Reinkarnation

Definition: Den opfattelse at man efter døden fødes igen til et nyt liv, enten som et menneske eller et dyr. Som regel menes det at være en uhåndgribelig „sjæl“ der fødes igen i et nyt legeme. Ikke en bibelsk lære.

Er en mærkelig fornemmelse af at være bekendt med et menneske man ikke før har mødt, eller et sted man ikke før har været, et bevis på reinkarnation?

Har du nogen sinde forvekslet en nulevende person med en anden nulevende person? Det har mange oplevet. Hvad er grunden? Den at nogle mennesker i udseende og fremtræden ligner hinanden. Fornemmelsen af at man kender en person, selv om man aldrig har mødt vedkommende før, er altså ikke noget sikkert bevis på at man har kendt vedkommende i en tidligere tilværelse.

Hvorfor kan et hus eller en by synes én bekendt, selv om man aldrig har været der før? Er det fordi man har levet der i en tidligere tilværelse? Mange huse er bygget ens. Møbler der bruges på steder der ligger langt fra hinanden, kan være fremstillet efter samme mønster. Landskaber der ligger langt fra hinanden, kan også ligne hinanden. Fornemmelsen af at kende et sted kan altså forklares uden at man behøver at ty til reinkarnationslæren.

Er erindringer om et liv på en anden tid og et andet sted, fremdraget under hypnose, et bevis på reinkarnation?

Under hypnose kan der hentes mange oplysninger frem som er oplagret i hjernen. Hypnotisøren tapper den underbevidste hukommelse. Men hvordan er disse erindringer blevet oplagret dér? Måske har man læst en bog eller set en film eller en fjernsynsudsendelse. Hvis man sætter sig selv i de personers sted som man læser om eller ser på film eller fjernsynsskærmen, kan det gøre et meget dybt indtryk. Det er næsten som om man selv oplevede det. De omstændigheder hvorunder disse indtryk dannedes, er nu glemt fordi det er så længe siden, men under hypnosen genkaldes oplevelsen som om det er noget man husker fra „et andet liv“. Men hvis dette virkelig var tilfældet, ville alle da ikke have sådanne erindringer? Det er imidlertid ikke alle der har det. Et voksende antal domstole i USA anerkender ikke vidneudsagn som er fremkaldt under hypnose. Staten Minnesotas højesteret udtalte i 1980 at „erklæringer fra de største eksperter på området går ud på at ingen specialist kan afgøre om en erindring der er fremdraget under hypnose, eller en del af en sådan erindring, er sand, falsk eller fabuleret — om fantasien har udfyldt huller i hukommelsen. Sådanne resultater er videnskabeligt set ikke pålidelige og anses ikke for at være nøjagtige.“ (State v. Mack, 292 N.W.2d 764) Usikkerheden skyldes blandt andet hypnotisørens suggererende påvirkning af den hypnotiserede.

Indeholder Bibelen vidnesbyrd om troen på reinkarnation?

Tyder Mattæus 17:12, 13 på at man troede på reinkarnation?

Matt. 17:12, 13: „[Jesus sagde:] ’Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet, men de kendte ham ikke og gjorde med ham hvad de ville. Således skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.’ Så forstod disciplene at han talte til dem om Johannes Døber.“

Vil det sige at Johannes Døber var en reinkarnation af Elias? Da de jødiske præster spurgte Johannes: „Er du Elias?“ sagde han: „Det er jeg ikke.“ (Joh. 1:21) Hvad mente Jesus da? Som Jehovas engel havde forudsagt, gik Johannes foran Jehovas salvede, Messias, „med Elias’ ånd og kraft, for at vende fædres hjerter om til børn og ulydige til retfærdiges praktiske visdom, for at gøre et beredt folk klar til Jehova“. (Luk. 1:17) Johannes Døber opfyldte altså profetien ved at udføre en gerning i lighed med den profeten Elias udførte. — Mal. 4:5, 6.

Tyder beretningen i Johannes 9:1, 2 på reinkarnation?

Joh. 9:1, 2: „Da han [Jesus] nu gik videre så han en mand som var blind og som havde været det fra fødselen. Og hans disciple spurgte ham: ’Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?’“

Er det muligt at disciplene var blevet påvirket af de jødiske farisæere, der troede på at „enhver Sjæl er vel uforgængelig, men kun de Godes gaa over i et nyt Legeme“? (Jødernes Krig mod Romerne, Flavius Josefus, 2. bog, kap. VIII, 14. afsnit) Det er ikke sandsynligt, eftersom deres spørgsmål viser at de ikke troede at den blinde var en ’god mand’. Det er mere sandsynligt at de som Jesu disciple troede på hvad Skrifterne sagde og vidste at sjælen dør. Men da selv et foster i moderens liv er levende og er undfanget i synd, har de måske spekuleret på om et sådant ufødt barn kunne have syndet og derved være blevet født blind. I hvert fald støttede Jesu svar hverken reinkarnationslæren eller tanken om at et barn som endnu befinder sig i moderens liv kan synde før fødselen. Jesus svarede: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet.“ (Joh. 9:3) Jesus vidste at vi som efterkommere af Adam er behæftet med nedarvede mangler og ufuldkommenheder. Jesus benyttede derpå lejligheden til at ophøje Gud og helbredte den blinde mand.

