Jesus fortæller så endnu en lignelse. Denne gang viser han at de religiøse lederes synd ikke bare består i at de forsømmer at tjene Gud. De er i virkeligheden onde. Han fortæller: “En mand anlagde en vingård, satte et hegn omkring den, udhuggede en vinperse og byggede et tårn. Så lejede han den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet. Da tiden var inde, sendte han en træl til vinbønderne for at hente noget af vingårdens høst hos dem. Men de tog fat i ham, slog ham og sendte ham tomhændet bort. Så sendte han en anden træl til dem, og de slog ham i hovedet og ydmygede ham. Og han sendte endnu en, og ham dræbte de. Han sendte mange andre, og nogle af dem pryglede de, og andre dræbte de.” – Markus 12:1-5.

Forstår de der lytter til Jesus, lignelsen? Måske husker de Esajas’ kritiske ord: “Det er Israels hus der er Hærstyrkers Guds, Jehovas, vingård; Judas mænd er den vinmark han holdt af. Han blev ved med at håbe på ret, men se, der var lovløshed!” (Esajas 5:7) Jesus’ lignelse er i tråd med det. Ejeren er Jehova, og vingården er Israels nation, der så at sige er indhegnet af Guds beskyttende lov. Jehova sendte profeter for at vejlede sit folk og hjælpe dem til at frembringe gode frugter.

De udtaler på den måde uden at vide det en dom over sig selv, for de er “vinbønderne” i Jehovas “vingård”, Israels nation. De frugter som Jehova med rette forventer af vinbønderne, omfatter tro på hans Søn, Messias. Jesus ser direkte på de religiøse ledere og siger: “Har I aldrig læst dette skriftsted: ‘Den sten bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen. Den er kommet fra Jehova, og den er vidunderlig i vores øjne’?” (Markus 12:10, 11) Så gør Jesus det helt klart hvad han mener: “Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der bærer dets frugter.” – Matthæus 21:43.