„Til alt er der en fastsat tid“
„Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ — PRÆDIKEREN 3:1.
1. Hvad har ufuldkomne mennesker svært ved, og hvad har det resulteret i?
HAR du lagt mærke til at man ofte siger: „Det skulle jeg have gjort noget før“? Eller måske når man ser tilbage: „Bare jeg havde ventet.“ Det viser lidt om hvor svært det er for ufuldkomne mennesker at vælge det rette tidspunkt til det de skal have gjort. Denne begrænsning har resulteret i at forhold er gået i stykker. Den har ført til skuffelse og sorg. Og værst af alt, den har svækket nogles tro på Jehova og hans organisation.
2, 3. (a) Hvorfor vil det være klogt af os at acceptere de tider Jehova har fastsat? (b) Hvilket ligevægtigt syn bør vi have på opfyldelsen af Bibelens profetier?
2 Da Jehova har den visdom og indsigt som mennesker mangler, er han i stand til at forudse resultatet af enhver handling hvis han ønsker det. Han kan ’fra begyndelsen fortælle om enden’. (Esajas 46:10) Derfor formår han med usvigelig sikkerhed at vælge det mest passende tidspunkt til hvad som helst han ønsker at gøre. Det vil derfor være klogt af os at acceptere de tider Jehova har fastsat, i stedet for at stole på vor egen ufuldkomne bedømmelse af tiden.
3 Modne kristne venter for eksempel loyalt på at Jehovas fastsatte tid er inde til at visse bibelprofetier vil blive opfyldt. De engagerer sig i tjenesten for ham idet de hele tiden har det der siges i Klagesangene 3:26, i tanke: „Det er godt for en at vente, og det i tavshed, på frelse fra Jehova.“ (Jævnfør Habakkuk 3:16.) Samtidig er de overbeviste om at Jehova som lovet vil eksekvere sin dom. Som der står i Habakkuk 2:3: „Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“
4. Hvordan kan Amos 3:7 og Mattæus 24:45 hjælpe os til at vente tålmodigt på Jehova?
4 Har vi på den anden side grund til at blive utålmodige hvis vi ikke fuldt ud forstår nogle skriftsteder eller nogle forklaringer i Vagttårnsselskabets publikationer? Nej. Det klogeste vi kan gøre, er at vente på at Jehova til sin fastsatte tid vil kaste lys over sagen. „Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ (Amos 3:7) Er det ikke et enestående løfte? Men vi må forstå at Jehova åbenbarer sin fortrolige sag på det tidspunkt han finder bedst. Det er i den hensigt at Gud har bemyndiget en ’trofast og klog træl’ til at give hans tjenere „deres [åndelige] mad i rette tid“. (Mattæus 24:45) Vi har derfor ingen grund til at blive bekymrede eller urolige over at vi ikke har fuld klarhed over visse spørgsmål. Vi kan nære tillid til at hvis vi tålmodigt venter på Jehova, vil han gennem den trofaste og kloge træl give os det nødvendige „i rette tid“.
5. Hvordan kan det være til gavn for os at undersøge Prædikeren 3:1-8?
5 Den vise kong Salomon omtalte 28 forskellige ting der hver især har en „fastsat tid“. (Prædikeren 3:1-8) Hvis vi forstår den betydning der ligger i Salomons ord, vil det hjælpe os til at se hvad der i Guds øjne er det rigtige eller det forkerte tidspunkt til visse ting. (Hebræerne 5:14) Derefter kan vi indrette vort liv i overensstemmelse med dette.
„En tid til at græde og en tid til at le“
6, 7. (a) Hvad får bekymrede mennesker til at „græde“ i dag? (b) Hvordan prøver verden at nedtone alvoren af den situation den befinder sig i?