Støtter Bibelens lære om sjælen og døden reinkarnationslæren?

I Første Mosebog 2:7 siges der: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ Læg mærke til at det var mennesket selv der var en sjæl; sjælen er ikke immateriel, adskilt og forskellig fra legemet. „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ez. 18:4, 20) En afdød omtales som en „sjæl der er død“. (4 Mos. 6:6) Ved døden siges der om mennesket at „hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde“. (Sl. 146:4) Når nogen dør, er det derfor hele personen der er død; der er intet der forbliver i live og som kan leve videre i et andet legeme. (Se også emnerne „Sjæl“ og „Døden“.)

Præd. 3:19: „Der er nemlig et endeligt for menneskesønnerne og et endeligt for dyrene, og det er samme endeligt for dem. Som den ene dør, sådan dør den anden.“ (Som tilfældet er med mennesker, er der heller ikke ved et dyrs død noget der lever videre. Der er intet der kan blive genfødt i et andet legeme.)

Præd. 9:10: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“ (De døde går altså ikke over i et andet legeme, men i Sheol, menneskehedens fælles grav.)

Hvilken forskel er der mellem reinkarnationslæren og det håb Bibelen fremholder?

Reinkarnationslæren: Ifølge denne lære går sjælen, „det virkelige jeg“, videre til en tilværelse på et højere trin hvis individet har levet et godt og retskaffent liv, men til en tilværelse på et lavere trin, måske som et dyr, hvis individet har øvet mere ondt end godt. Ved hver genfødelse, mener man, bringes individet tilbage til den nuværende verdensorden, hvor det vil møde nye lidelser og til sidst døden. Rækken af genfødelser er i realiteten uendelig. Er det en sådan fremtid der venter en? Nogle mener at den eneste måde at undslippe dette uendelige kredsløb på, er ved at udslukke ethvert begær efter noget der tilfredsstiller sanserne. Hvad undslipper de til? Til det som nogle kalder en ubevidst tilværelse.

Bibelen: Ifølge Bibelen er sjælen hele personen. Selv om et menneske har øvet onde gerninger før i tiden, vil Jehova Gud tilgive det hvis det angrer og vender om. (Sl. 103:12, 13) Når et menneske dør, er der intet der lever videre. Døden er som en dyb, drømmeløs søvn. Der vil finde en opstandelse sted af de døde. Denne opstandelse er ikke en reinkarnation, men betyder at det er den samme personlighed der bringes tilbage til livet. (Apg. 24:15) For de fleste vil det være en opstandelse til liv på jorden. Den vil finde sted efter at Gud har gjort ende på den nuværende onde tingenes ordning. Sygdom, lidelse, ja selv det at skulle dø, vil være noget der hører fortiden til. (Dan. 2:44; Åb. 21:3, 4) Kunne du tænke dig at høre mere om dette håb og at undersøge grundene til at man kan fæste lid til det?

Hvis nogen siger . . .

’Jeg tror på reinkarnation’

Hertil kunne man svare: ’Jeg går ud fra at du gør det fordi du mener at det til sidst vil føre til en bedre tilværelse. Er det rigtigt? . . . Sig mig, kunne du tænke dig at leve i en verden som den der er beskrevet her i Åbenbaringen 21:1-5?’

Eller man kunne sige: ’Jeg er glad for at du siger det ligeud. Må jeg spørge om det er en opfattelse du altid har haft? . . . Hvad fik dig til at opgive det du tidligere troede på?’ (Du kan derefter bruge nogle af tankerne under overskriften på side 305.)

En anden mulighed: ’Jeg har haft interessante samtaler med andre der også tror på reinkarnation. Må jeg spørge hvorfor du mener at reinkarnation er nødvendig?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Kan du huske alt fra de tidligere tilværelser du har gennemlevet? . . . Ville det ikke være nødvendigt hvis man skulle kunne rette sine tidligere fejl og forbedre sig?’ (2) Hvis vedkommende siger at det er en godhed mod os at vi glemmer, kunne du spørge: ’Men anser man almindeligvis en dårlig hukommelse for at være en fordel? Hvis vi glemte alt hvad vi har lært, hvert 70. år eller deromkring, hvordan kunne vi da forbedre vor lod i livet?’ (3) Hvis vedkommende siger at det kun er gode mennesker der fødes igen som mennesker, kunne du spørge: ’Hvordan kan det da være at verdensforholdene stadig bliver værre? . . . Bibelen viser hvordan alt virkelig vil blive ændret til det bedre i vor tid. (Dan. 2:44)’