blev nogle fra Wallkill interviewet. Deres rørende udtalelser viste tydeligt at gileadeleverne har efterladt et varigt indtryk. Ja, disse mænd og kvinder er sande missionærer — ydmyge, selvopofrende og oprigtigt interesserede i at hjælpe andre.
Afslutningshøjtideligheden var ved at være slut, og alle de tilstedeværende var overbeviste om at Gileadskolen vil fortsætte med at udrette det den har gjort i over 50 år, nemlig at frembringe sande missionærer.
[Ramme på side 18]
Portræt af klassen
Lande repræsenteret: 8
Lande udsendt til: 21
Antal elever: 48
Gennemsnitsalder: 32,72
Gennemsnitligt antal år i sandheden: 15,48
Gennemsnitligt antal år i heltidstj.: 10,91
[Illustration på side 18]
Vagttårnets Bibelskole Gilead, 98. klasse
Fra venstre til højre: Første række: A. Eszlinger; T. Mann; G. Rivera; M. Baruero; M. Vaz; K. Durga; H. Silweryx; D. Alvarado. Anden række: B. Toth; S. Segarra; R. Hart; I. Rooryck; P. Escobar; J. Ejstrup; L. Sligh; E. Rivera. Tredje række: D. Archard; S. Snaith; P. Marciel; D. Koljonen; S. Waddell; L. Blackburn; M. Escobar; K. Archard. Fjerde række: M. Hart; S. Toth; J. Koljonen; H. Bergman; D. Mann; J. Blackburn; D. Park; F. Vaz. Femte række: S. Segarra; L. Sligh; L. Leslie; B. Bergman; W. Baruero; J. Alvarado; D. Leslie; D. Park. Sjette række: K. Silweryx; R. Eszlinger; J. Waddell; K. Snaith; A. Durga; F. Rooryck; C. Ejstrup; D. Marciel.