6 Selv om der både er „en tid til at græde og en tid til at le“, er der ingen tvivl om at de fleste foretrækker det sidste. (Prædikeren 3:4) Men vi lever desværre i en verden der fortrinsvis giver os grund til at græde. Medierne er fyldt med sørgelige nyheder. Vi forfærdes når vi hører om unge der har skudt deres skolekammerater, om forældre der har misbrugt deres børn, om terrorister der har dræbt eller lemlæstet uskyldige ofre, eller om naturkatastrofer der har medført store tab af menneskeliv og ejendom. Sultende, huløjede børn og rodløse flygtninge kæmper om vores opmærksomhed på fjernsynsskærmen. Nye ord og vendinger som etnisk udrensning, aids, bakteriologisk krigsførelse og El Niño skaber nu uro i vort sind og hjerte — hver på sin måde.
7 Det er tydeligt at vore dages verden er fuld af tragedier og sorger. Som for at nedtone situationens alvor serverer underholdningsindustrien rutinemæssigt overfladiske, smagløse og ofte umoralske og voldelige programmer med det formål at forlede os til at ignorere de lidelser andre må gennemgå. Men den sorgløse stemning som denne underholdning med dens tåbelige vittigheder og dåselatter skaber, må ikke forveksles med ægte glæde. Den glæde der er en frugt af Guds ånd, findes ganske enkelt ikke i Satans verden. — Galaterne 5:22, 23; Efeserne 5:3, 4.
8. Hvad skal kristne i dag lægge mest vægt på: gråd eller latter? Forklar.
8 Når vi betragter verdens sørgelige tilstand, forstår vi at tiden ikke er inde til at prioritere latter højt. Det er ikke tiden til kun at leve for adspredelser og underholdning, eller til at lægge mere vægt på „at have det sjovt“ end på at tage sig af åndelige anliggender. (Jævnfør Prædikeren 7:2-4.) ’De der gør brug af verden, bør ikke bruge den fuldt ud,’ skrev apostelen Paulus. Hvorfor ikke? Fordi „denne verdens scene skifter“. (1 Korinther 7:31) Sande kristne lever hver dag i bevidstheden om at vi befinder os i en alvorlig tid. — Filipperne 4:8.
Lykkelige trods gråd!
9. Hvilken sørgelig situation opstod i tiden før Vandfloden, og hvad betyder det for os i dag?
9 De der levede på Vandflodens tid, tog ikke livet alvorligt. De var travlt optaget af deres daglige gøremål og græd ikke over at „menneskets ondskab var meget udbredt på jorden“; de var ligeglade med at „jorden blev fyldt med vold“. (1 Mosebog 6:5, 11) Jesus omtalte denne sørgelige tilstand, og han forudsagde at folk ville have den samme indstilling i vor tid. Han sagde advarende: „Som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:38, 39.
10. Hvordan viste israelitterne på Haggajs tid at de manglede forståelse af Jehovas fastsatte tid?
10 Omkring 1850 år efter Vandfloden, på Haggajs tid, viste mange israelitter en lignende mangel på interesse for åndelige anliggender. De havde travlt med deres egne interesser og fattede ikke at tiden var inde til først og fremmest at søge Jehovas interesser. Vi læser: „Dette folk har sagt: ’Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.’ Og Jehovas ord kom fortsat ved profeten Haggaj, og det lød: ’Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse, mens dette hus ligger i ruiner? Men nu har Hærstyrkers Jehova sagt således: „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje.“’“ — Haggaj 1:1-5.
11. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv?
11 Som Jehovas vidner i dag har vi ligesom israelitterne på Haggajs tid ansvar og privilegier i tjenesten for Jehova og bør derfor også ’lade vort hjerte give agt på vore veje’. ’Græder’ vi over verdensforholdene og den forsmædelse de bringer over Guds navn? Piner det os når vi hører nogen benægte Guds eksistens eller skamløst ignorere hans retfærdige principper? Reagerer vi ligesom dem Ezekiel så i et syn for 2500 år siden, og som fik et mærke i panden? Om dem læser vi: „Og Jehova sagde til [manden med skrivesættet]: ’Gå midt igennem byen, midt igennem Jerusalem, og sæt et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens midte.’“ — Ezekiel 9:4.
