12. En søn af ypperstepræsten Jojada. Efter Jojadas død vendte kong Joasj sig fra den sande tilbedelse og hørte på dårlige råd i stedet for at lytte til Jehovas profeter. Zekarja, som var Joasj’ fætter (2Kr 22:11), advarede kraftigt israelitterne, men i stedet for at ændre sind, stenede de ham i tempelforgården. Zekarjas sidste ord før han døde, var: „Måtte Jehova se det og kræve til regnskab.“ Denne profetiske bøn blev hørt, for ikke alene voldte Aram Juda stor skade, men Joasj selv blev dræbt af to af sine tjenere „på grund af præsten Jojadas sønners blod“. Den græske Septuaginta og den latinske Vulgata siger at Joasj blev dræbt som hævn for Jojadas „søns“ blod. Den masoretiske tekst og den syriske Pesjitta bruger imidlertid flertalsformen „sønners“, som muligvis er majestætsflertal og således fremhæver Jojadas søn Zekarjas betydning som både profet og præst. — 2Kr 24:17-22, 25.

Da Jesus forudsagde at „alle profeternes blod som er udgydt fra verdens grundlæggelse“ ville blive krævet „af denne generation [jøderne der levede da Jesus udførte sin jordiske tjeneste], fra Abels blod til blodet af Zakarias [eller Zekarja], som blev slået ihjel mellem alteret og huset“, var det højst sandsynligt Jojadas søn Zekarja han havde i tanke. (Lu 11:50, 51) Beskrivelserne af gerningsstedet stemmer overens. I det 1. århundrede e.v.t. udgjorde Krønikebøgerne den sidste del af De Hebraiske Skrifters kanon. Jesu ord ’fra Abel til Zakarias’ svarer derfor til når vi siger „fra Første Mosebog til Åbenbaringen“. I parallelstedet Mattæus 23:35 omtales Zakarias (Zekarja) som Barakias’ søn. Barakias var måske et andet navn for Jojada, men der kan også være tale om et led mellem Jojada og Zekarja, eller det kan være navnet på en tidligere forfader. — Se BARAKIAS.

22. Overhoved for Bebajs fædrenehus. Zekarja førte 28 mænd af denne slægt tilbage til Jerusalem sammen med Ezra. (Ezr 8:1, 11) Muligvis den samme som nr. 20.