Spørgsmål fra læserne

Jeg har forstået at det græske ord toʹte (da, så) bruges til at indlede noget der følger efter i tid. Hvorfor siges der da i Mattæus 24:9: „Da [toʹte] vil man overgive jer til trængsel,“ mens der i den parallelle beretning i Lukas 21:12 siges: „Men før alt dette vil man lægge hånd på jer og forfølge jer“?

Det er rigtigt at toʹte kan bruges til at indlede noget der følger efter i tid, altså som indledning til en række begivenheder der følger efter hinanden. Men det vil ikke sige at det er den eneste brug af ordet i Bibelen.

A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature af Bauer, Arndt og Gingrich viser at ordet toʹte bruges i to grundlæggende betydninger i Bibelen.

Den ene er betydningen „på det tidspunkt“. Det kan være lig med „det fortidige da“. Et af de anførte eksempler er Mattæus 2:17: „Så [eller: Da] blev dét opfyldt som var udtalt gennem profeten Jeremias.“ Her er ikke tale om en begivenhed i en række begivenheder, men der er tale om noget der skete på et bestemt tidspunkt i fortiden. Det ville svare til udtrykket „på det tidspunkt“. På lignende måde kan toʹte bruges lig med „det fremtidige da“. Et eksempel herpå finder man i Første Korintherbrev 13:12: „For nu ser vi i uklart omrids ved hjælp af et metalspejl, men da vil det være ansigt til ansigt. Nu kender jeg delvis, men da vil jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.“ Paulus brugte her toʹte i betydningen ’til den tid’, altså om et tidspunkt i fremtiden.

Ifølge ovennævnte leksikon er den anden betydning af toʹte at det bruges „til at indlede noget som følger efter i tid“. Leksikonet anfører her mange eksempler fra de tre beretninger med Jesu svar på apostlenes spørgsmål om tegnet på hans nærværelse.a Som eksempler på at toʹte bruges „til at indlede noget som følger efter i tid“, anføres Mattæus 24:10, 14, 16, 30; Markus 13:14, 21 og Lukas 21:20, 27. Det er sammenhængen der viser om ordet bruges i denne betydning. Tager man dette i betragtning, vil det være en hjælp til at forstå hvad der menes i Jesu profeti om de begivenheder der skulle indtræffe i fremtiden.

Vi behøver dog ikke herudfra at drage den slutning at hver eneste forekomst af toʹte i disse beretninger bruges som indledning til noget der følger efter i tid. For eksempel læser vi i Mattæus 24:7, 8 at Jesus forudsagde at nation ville rejse sig mod nation, og at der ville være hungersnød og jordskælv. Derefter fortsætter vers 9: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ Ville det være rimeligt at forstå det sådan at de forudsagte krige, hungersnøden og jordskælvene alt sammen ville indtræffe og måske ophøre før forfølgelsen begyndte?

Det ville ikke være fornuftigt at opfatte det sådan, og denne forståelse bekræftes heller ikke af det vi kender til opfyldelsen i det første århundrede. Beretningen i bogen Apostelgerninger viser at medlemmerne af den nye kristne menighed kom ud for alvorlig modstand næsten umiddelbart efter at de var begyndt at forkynde. (Apostelgerninger 4:5-21; 5:17-40) Man kan bestemt ikke sige at alle de begivenheder som Jesus talte om, krigene, hungersnøden og jordskælvene, indtraf før denne tidlige forfølgelse. Tværtimod kom modstanden „før“ mange af de forudsagte begivenheder, hvilket stemmer med den måde Lukas beskrev tingene på: „Men før alt dette vil man lægge hånd på jer og forfølge jer.“ (Lukas 21:12) Det tyder på at toʹte i Mattæus 24:9 bruges i betydningen „til den tid“. I løbet af denne periode med krige, hungersnød og jordskælv, eller „til den tid“, ville Jesu disciple blive forfulgt.

[Fodnote]