12. Hvad betyder Ezekiel 9:5, 6 for os der lever i dag?
12 Når vi læser instruktionerne til de seks mænd med slagvåben, forstår vi hvad denne beretning betyder for os i dag: „Gå efter ham gennem byen og slå ned. Lad ikke dit øje ynkes, og hav ikke medlidenhed. Gamle mænd, unge mænd og jomfruer og små børn og kvinder skal I dræbe, så de udryddes. Men ingen mand på hvem mærket er, må I komme nær, og begynd ved min helligdom.“ (Ezekiel 9:5, 6) Om vi overlever den store trængsel der hastigt nærmer sig, afhænger af om vi forstår at vor tid fortrinsvis er en tid til at græde.
13, 14. (a) Hvilken slags mennesker var det Jesus erklærede lykkelige? (b) Forklar hvorfor du mener at denne beskrivelse passer godt på Jehovas vidner.
13 At Jehovas tjenere ’græder’ over de sørgelige verdensforhold, udelukker naturligvis ikke at de kan være lykkelige. Tværtimod! De er faktisk den lykkeligste gruppe mennesker på jorden. Jesus viste hvad lykke er da han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, . . . de som sørger, . . . de der har et mildt sind, . . . de som hungrer og tørster efter retfærdighed, . . . de barmhjertige, . . . de rene af hjertet, . . . de som stifter fred, . . . de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld.“ (Mattæus 5:3-10) Der er mange vidnesbyrd om at denne beskrivelse passer bedre på Jehovas vidner som gruppe betragtet end på nogen anden religiøs organisation.
14 Jehovas lykkelige folk har navnlig haft grund til „at le“ siden den sande tilbedelse blev genoprettet i 1919. I åndelig forstand har de haft den samme opmuntrende oplevelse som dem der vendte tilbage fra Babylon i det sjette århundrede før vor tidsregning: „Dengang Jehova førte Zions fangne tilbage, blev vi som nogle der drømmer. Da fyldtes vor mund med latter og vor tunge med glædesråb. . . . Det er storslået hvad Jehova har gjort med os. Vi kan fryde os.“ (Salme 126:1-3) Men selv midt i denne glæde husker Jehovas vidner klogeligt tidens alvor. Først når den nye verden er blevet en realitet og jordens indbyggere har fået „et fast greb om det virkelige liv“, er tiden inde til at latter for altid vil træde i stedet for gråd. — 1 Timoteus 6:19; Åbenbaringen 21:3, 4.
„En tid til at omfavne og en tid til at afholde sig fra at omfavne“
15. Hvorfor vælger kristne ikke hvem som helst som deres venner?
15 Kristne knytter ikke venskab med hvem som helst. De husker på Paulus’ advarende ord: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Og den vise kong Salomon sagde: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ — Ordsprogene 13:20.
16, 17. Hvordan ser Jehovas vidner på venskab, kæresteforhold og ægteskab, og hvorfor?
16 Jehovas tjenere vælger deres venner blandt dem der nærer samme kærlighed til Jehova og hans retfærdighed som de selv gør. De nyder at være sammen med deres venner, men de har ikke det samme — alt for frisindede — syn på at unge kommer sammen, som er almindeligt i nogle lande i dag. De betragter det ikke som sjovt og uskadeligt tidsfordriv, men som et alvorligt skridt i retning af ægteskab der kun bør tages når man fysisk, mentalt og åndeligt er klar til at gifte sig — og er bibelsk fri til det. — 1 Korinther 7:36.
17 Nogle synes måske at det er for gammeldags at se sådan på dét at komme sammen og gifte sig. Men Jehovas vidner lader sig ikke påvirke af gruppepres når de vælger venner eller træffer afgørelser med hensyn til hvem de skal komme sammen med eller gifte sig med. De ved at „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger“. (Mattæus 11:19) Jehova ved altid hvad der er bedst, og derfor følger de hans råd om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39; 2 Korinther 6:14) De styrter sig ikke hovedkulds ud i et ægteskab med den fejlagtige forestilling at de altid kan lade sig separere eller skille hvis forholdet skulle gå dårligt. De tager sig tid til at finde en passende partner fordi de forstår at når først ægteskabet er indgået, gælder Jehovas lov: „Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — Mattæus 19:6; Markus 10:9.
