Øget virksomhed under Kristi nærværelse
„Så vil kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.’“ — MATTÆUS 25:34.
1. Hvordan har Kristi parousiʹa været „ligesom Noas dage“?
KRISTI nærværelse — en længe ventet begivenhed! Den tid der skulle være „ligesom Noas dage“, og som Jesus nævnte da han fortalte om „afslutningen på tingenes ordning“, begyndte i 1914. (Mattæus 24:3, 37) Men hvad ville Kristi nærværelse eller parousiʹa betyde for den salvede rest af „den trofaste og kloge træl“? (Mattæus 24:45) At dens medlemmer måtte være endnu mere aktive som lysbærere! Der skulle ske storslåede ting! Et indsamlingsarbejde uden sidestykke skulle til at begynde.
2. Hvilken renselse har fundet sted som forudsagt i Malakias 3:1-5?
2 Først måtte de salvede kristne imidlertid renses. Som det var blevet forudsagt i Malakias 3:1-5, kom Jehova Gud og „pagtens sendebud“, Jesus Kristus, for at inspicere det åndelige tempel, hvilket skete i foråret 1918. Dommen skulle begynde med „Guds hus“. (1 Peter 4:17) Som der står i Malakias 3:3: „Han [Jehova] skal sidde som en der smelter og renser sølv og rense Levis sønner; og han skal lutre dem som guld og sølv.“ Det var renselsens og lutringens tid.
3. Hvorfor var det vigtigt at der fandt en åndelig renselse sted?
3 I løbet af denne domstid, der nåede sit højdepunkt i 1918, rensede Jehova resten af trælleskaren for verdslig og religiøs besmittelse. Hvorfor? Fordi hans åndelige tempel, det vil sige den tempellignende ordning for tilbedelsen af Jehova på grundlag af Jesu Kristi sonoffer, var involveret. Jehova ønskede at hans tempel skulle være rent, så det store antal tilbedere med et jordisk håb der senere ville blive bragt ind i det, kunne finde et sted hvor hans universelle suverænitet blev respekteret, et sted hvor hans guddommelige navn blev helliget og hvor hans retfærdige love blev adlydt. Det ville give dem kærlighed til Jehova og lyst til at være med til at forkynde hans storslåede hensigter.
Yderligere forrettigheder
4, 5. (a) Hvilken betydning har det spørgsmål Jesus stillede, for dem der udgør trælleskaren? (b) Hvordan skal man forstå udtrykkene „den trofaste og kloge træl“ og ’tjenestefolkene’? (c) Hvilken bemyndigelse gav Jesus trællen?
4 I 1919 kunne den lutrede trælleskare se frem til større og større virksomhed. I 1914 havde dens Herre, Jesus Kristus, modtaget et himmelsk rige. Da han vendte tilbage til sin husholderskare for at inspicere alle sine „tjenestefolk“, havde han kongeværdighed, hvilket han ikke havde haft da han befandt sig her på jorden. Hvad fik han at se? Var trælleskaren travlt optaget af at varetage Herrens interesser? Ifølge Mattæus 24:45-47 stillede Jesus et spørgsmål der tilskyndede hver enkelt af disse salvede disciple til at ransage sin personlige hengivenhed for Jehovas Messias: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“
5 Det er tydeligt at Jesu beskrivelse af denne trofaste træl ikke passer på et enkelt menneske. Det er en beskrivelse af Kristi trofaste salvede menighed som et hele, som gruppe betragtet. Tjenestefolkene er disse salvede disciple af Kristus som enkeltpersoner. Eftersom Jesus vidste at han ville købe disse salvede disciple med sit eget blod, var det meget passende at han omtalte dem kollektivt som sin træl. I Første Korintherbrev 7:23 siges der om dem: „I blev købt for en pris; hold op med at være menneskers trælle.“ Jesus bemyndigede trælleskarens medlemmer til at lade deres lys skinne for at gøre flere disciple, og til stadig at give hans tjenestefolk deres åndelige føde i rette tid.
