Hvordan bør man bede til Gud?

DA EN af Jesu disciple spurgte ham om hvordan man bør bede, var Jesus ikke sen til at svare ham. Ifølge Lukasevangeliet, kapitel 11, vers 2 til 4, sagde han: „Når I beder, skal I sige: Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige; giv os hver dag vort daglige brød, og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse.“ (Da. aut.) Denne bøn, der almindeligvis kaldes Fadervor, indeholder et væld af oplysninger.

Det allerførste ord viser hvem vi skal bede til, nemlig vor Fader. Læg mærke til at Jesus ikke åbnede mulighed for at man kunne bede til nogen som helst anden, det være sig en person, et billede, en „helgen“ eller Jesus selv. Gud havde tidligere sagt: „Jeg giver ikke min ære til nogen anden eller min pris til gudebillederne.“ (Esajas 42:8, da. aut.) Vor himmelske Fader hører derfor ikke bønner der rettes til andet eller andre, uanset hvor oprigtig den bedende måtte være. I Bibelen er det kun om Jehova Gud der siges: „Du som hører bøn.“ — Salme 65:2.

Nogle vil måske sige at „helgener“ blot går i forbøn hos Gud. Men Jesus sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig. Og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen.“ (Johannes 14:6, 13) Jesus udelukkede således tanken om at „helgener“ kan gå i forbøn for nogen. Læg også mærke til hvad apostelen Paulus sagde om Kristus: „Han ikke alene døde for os — han opstod fra de døde, og dér ved Guds højre hånd står han og går i forbøn for os.“ „Han lever for bestandig og kan gå i forbøn for alle som kommer til Gud gennem ham.“ — Romerne 8:34; Hebræerne 7:25, den katolske Jerusalem Bible.

Det navn der skal helliges

De næste ord i Jesu bøn var: „Helliget blive dit navn.“ Hvordan kan man hellige Guds navn, det vil sige give det en særstilling eller helliggøre det, medmindre man kender og bruger det? I „Det Gamle Testamente“ benævnes Gud over 6000 gange ved personnavnet Jehova.

En fodnote til Anden Mosebog 6:3 i den katolske Douay-oversættelse siger om Guds navn: „Nogle [har] i nyere tid dannet navnet Jehova, . . . for den sande udtale af [Guds navn], der findes i den hebraiske tekst, er nu, efter at det ikke har været brugt så længe, gået helt tabt.“ Den danske autoriserede oversættelse bruger navnet Jahve. Selv om nogle bibelkyndige foretrækker denne udtale, er det dog berettiget at bruge formen „Jehova“, der er en hævdvunden udtale af Guds navn på dansk. Andre sprog har hver især deres måde at gengive det på. Det vigtigste er at vi bruger navnet og på den måde helliger det. Har din kirke lært dig at bruge navnet Jehova når du beder?

Hvad man med rette kan bede om

Jesus lærte dernæst sine disciple at bede: „Komme dit rige.“ I Mattæusevangeliet tilføjes ordene: „Ske din vilje som i himlen således også på jorden.“ (Mattæus 6:10, da. aut.) Guds rige er en regering under Jesu Kristi ledelse. (Esajas 9:6, 7) Ifølge Bibelens profetier vil denne regering snart fjerne alle jordiske regeringer og indføre en tid med global fred. (Salme 72:1-7; Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:3-5) Sande kristne nævner derfor ofte Guds rige i deres bønner. Har din kirke lært dig at gøre det?

Jesus viste også at vore bønner kan indbefatte personlige anliggender. Han sagde: „Giv os hver dag vort daglige brød, og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse.“ (Lukas 11:3, 4, da. aut.) Jesu ord viser at vi kan søge Guds vilje i vore daglige gøremål, at vi kan henvende os til Jehova om alt hvad der tynger os eller forstyrrer vor fred i sindet. Når vi regelmæssigt beder til Gud på denne måde, hjælper det os til at erkende vor afhængighed af ham. Derved bliver vi mere opmærksomme på at lade ham påvirke vor tilværelse. Det er også gavnligt at vi hver dag beder Gud om at tilgive vore overtrædelser. Det gør os mere opmærksomme på vore svagheder — og mere tolerante over for andre når de kommer til kort. Jesu tilskyndelse til os om at bede om ikke at blive ført ind i fristelse, er også på sin plads, især i betragtning af den dårlige moral der råder i verden. I overensstemmelse med denne bøn vil vi omhyggeligt undgå omstændigheder og situationer der kunne føre til at vi gjorde noget forkert.

Der er ingen tvivl om at Fadervor lærer os meget om hvilke bønner Gud hører. Men var det Jesu tanke at vi blot skulle benytte denne bøn ved at gentage den regelmæssigt?

Mere vejledning om bøn

Jesus gav yderligere vejledning om bøn. I Mattæus 6:5, 6 står der: „Når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. . . . Men du, når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ Disse ord lærer os at man ikke skal bede på en demonstrativ måde for at gøre indtryk på andre. Udøser du dit hjerte for Jehova når du er alene, sådan som Bibelen råder os til? — Salme 62:8.

Jesus gav denne advarsel: „Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.“ (Mattæus 6:7, da. aut.) Det er tydeligt at Jesus ikke bifaldt udenadlærte bønner, eller bønner man læser op af en bog. Hans vejledning udelukker også at man bruger en rosenkrans.

En katolsk bønnebog siger: „Den bedste form for bøn kan være vore egne spontane tanker når vi vender os til [Gud] i taknemmelighed eller i nød, i perioder med sorg, eller i vor daglige tilbedelse af ham.“ Jesu egne bønner var spontane, ikke udenadlærte. Læs for eksempel Jesu bøn der er nedskrevet i Johannesevangeliet, kapitel 17. Den er i harmoni med mønsterbønnen Fadervor, idet den understreger Jesu ønske om at se Jehovas navn blive helliget. Jesu bøn var spontan; den kom lige fra hjertet.

Bønner som Gud hører

Hvis du har lært at bede udenadlærte bønner, at bede til „helgener“ eller til religiøse billeder, eller at bruge religiøse genstande som for eksempel en rosenkrans, kan tanken om at bede på den måde Jesus anviste, måske umiddelbart virke afskrækkende. Men løsningen ligger i at lære Gud at kende. Du kan lære om hans navn, hans hensigter og hans personlighed ved at foretage et grundigt studium af Bibelen. (Johannes 17:3) Jehovas vidner vil hellere end gerne hjælpe dig. De har allerede hjulpet millioner i hele verden til at ’smage og se at Jehova er god’! (Salme 34:8) Jo bedre du kommer til at kende Gud, jo mere vil du få lyst til at lovprise ham i bøn. Og jo mere du nærmer dig Jehova i ærbødig bøn, jo nærmere et forhold vil du få til ham.

Alle Guds sande tilbedere opfordres derfor til at ’bede uophørligt’. (1 Thessaloniker 5:17) Sørg for at dine bønner er i harmoni med Bibelen, og dermed også i harmoni med Jesu Kristi anvisninger. På den måde kan du være sikker på at dine bønner vil have Guds godkendelse.

[Illustration på side 7]

Jo mere vi lærer om Jehova, jo mere får vi lyst til at bede til ham af hjertet