Hvordan vi vandrer med Gud med evigheden for øje
„Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Mika 4:5.
1. Hvorfor kan Jehova Gud kaldes „evighedens Konge“?
JEHOVA GUD er uden begyndelse. Eftersom han har eksisteret siden en uendelig fjern fortid, kaldes han meget passende „den gamle af dage“. (Daniel 7:9, 13) Han har også en evig fremtid. Han alene er „evighedens Konge“. (Åbenbaringen 10:6; 15:3) I hans øjne er tusind år „som dagen i går, når den er forbi, og som en nattevagt“. — Salme 90:4.
2. (a) Hvad er Guds hensigt med dem der vælger at adlyde ham? (b) Hvad bør vore planer og forhåbninger være præget af?
2 Eftersom livets Giver lever evigt, kunne han stille det første menneskepar, Adam og Eva, evigt liv i Paradiset i udsigt. Men Adam forspildte ved sin ulydighed retten til evigt liv og gav sine efterkommere synd og død i arv. (Romerne 5:12) Hans oprør forpurrede dog ikke Jehovas oprindelige hensigt, som går ud på at lydige mennesker skal leve evigt. Jehova vil med usvigelig sikkerhed sørge for at dette bliver til virkelighed. (Esajas 55:11) Vore planer og forhåbninger bør derfor være præget af at vi tjener Jehova med evigheden for øje. Vi bør altid have ’Jehovas dag’ i tanke, men vi må aldrig glemme at vi skal vandre med Gud for evigt. — 2 Peter 3:12.
Jehova griber ind til sin fastsatte tid
3. Hvorfra ved vi at Jehova har en ’fastsat tid’ til at opfylde sin hensigt?
3 At vi vandrer med Gud, betyder at vi er stærkt optaget af at gøre hans vilje. Vi ved at Jehova er tidsbevidst, og vi er sikre på at han aldrig undlader at gennemføre sin hensigt til den fastsatte tid. For eksempel læser vi at „da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn“. (Galaterne 4:4) Apostelen Johannes fik at vide at der var en ’fastsat tid’ for opfyldelsen af de profetier Gud meddelte ham i tegn. (Åbenbaringen 1:1-3) Samme bog omtaler også „den fastsatte tid til at de døde skal dømmes“. (Åbenbaringen 11:18) For over 1900 år siden blev apostelen Paulus inspireret til at sige at Gud „har . . . fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed“. — Apostelgerninger 17:31.
4. Hvorfra ved vi at Jehova ønsker at gøre ende på denne onde tingenes ordning?
4 Jehova vil gøre ende på denne onde tingenes ordning fordi den kaster skændsel over hans navn. De ugudelige trives i denne verden. (Salme 92:7) I ord og gerning håner de Gud, og det smerter ham at se sine tjenere blive skældt ud og forfulgt. (Zakarias 2:8) Intet under at Jehova har besluttet at han snart vil gøre ende på hele Satans organisation. Gud har fastsat nøjagtig hvornår dette skal ske, og opfyldelsen af Bibelens profetier fjerner enhver tvivl om at vi nu lever i „endens tid“. (Daniel 12:4) Jehova vil snart gribe ind til gavn for alle der elsker ham.
5. Hvordan var Lot og Habakkuk berørt af de forhold de levede under?
5 Jehovas tjenere i fortiden længtes efter at se ondskaben blive afskaffet. Den retfærdige Lot var „stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“. (2 Peter 2:7) Bedrøvet over de forhold han levede under, bønfaldt profeten Habakkuk: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører? Hvor længe skal jeg skrige til dig om vold uden at du frelser? Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed? Og hvorfor er der hærgen og vold foran mig, og hvorfor bliver der strid, og hvorfor opstår der kiv?“ — Habakkuk 1:2, 3.
6. Hvordan lød Jehovas svar på Habakkuks bøn, og hvad kan vi lære af dette?
6 Jehovas svar til Habakkuk lød i uddrag: „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3) Gud bekendtgjorde således at han ville gribe ind til „den fastsatte tid“. Og selv om det kunne se ud som om det tøvede, skal Jehova nok gennemføre sin hensigt. — 2 Peter 3:9.
Tjen med utrættelig iver
7. Hvad kendetegnede den tjeneste Jesus udførte, til trods for at han ikke vidste nøjagtig hvornår Jehovas dag ville indtræffe?