6. Hvordan blev trællen belønnet som følge af Jesu inspicering?
6 Fra Kristi nærværelse begyndte og frem til 1918 havde trælleskaren, på trods af at den var upopulær og blev forfulgt, og på trods af en vis forvirring, bestræbt sig for at give tjenestefolkene mad i rette tid. Det konstaterede Herren da han begyndte at inspicere. Herren Jesus var tilfreds, og i 1919 erklærede han denne trofaste og godkendte trælleskare lykkelig. Hvordan blev trælleskaren belønnet for at have gjort det Herren havde udnævnt den til? Den blev forfremmet! Den fik et større ansvar for at fremme sin Herres interesser. Eftersom Herren nu var konge i himmelen, var hans jordiske besiddelser blevet endnu mere dyrebare.
7, 8. (a) Hvad ligger der i udtrykket ’alt hvad herren ejer’? (b) Hvad kræves der af trællen i forbindelse med at føre tilsyn med det herren ejer?
7 Hvad er da „alt hvad [Jesus] ejer“? Det er alle de åndelige værdier der er blevet Kristi ejendom på jorden i forbindelse med hans myndighed som himmelsk konge. Dette omfatter afgjort bemyndigelsen til at gøre disciple af Kristus, og det store privilegium at virke som udsending for Guds oprettede rige blandt alle verdens nationer.
8 En sådan forfremmelse til at føre tilsyn med alt hvad Herren ejer, krævede at trælleskaren brugte mere tid på at udføre Rigets arbejde, at den viste denne opgave større opmærksomhed og byggede større faciliteter til brug i arbejdet. Den havde nu en langt større arbejdsmark — hele den beboede jord.
Fårene indsamles
9. Hvad har trællens øgede virksomhed resulteret i?
9 Kristi trofaste og kloge træl øgede derfor lydigt sin virksomhed. Hvad blev resultatet? At resten af de 144.000 salvede blev indsamlet. Derefter blev Johannes’ syn, der er nedskrevet i Åbenbaringen 7:9-17, en storslået og betagende realitet. Især siden 1935 har trælleskaren kunnet glæde sig over at se dette syn gå i opfyldelse. Fra hele jorden strømmer „en stor skare“ der tæller millioner, nu til Jehovas åndelige tempelområde som hans tilbedere. Jehovas engel sagde til Johannes at ingen var i stand til at tælle denne store skare. Det vil sige at der ikke er sat nogen grænse for hvor mange mennesker trælleskaren skal føre til Jehovas åndelige tempel. Så længe vejen er åben, vil indsamlingsarbejdet fortsætte.
10. Hvilket kærligt arbejde er trællen optaget af i dag?
10 Der påhviler den trofaste trælleskare et stort ansvar i forbindelse med at sørge for det voksende antal ’andre får’, idet den ved at Herren, Jesus, holder meget af disse symbolske får fra alle nationer. De er hans hjord. (Johannes 10:16; Apostelgerninger 20:28; 1 Peter 5:2-4) I kærlighed til Herren og fårene dækker trælleskaren derfor med glæde den store skares åndelige behov.
11-13. Hvordan har Vagttårnsselskabets nu afdøde præsident kommenteret trællens arbejde?
11 Ja, størstedelen af trællens virksomhed som lysbærer består i at indsamle disse jordiske undersåtter under Guds rige. Angående den trofaste træls voksende arbejde sagde F. W. Franz, Selskabets daværende præsident, umiddelbart før sin død i december 1992:
12 „Med mine 99 års livserfaring kan jeg se at Jesus Kristus hele tiden har brugt organisationen på en mere og mere vidunderlig måde. Det er ikke bare et menneske der leder organisationen; det er Herren Jesus Kristus. For resultatet er blevet langt mere storslået og vidunderligt end vi nogen sinde havde kunnet forestille os. I dag har vi en organisation der er i vækst i hele verden. Den arbejder på den nordlige halvkugle og på den sydlige halvkugle, i øst og i vest. Denne bemærkelsesværdige vækst kan kun tilskrives én — Guds søn, som leder den trofaste og kloge trælleskare. Han har levet op til sit ansvar, og dét er baggrunden for den store vækst vi har set.
13 Denne fremgang skyldes ikke et enkelt menneske. Vor organisation er teokratisk, og den virker på en teokratisk måde, idet den er ledet af Gud. Intet menneske, end ikke stifteren af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, kan få — eller selv tage — æren for det der er blevet udrettet i hele verden. Det er ganske enkelt forunderligt.“ Og er alle de der tilhører den store skare ikke af hele deres hjerte enige med afdøde broder Franz i dette? Jo, de er dybt taknemmelige for at den trofaste træl har øget sin virksomhed.
