Jesu liv og tjeneste

Et spørgsmål om arv

DET er åbenbart rygtedes at Jesus har spist hos en farisæer. Tusindvis af mennesker samles derfor uden for huset og venter på at Jesus skal komme ud. I modsætning til farisæerne, som modstår Jesus og prøver at fange ham i at sige noget forkert, lytter folket ivrigt til ham.

Jesus henvender sig først til sine disciple og siger: „Vær på vagt over for farisæernes surdej, som er hykleri.“ Som Jesus havde påvist under måltidet, er farisæernes religiøse system fyldt med hykleri. Men selv om farisæernes ondskab måske er skjult under et dække af medfølelse, vil den i sidste instans blive afsløret. „Der findes intet omhyggeligt tildækket som ikke vil blive åbenbaret, og intet hemmeligt som ikke vil blive kendt,“ siger Jesus.

Herefter gentager han den opmuntring han gav de 12 apostle, da han sendte dem ud for at forkynde i Galilæa. Han siger: „Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere.“ Da Gud ikke glemmer én eneste spurv, forsikrer Jesus sine disciple om at Gud heller ikke vil glemme dem. Jesus forklarer: „Når de fører jer frem for offentlige forsamlinger og øvrighedspersoner og myndigheder, . . . [vil] den hellige ånd . . . i selv samme time lære jer hvad I bør sige.“

En mand fra folkemængden tager nu til orde. „Lærer,“ beder han, „sig til min broder at han skal skifte arven med mig.“ Moseloven indeholder den klare bestemmelse at den førstefødte søn skal have en dobbelt del af arven, så der burde ikke være nogen grund til stridigheder. Men manden vil åbenbart have mere af arven end det der rent juridisk tilkommer ham.

Jesus afslår at blande sig i striden. „Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?“ spørger han. Derefter giver han folkeskaren denne vigtige formaning: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ Ja, uanset hvor meget et menneske ejer, vil vedkommende under normale omstændigheder dø og efterlade det alt sammen til andre. For at understrege dette, og for at vise dårskaben i ikke at skabe sig et godt navn hos Gud, bruger Jesus nu en illustration. Han forklarer:

„En rig mands jord havde båret godt. Og han begyndte at overveje ved sig selv, idet han sagde: ’Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder?’ Så sagde han: ’Jeg vil gøre dette: Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“’ Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’“

Som en afslutning på denne illustration bemærker Jesus: „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ Skønt disciplene sikkert ikke ville være så ukloge at lade sig opsluge af at samle sig rigdom, kunne det at skaffe sig de daglige fornødenheder let bortlede deres opmærksomhed fra at yde Jehova en helhjertet tjeneste. Jesus bruger derfor lejligheden til at gentage den gode vejledning han gav omkring halvandet år tidligere, i Bjergprædikenen. Idet han henvender sig til disciplene, siger han:

„Af denne grund siger jeg jer: Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. . . . Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde. . . . Læg nøje mærke til hvordan liljerne vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer: Ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. . . .

Spørg derfor ikke efter hvad I skal spise og hvad I skal drikke, og vær ikke ængstelige; det er jo alt sammen det folk fra nationerne i verden så ivrigt stræber efter, men jeres Fader ved at I behøver disse ting. Men bliv ved med at søge hans rige, og disse ting vil blive givet jer i tilgift.“

Særlig i perioder med økonomisk modgang må man være opmærksom på disse ord af Jesus. Den der bliver overdrevent bekymret for de materielle behov og begynder at slække på de åndelige gøremål viser i virkeligheden manglende tro på Guds evne til at sørge for sine tjenere. Lukas 12:1-31; 5 Mosebog 21:17.

◆ Hvad er muligvis grunden til at manden bringer spørgsmålet om arv på bane, og hvilken formaning giver Jesus?

◆ Hvilken illustration bruger Jesus, og hvad er pointen i den?

◆ Hvilken vejledning gentager Jesus, og hvorfor er det meget passende ved denne lejlighed?