7 Er nidkærhed i tjenesten for Jehova betinget af at man kender det nøjagtige tidspunkt for hans indgriben? Nej. Det fremgår af følgende eksempler. Jesus var stærkt interesseret i hvornår Guds vilje skulle ske på jorden som den sker i himmelen. Han lærte tilmed sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Jesus vidste at denne bøn ville gå i opfyldelse, men ikke nøjagtig hvornår. I sin store profeti angående afslutningen på denne tingenes ordning sagde han: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:36) Eftersom Jesus Kristus har en væsentlig andel i gennemførelsen af Guds hensigt, vil han være direkte involveret i udslettelsen af sin himmelske Faders fjender. Men da han var på jorden, vidste selv ikke han hvornår Gud ville gribe ind. Mindskede det hans nidkærhed i tjenesten for Jehova? Bestemt ikke. Om dengang han nidkært rensede templet, siges der: „Hans disciple huskede at der står skrevet: ’Nidkærheden for dit hus vil fortære mig.’“ (Johannes 2:17; Salme 69:9) Jesus holdt sig travlt beskæftiget med den gerning han var sendt for at udføre, og han viste utrættelig nidkærhed. Han tjente også Gud med evigheden for øje.
8, 9. Hvad svarede Jesus på disciplenes spørgsmål om Rigets genoprettelse, og hvordan reagerede de?
8 Jesu disciple gjorde det samme. Det fremgår af det der skete lige før Jesus steg op til himmelen: „Da de nu var samlede gav de sig til at spørge ham: ’Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?’“ Ligesom deres Herre længtes de efter at Riget skulle komme. Men Jesus svarede: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed; men I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ — Apostelgerninger 1:6-8.
9 Intet tyder på at dette svar tog modet fra disciplene. De gik nidkært i gang med at forkynde. I løbet af nogle uger havde de fyldt Jerusalem med deres lære. (Apostelgerninger 5:28) Og inden der var gået 30 år, havde de kristne forkyndt så vidt og bredt at Paulus kunne sige at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Selv om Riget ikke straks blev ’genoprettet for Israel’, som disciplene fejlagtigt havde forventet, og det ikke blev oprettet i himmelen i deres levetid, fortsatte de med nidkært at tjene Jehova med evigheden for øje.
Lad os ransage vore motiver
10. Hvad giver det at vi ikke ved hvornår Gud vil tilintetgøre Satans ordning, os lejlighed til at vise?
10 I dag længes Jehovas vidner også efter at se denne onde tingenes ordning blive afskaffet. Men det vigtigste for os er ikke at blive udfriet og komme ind i den nye verden som Gud har lovet at oprette. Det vi ønsker mere end noget andet, er at se Jehovas navn helliget og hans suverænitet hævdet. Vi kan derfor være glade for at Gud ikke har oplyst os om den ’dag eller time’ han har fastsat for tilintetgørelsen af Satans ordning. At vi ikke kender den, giver os lejlighed til at vise at motivet til vores beslutning om at vandre med Gud for evigt er kærlighed til ham og ikke kortsigtede, selviske mål.
11, 12. Hvordan blev Jobs uangribelighed draget i tvivl, og hvordan berører denne anklage os?
11 Når vi bevarer vores uangribelighed over for Gud, er vi desuden med til at bevise at Djævelen havde uret da han beskyldte den retskafne Job — og dermed i realiteten alle mennesker — for at tjene Gud af selviske grunde. Da Jehova havde omtalt sin tjener Job som en uangribelig, retskaffen og gudfrygtig mand, påstod Satan nederdrægtigt: „Er det for intet Job frygter Gud? Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? Hans hænders værk har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ (Job 1:8-11) Ved at bevare sin uangribelighed under prøve beviste Job at denne ondsindede påstand var grundløs.
12 Ved at være uangribelige vil vi ligeledes modbevise enhver påstand fra Satans side om at vi kun tjener Gud fordi vi véd at belønningen er nær. At vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår Gud vil gribe ind over for de onde, giver os mulighed for at vise at vores kærlighed til Jehova er ægte, og at vi ønsker at vandre på hans veje for evigt. Det viser at vi er loyale mod Gud og nærer tillid til den måde han styrer begivenhederne på. Det at vi ikke kender dagen og timen, hjælper os desuden til at være på vagt og holde os åndeligt vågne, i erkendelse af at afslutningen kan indtræffe når som helst, som en tyv om natten. (Mattæus 24:42-44) Når vi daglig vandrer med Jehova, giver vi hans hjerte grund til at fryde sig, og vi giver ham et svar til Satan Djævelen, der smæder ham. — Ordsprogene 27:11.
Planlæg med evigheden for øje
13. Hvilke råd giver Bibelen om at lægge planer for fremtiden?
13 De der vandrer med Gud, ved at det er klogt at lægge fornuftige planer for fremtiden. I bevidstheden om de problemer og begrænsninger alderdommen medfører, forsøger mange at udnytte deres energi i ungdommen til at sikre sig økonomisk. Men hvad gør vi for at sikre vores langt vigtigere åndelige velfærd? I Ordsprogene 21:5 står der: „Den flittiges planer får et gunstigt udfald, så sikkert som enhver der har hastværk styrer mod armod.“ Vi gavner os selv ved at lægge planer med evigheden for øje. Eftersom vi ikke ved hvornår afslutningen på den nuværende onde ordning vil indtræffe, må vi naturligvis tage visse hensyn til de behov der måtte opstå senere i livet. Men lad os være ligevægtige så vi giver tjenesten for Gud førstepladsen. De der mangler tro, vil nok mene at det er kortsynet at koncentrere sine interesser om at gøre Guds vilje. Men har de ret?