Rigets undersåtter
14, 15. (a) Hvad ønskede Jesus at vise med billedtalen om talenterne (Mattæus 25:14-30)? (b) Hvad beskrives dernæst i Mattæus, kapitel 25?
14 Jesu billedtale om fårene og gederne i Mattæus, kapitel 25, beskriver dette store arbejde med at indsamle de jordiske undersåtter under Guds rige. I den lignelse Jesus fortalte umiddelbart før, nemlig lignelsen om talenterne, viste han at de salvede disciple der håber at komme til at regere sammen med ham i hans himmelske rige, må arbejde på at øge hans jordiske besiddelser. Det er derfor på sin plads at Jesus i den følgende billedtale skildrer hvad der kræves af dem der ønsker at blive undersåtter under hans himmelske rige.
15 Læg mærke til det han sagde ifølge Mattæus 25:31-33: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre.“
16. Hvordan er nationerne blevet samlet og folk adskilt?
16 Jesus kom i sin herlighed i 1914. Sammen med alle sine engle gik han i offensiven, angreb sine dæmoniske fjender og fjernede dem fra himmelen. Af billedtalen fremgår det også at Jesus sætter sig på sin herligheds trone, hvilket indebærer at han under sin nærværelse virker som dommer. At alle nationerne samles foran Jesus, betyder at han i billedlig forstand handler med nationerne som var de hans hjord. Det er en hjord med både får og geder. I en bogstavelig hjord kan det måske lade sig gøre at skille fårene fra gederne på mindre end en dag, men når det gælder den verdensomspændende adskillelse af moralsk frit stillede mennesker, tager det meget længere tid. Det skyldes at adskillelsen er baseret på den enkeltes handlemåde.
17. Hvorfor er situationen i dag alvorlig for alle mennesker?
17 I billedtalen stiller hyrdekongen de symbolske får ved sin højre side og de symbolske geder ved den venstre. De der stilles ved hans højre side har fået en gunstig dom — evigt liv. De der stilles ved den venstre side har fået en ugunstig dom — evig udslettelse. Kongens afgørelse får altså alvorlige konsekvenser.
18. Hvorfor kan man ikke undskylde sig med at Kongen er usynligt nærværende?
18 At den regerende Menneskesøn er usynlig under sin nærværelse eller parousiʹa, er ingen undskyldning. Flere og flere symbolske får slutter sig nu til trælleskaren og lader deres lys skinne ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige i hele verden. Deres vidnesbyrd er nået ud til jordens fjerneste egne. — Mattæus 24:14.
19. Hvilke egenskaber tilskrives de symbolske får i lignelsen om fårene og gederne?
19 Hvorfor belønner hyrdekongen de symbolske får med en velsignelsesrig fremtid? På grund af deres helhjertede støtte til forkyndelsen af Riget, og den venlighed de viser mod hans salvede brødre — noget Jesus betragter som gjort mod ham selv. Derfor henvender den kongelige Menneskesøn sig til dem med følgende ord: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ — Mattæus 25:34; 28:19, 20.
Kongen hjælpes
20, 21. Hvordan viser fårene at de har taget standpunkt for Riget?
20 Læg mærke til at da kongen indbyder fårene til at arve Guds riges jordiske domæne, bliver de overraskede. De spørger ham: ’Herre, hvornår har vi gjort alt dette for dig?’ Han svarer: „Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.“ (Mattæus 25:40) Da Jesus viste sig for Maria Magdalene den dag han opstod fra de døde, omtalte han sine åndelige brødre med ordene: „Gå til mine brødre.“ (Johannes 20:17) Under Jesu usynlige nærværelse er der kun en lille rest af hans 144.000 åndelige brødre tilbage på jorden i kødet.
