MYG

[hebr.: ken, flertal: kinnīmʹ; gr.: kōʹnōps].

En gruppe tovingede insekter med slank krop og lange ben. Mange af dem er blodsugende, idet hunmyggene suger blod af mennesker og dyr ved hjælp af et kraftigt sugerør som kan trænge igennem huden. I forbindelse med den tredje plage over Ægypten (2Mo 8:16-18; Sl 105:31) er det hebraiske ord kinnīmʹ (eller kinnamʹ) blevet gengivet med „myg“ (Bu, Li, DA, NV) og „lus“ (KJ, Ka), og som alternative gengivelser er „sandfluer“, „lopper“ og „moskitoer“ blevet anført. — 2Mo 8:16, AS, fdn; 8:17, NV, fdn.

I Esajas 51:6 forekommer det hebraiske ord ken, der her øjensynlig er ental af kinnīmʹ (eller kinnamʹ), og ikke et andet hebraisk ord af samme form der betyder „på rette måde, på denne måde, sådan“. Det foregående ord i teksten, kemōʹ, betyder nemlig i sig selv „ligesom“ eller „på samme måde som“.

I Jeremias 46:20 bruges navneordet qæʹræts, der kun forekommer dette ene sted i Bibelen. ’Myggen’ er her et symbol på babylonierne under Nebukadnezar, fjenden der nordfra ville komme imod Ægypten, ’den smukke kvie’.

I De Græske Skrifter omtales myg (kōʹnōps) kun i forbindelse med Jesu fordømmelse af farisæerne og de skriftlærde fordi de ’siede myggen fra og slugte kamelen’. Disse jødiske religiøse ledere var så pedantiske at de for eksempel filtrerede det de drak, for ikke at komme til at sluge en myg og gøre sig ceremonielt urene. (3Mo 11:21-24) Men samtidig lod de hånt om de mere vigtige ting i Loven, hvilket kunne sammenlignes med at de ’slugte kamelen’, der også var et urent dyr. — 3Mo 11:4; Mt 23:23, 24.