Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 1/8 s. 8-9
  • Hvad er tilladt på sabbaten?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad er tilladt på sabbaten?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Lignende materiale
  • Hvad er tilladt på en sabbat?
    Det største menneske der har levet
  • Hvad er tilladt på sabbatten?
    Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Disciplene plukker aks på sabbatten
    Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Jesu disciple plukker aks på sabbaten
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 1/8 s. 8-9

Jesu liv og tjeneste

Hvad er tilladt på sabbaten?

EN ANDEN sabbat besøger Jesus en synagoge i nærheden af Galilæas sø. Inde i synagogen er der en mand hvis højre hånd er vissen. De skriftkloge og farisæerne holder skarpt øje med Jesus for at se om han vil helbrede ham. Til sidst spørger de: „Er det tilladt at kurere på sabbaten?“

De jødiske religiøse ledere tror at det kun er tilladt at helbrede på sabbaten hvis der er tale om livsfare. For eksempel mener de at det på sabbaten ikke er tilladt at sætte et benbrud sammen eller lægge forbinding på en forstuvning. De skriftkloge og farisæerne stiller derfor dette spørgsmål til Jesus for at de kan få noget at anklage ham for.

Jesus kender imidlertid deres overvejelser. Samtidig er han klar over at de har anlagt et yderliggående, ubibelsk syn på hvad der er en overtrædelse af forbudet mod at arbejde på sabbatsdagen. Jesus lægger derfor op til en konfrontation da han siger til manden med den visne hånd: „Rejs dig og kom herhen i midten.“

Nu vender Jesus sig mod de skriftkloge og farisæerne og siger: „Hvem blandt jer vil ikke, hvis han har et får og det på sabbaten falder i et hul, få fat i det og trække det op?“ Da et får har en vis værdi i penge, ville de ikke lade det blive liggende i hullet til næste dag med risiko for at det blev sygt og mistede sin værdi. Desuden siger Bibelen: „Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl.“

Idet Jesus fortsætter drager han en sammenligning: „Når alt tages i betragtning, hvor meget mere er et menneske da ikke værd end et får! Det er altså tilladt at gøre godt på sabbaten.“ Da de religiøse ledere er ude af stand til at gendrive dette logiske, barmhjertige ræsonnement, tier de stille.

Vred og bedrøvet over deres hårdhjertethed ser han rundt. Så siger han til manden: „Ræk din hånd frem.“ Han rækker den frem, og hånden bliver rask igen.

I stedet for at glæde sig over at mandens hånd er blevet rask igen, går farisæerne ud og danner straks, sammen med tilhængerne af Herodes’ parti, en sammensværgelse for at få Jesus slået ihjel. Dette politiske parti indbefatter øjensynlig medlemmer af den religiøse gruppe der kaldes saddukæerne. Almindeligvis modstår dette politiske parti og farisæerne åbent hinanden, men i deres modstand mod Jesus er de helt enige. Mattæus 12:9-14; Markus 3:1-6; Lukas 6:6-11; Ordsprogene 12:10; 2 Mosebog 20:8-10.

● Hvordan lagde Jesus op til en konfrontation med de jødiske religiøse ledere?

● Hvad mente Jesus om det at helbrede på sabbaten?

● Hvilken illustration brugte Jesus for at gendrive deres falske synspunkter?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del