18. Hvad kan være begyndelsen til et godt ægteskab?
18 Ægteskabet er et livslangt forhold der bør planlægges omhyggeligt. En mand vil sandsynligvis spørge sig selv: ’Er hun den rette for mig?’ Men det er lige så vigtigt at han spørger: ’Er jeg den rette for hende? Er jeg en moden kristen der kan dække hendes åndelige behov?’ Begge parter har over for Jehova pligt til at være åndeligt stærke mennesker der er i stand til at indgå et holdbart ægteskab som Gud kan godkende. Tusinder af kristne par kan bevidne at heltidstjenesten er den ideelle begyndelse til et godt ægteskab, for den lægger vægt på at give i stedet for at modtage.
19. Hvorfor forbliver nogle kristne ugifte?
19 Nogle kristne ’afholder sig fra at omfavne’ ved at vælge at forblive ugifte af hensyn til den gode nyhed. (Prædikeren 3:5) Andre venter med at gifte sig til de føler at de er åndeligt kvalificerede til at tiltrække en passende ægtefælle. Men lad os også huske de enlige kristne der savner ægteskabets fordele og det intime samliv, men ikke kan finde en partner. Der er ingen tvivl om at Jehova glæder sig over at de ikke vil gå på kompromis med hensyn til de guddommelige principper angående ægteskab. Vi bør værdsætte deres loyalitet og give dem den opmuntring og støtte som de fortjener.
20. Hvorfor vil ægtepar undertiden „afholde sig fra at omfavne“?
20 Bør ægtepar også fra tid til anden „afholde sig fra at omfavne“? Ja, i en vis forstand, for Paulus skrev: „Dette siger jeg, brødre: den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ (1 Korinther 7:29) Ægteskabets glæder og velsignelser må altså undertiden komme i anden række i forhold til de teokratiske pligter. Hvis man har et ligevægtigt syn på dette, vil det ikke svække ægteskabet, men styrke det, fordi det minder begge parter om at Jehova altid skal være noget centralt og stabiliserende i deres forhold. — Prædikeren 4:12.
21. Hvorfor bør vi ikke kritisere ægtepar for de valg de træffer med hensyn til at få børn?
21 Nogle ægtepar har desuden undladt at få børn for at være mere fri til at tjene Gud. Det har krævet nogle ofre af dem, og Jehova vil belønne dem for det. Mens Bibelen tilskynder til at man forbliver ugift for den gode nyheds skyld, siger den ikke noget direkte om at forblive barnløs af samme grund. (Mattæus 19:10-12; 1 Korinther 7:38; jævnfør Mattæus 24:19 og Lukas 23:28-30.) Hvert ægtepar må derfor selv træffe en afgørelse på baggrund af deres personlige omstændigheder og deres samvittighed. Uanset hvilken afgørelse de træffer, bør man ikke kritisere dem.
22. Hvad er det vigtigt for os at finde ud af?
22 „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ Der er endda „en tid til krig og en tid til fred“. (Prædikeren 3:1, 8) Den næste artikel vil forklare hvorfor det er vigtigt at vi finder ud af om det nu er „en tid til krig“ eller „en tid til fred“.
Kan du forklare dette?
◻ Hvorfor er det vigtigt for os at vide at der er „en fastsat tid“ til alt?
◻ Hvorfor er det hovedsagelig „en tid til at græde“ i dag?
◻ Hvorfor er kristne lykkelige selv om de ’græder’?
◻ Hvordan viser nogle kristne at de betragter vor tid som „en tid til at afholde sig fra at omfavne“?
[Illustrationer på side 6, 7]
Skønt kristne ’græder’ over verdensforholdene . . .
. . . er de den lykkeligste gruppe mennesker i verden
[Illustration på side 8]
Heltidstjenesten er et godt grundlag for et lykkeligt ægteskab