Antipas ægtede en datter af den arabiske konge Aretas, hvis hovedstad var Petra. Men på en af sine rejser til Rom besøgte Antipas sin halvbroder Herodes Filip, der var søn af Herodes den Store og Mariamne II (ikke tetrarken Filip). Under besøget blev han forelsket i Filips hustru Herodias, der var ærgerrig og ønskede sig position. Hun forlod sin mand og rejste til Galilæa, og Herodes giftede sig med hende efter at have forstødt Aretas’ datter og sendt hende tilbage til sin fader. Denne fornærmende handling førte til krig. Aretas invaderede Herodes Antipas’ område og tilføjede ham så store tab at han var ved at blive overvundet. Antipas reddede sig imidlertid ved at appellere til Rom, hvilket medførte en befaling fra kejseren til Aretas om at standse krigen.

Dræber Johannes Døber. Det var Herodes Antipas’ utugtige forhold til Herodias der medførte Johannes Døbers misbilligelse. Johannes kunne med rette dadle Antipas, for Antipas var jøde af navn og således underlagt Moseloven. Antipas satte Johannes i fængsel i den hensigt at dræbe ham, men han var bange for folket, der anså Johannes for at være en profet. Ved Antipas’ fødselsdagsselskab skete det imidlertid at Herodias’ datter behagede Antipas så meget med sin dans at han med en ed svor at ville give hende hvad som helst hun bad om. Herodias sagde til sin datter at hun skulle bede om Johannes’ hoved. Selv om Herodes ikke syntes om det, gav han fejt efter for ikke at tabe ansigt over for de tilstedeværende og på grund af sin ed. (Imidlertid ville han ikke under Moseloven have været bundet af en ed om at udføre en ulovlig handling, som for eksempel mord.) — Mt 14:3-12; Mr 6:17-29.