21 Eftersom Jesus opholder sig i himmelen, usynlig for mennesker, kan de symbolske får kun indirekte gøre disse kærlighedsgerninger mod ham. Det er med troens øjne de ser ham sidde på tronen. Jesus værdsætter alt det de gør for at hjælpe hans åndelige brødre, der vil blive hans medarvinger i himmelen. Det der gøres mod hans brødre betragter han som noget der bliver gjort mod ham selv. De symbolske får forstår hvem Kristi brødre er, og det er netop derfor de helt bevidst gør godt imod dem. De forstår at Jesu åndelige brødre er ambassadører for Jehovas rige, og de ønsker at det skal stå klart for enhver at de, sammen med disse ambassadører, har taget standpunkt for dette rige.
22. Hvilken belønning får de symbolske får? (Jævnfør Åbenbaringen 7:14-17.)
22 Jehova forudså at denne skare af symbolske får ville fremstå i den periode hvor hans søn var nærværende. Han har en stor belønning til dem! Den store skare vil under Jehovas konges, Jesu Kristi, lykkelige tusindårsrige, arve en fredfyldt jord.
23. Hvordan hjælper fårene bevidst Kongens brødre?
23 Når vi betragter de bibelprofetier som gælder tiden for Kristi nærværelse, foruden Jesu billedtale om fårene og gederne, hvad må vi da konstatere? Dette: Man bliver ikke et symbolsk får og retfærdig i Guds og hans Konges øjne ved tilfældigt, uden at vide det, at komme til at gøre godt mod en af Kongens åndelige brødre. De der tilhører skaren af symbolske får ved hvad de gør, selv om de ikke kan se den regerende Konge med deres bogstavelige øjne. De bestræber sig for at hjælpe Kongens brødre, ikke blot i materiel henseende, men også i åndelig henseende. Hvordan? Ved at hjælpe dem med at forkynde den gode nyhed om Guds rige og ved at lede bibelstudier med henblik på at Kristus kan få flere disciple. I dag er der således over fire millioner lysbærende forkyndere af Guds rige.
Øget virksomhed
24. Hvilket arbejde har gjort trælleskaren til de lykkeligste mennesker på jorden i dag?
24 Lad os opsummere nogle af de mange gode gerninger der kendetegner den trofaste trælleskare. For det første er trælleskaren blevet sat over alle Herrens besiddelser — hans riges interesser på jorden — og disse besiddelser øges hele tiden. For det andet sørger denne skare ikke kun for åndelig føde til de salvede tjenestefolk, men også til en konstant voksende stor skare. For det tredje fører trælleskaren an med hensyn til at sprede „lyset“, den gode nyhed om Riget. For det fjerde tager dens øgede virksomhed først og fremmest sigte på at indsamle den store skare af andre får og føre dem til Jehovas åndelige tempel. For det femte sørger trælleskaren, med de symbolske fårs helhjertede støtte, for større faciliteter til afdelingskontorerne jorden over, samt til hovedkontoret i De Forenede Stater. Dette kærlige arbejde har gjort trælleskarens medlemmer til de lykkeligste mennesker på jorden i dag. Og de har også gjort millioner af andre lykkelige. Alle disse takker Jehova Gud og Jesus Kristus, som har ledet den trofaste og kloge træls øgede virksomhed!
25. Hvordan kan fårene fortsat støtte trælleskaren, og hvad kan de se frem til?
25 Trælleskaren arbejder nu flittigere end nogen sinde for at varetage de pligter Gud har tildelt den. Tiden før ’den store trængsel’ bryder løs, er næsten udløbet! (Mattæus 24:21) Det er derfor yderst vigtigt at Guds symbolske får bliver stående på hyrdekongens højre side, den side der indebærer en gunstig dom! Lad os derfor alle fortsætte med nidkært at støtte den trofaste og kloge træl. Kun hvis vi gør det, vil vi som symbolske får inden længe høre de forjættende ord: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilken indledende dom indtraf efter at Kongen var blevet indsat på tronen?
◻ Hvordan har Mattæus 24:45-47 fået en nutidig opfyldelse?
◻ Hvilken øget virksomhed er trælleskaren og den store skare taknemmelig for?
◻ Hvordan er Mattæus 25:34-40 gået i opfyldelse under Kristi parousiʹa?
[Illustration på side 16]
Herren betror alt hvad han ejer til den trofaste træl
[Illustrationer på side 18]
Jesus har sat sig på sin himmelske trone for at dømme menneskeheden