2. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store og Maltake, der var samaritanerinde. Han voksede op i Rom sammen med sin broder Arkelaus. I Herodes den Stores testamente var Antipas blevet udpeget til tronarving, men i sidste øjeblik ændrede Herodes sit testamente og udpegede Arkelaus i stedet for. Antipas anfægtede imidlertid testamentets gyldighed over for kejser Augustus, der dog gav Arkelaus medhold, men delte riget idet han indsatte Antipas som tetrark over Galilæa og Peræa. „Tetrark“, der betyder ’hersker over en fjerdedel’ af en provins, ’fjerdingsfyrste’, brugtes som betegnelse for herskeren over et mindre område, en landsdel; han var underlagt en højere myndighed. Han var ikke konge, men kunne i daglig tale omtales som konge, ligesom Arkelaus blev det. — Mt 14:9; Mr 6:14, 22, 25-27.

Dræber Johannes Døber. Det var Herodes Antipas’ utugtige forhold til Herodias der medførte Johannes Døbers misbilligelse. Johannes kunne med rette dadle Antipas, for Antipas var jøde af navn og således underlagt Moseloven. Antipas satte Johannes i fængsel i den hensigt at dræbe ham, men han var bange for folket, der anså Johannes for at være en profet. Ved Antipas’ fødselsdagsselskab skete det imidlertid at Herodias’ datter behagede Antipas så meget med sin dans at han med en ed svor at ville give hende hvad som helst hun bad om. Herodias sagde til sin datter at hun skulle bede om Johannes’ hoved. Selv om Herodes ikke syntes om det, gav han fejt efter for ikke at tabe ansigt over for de tilstedeværende og på grund af sin ed. (Imidlertid ville han ikke under Moseloven have været bundet af en ed om at udføre en ulovlig handling, som for eksempel mord.) — Mt 14:3-12; Mr 6:17-29.