14, 15. (a) Hvilken lignelse i forbindelse med at lægge planer for fremtiden fortalte Jesus? (b) Hvordan viste den rige mand i Jesu lignelse at han var kortsynet?
14 Jesus fortalte en lignelse som vi kan lære noget af i denne forbindelse. Han sagde: „En rig mands jord havde båret godt. Og han begyndte at overveje ved sig selv, idet han sagde: ’Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder?’ Så sagde han: ’Jeg vil gøre dette: Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“’ Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’ Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:16-21.
15 Ville Jesus dermed sige at den rige mand ikke burde have arbejdet for at sikre sig økonomisk? Nej, for Bibelen taler rosende om flid. (2 Thessaloniker 3:10) Det den rige mand gjorde forkert, var at han ikke bestræbte sig for at være „rig hos Gud“. Selv om han havde kunnet nyde sin rigdom i mange år, ville han alligevel til sidst dø. Han var kortsynet og tænkte ikke på evigheden.
16. Hvorfor kan vi stole på at Jehova vil sikre os en tryg fremtid?
16 Det er både fornuftigt og fremsynet at vandre med Jehova med evigheden for øje. Der findes ingen bedre måde at planlægge fremtiden på. Selvfølgelig er det klogt rent praktisk at lægge planer vedrørende uddannelse, arbejde og familieforpligtelser; men vi bør altid huske at Jehova aldrig svigter sine loyale tjenere. Kong David sang: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Salme 37:25) Og Jesus garanterede at Jehova vil sørge for alle der søger Riget først og vandrer ad hans retfærdige veje. — Mattæus 6:33.
17. Hvordan ved vi at enden er nær?
17 Selv om vi tjener Gud med evigheden for øje, må vi altid have Jehovas dag i tanke. Opfyldelsen af Bibelens profetier taler deres tydelige sprog om at den dag er nær. Vort århundrede har været kendetegnet af krige, epidemier, jordskælv og hungersnød. Desuden er de sande kristne blevet forfulgt, og den gode nyhed om Guds rige er blevet forkyndt på hele jorden. Alle disse begivenheder viser at vi lever på endens tid for denne onde tingenes ordning. (Mattæus 24:7-14; Lukas 21:11) De fleste i verden er „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:1-5) I disse kritiske sidste dage er tilværelsen vanskelig for os der tjener Jehova. Vi længes efter den dag da Jehovas rige vil fjerne alt ondt. Lad os indtil da være besluttede på at vandre med Gud med evigheden for øje.
Tjen med evigt liv for øje
18, 19. Hvordan viste fortidens trofaste tjenere for Gud at de tjente med evigheden for øje?
18 Mens vi vandrer med Jehova, bør vi tænke på den tro som kendetegnede Abel, Enok, Noa, Abraham og Sara. Efter at have nævnt dem skrev Paulus: „I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ (Hebræerne 11:13) Disse trofaste ’tragtede efter et bedre sted, det vil sige et sted der hører himmelen til’. (Hebræerne 11:16) I tro så de frem til et bedre sted under Guds messianske riges herredømme. Vi kan være sikre på at Gud vil belønne dem med evigt liv på dette bedre sted, nemlig i Paradiset her på jorden under Rigets styre. — Hebræerne 11:39, 40.
19 Profeten Mika udtrykte på Jehovas folks vegne en beslutning om at tilbede Gud for evigt da han skrev: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Mika 4:5) Mika tjente loyalt Jehova til sin død. Når han bliver oprejst i den nye verden, vil han utvivlsomt blive ved at vandre med Gud i al evighed. Han var et godt eksempel for os der lever så langt fremme på endens tid.
20. Hvad bør vi være besluttede på?
20 Jehova påskønner den kærlighed vi viser mod hans navn. (Hebræerne 6:10) Han er klar over at det er vanskeligt for os at bevare vores uangribelighed over for ham i denne verden, der beherskes af Satan Djævelen. Dog ved vi at „verden forsvinder, . . . men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:17; 5:19) Lad os da være besluttede på, med Jehovas hjælp, at udholde de trængsler vi møder fra dag til dag. Vores tanker og livsform må vise at vi er optaget af alt det storslåede som vor kærlige himmelske Fader har lovet os, og som vi vil opleve hvis vi fortsat vandrer med Gud med evigheden for øje. — Judas 20, 21.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er Guds hensigt med dem der vælger at adlyde ham?
◻ Hvorfor har Jehova endnu ikke bragt den onde verden til ophør?
◻ Hvorfor bør det ikke mindske vor nidkærhed at vi ikke ved nøjagtig hvornår Gud vil gribe ind?
◻ Hvordan gavner det os at vandre med Gud med evigheden for øje?
[Illustrationer på side 16, 17]
For at vandre med Gud må vi ligesom Jesu første disciple tjene ham nidkært