² Efter at Jesus mesterligt har besvaret et spørgsmål fra nogle religiøse ledere, opstår der røre blandt skarerne. Nogle bringer deres børn hen til ham. Der er åbenbart børn i forskellige aldre, for Markus bruger det samme ord om dem som han tidligere har brugt om et barn på 12 år, mens Lukas bruger et ord der gengives med „spædbørn“. (Lukas 18:15; Markus 5:41, 42; 10:13) Hvor der er børn, er der naturligt nok ofte en del støj og uro, og Jesu disciple taler strengt til forældrene, måske i den tro at Mesteren er for optaget til at ofre børnene opmærksomhed. Men hvad gør Jesus?

4, 5. (a) Hvad viser at Jesus var imødekommende? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på i dette kapitel?

⁴ Hvis Jesus havde været streng, utilnærmelig og stolt, ville børnene sikkert ikke have følt sig tiltrukket af ham, og deres forældre ville heller ikke have haft lyst til at nærme sig ham. Men når man forestiller sig situationen, kan man så ikke se forældrenes ansigter lyse af glæde over at denne venlige mand viser deres børn opmærksomhed, velsigner dem og derved anerkender at de har værdi i Guds øjne? Jo. Der er ingen tvivl om at Jesus, trods det tunge ansvar der hvilede på hans skuldre, forblev den mest imødekommende af alle — en det var let at komme i kontakt med.