-
Bliv ved med at søge Riget og Guds retfærdighedVagttårnet – 1990 | 1. oktober
-
-
1, 2. Hvilken fejl begik de skriftlærde og farisæerne når de udførte nogle handlinger der i sig selv var gode, og hvilken advarsel gav Jesus derfor sine disciple?
DE SKRIFTLÆRDE og farisæerne søgte retfærdighed på deres egen måde, en måde som afveg fra Guds. Og ikke nok med det, men når de gjorde nogle gerninger der i sig selv var gode, lavede de hykleriske optrin for at blive set af mennesker. De tjente ikke Gud, men tænkte kun på deres egen forfængelighed. Jesus advarede sine disciple mod denne påtagne godhed: „Pas endelig på at I ikke udøver jeres retfærdighed i menneskers påsyn for at blive bemærket af dem; ellers vil I ikke få nogen belønning hos jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 6:1.
-
-
Bliv ved med at søge Riget og Guds retfærdighedVagttårnet – 1990 | 1. oktober
-
-
3. (a) Hvordan fik de skriftlærde og farisæerne „hele deres belønning“ for det de gav? (b) Hvad sagde Jesus om det at give?
3 Det græske ord for „de har fået hele“ (apeʹchō) blev ofte anvendt i forretningsdokumenter. Så når det forekommer i Bjergprædikenen, er det for at vise at de omtalte „har fået hele deres belønning“, det vil sige at „de har kvitteret for modtagelsen af deres belønning; deres ret til at modtage en belønning er blevet honoreret, ganske som om de allerede havde kvitteret for den“. (An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine) Bidragsforpligtelser over for de fattige blev offentliggjort på gaden. I synagogerne blev givernes navne bekendtgjort. De der ydede store bidrag nød den særlige ære at sidde ved siden af rabbinerne under gudstjenesten. De gav bidrag for at blive bemærket, og de blev da også både set og herliggjort af deres medmennesker. De havde fået en så fuldgyldig belønning for deres bidrag at det var som om de havde kvitteret for den. Jesu indstilling var fundamentalt anderledes! Giv „i det skjulte; så vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig“. — Mattæus 6:3, 4; Ordsprogene 19:17.
-