HERODES’ PARTI, TILHÆNGERE AF
Tilhængerne af Herodes’ parti, ’herodianerne’, var øjensynlig jøder som var tilhængere af det herodianske dynasti, der havde fået sin myndighed fra Rom. Under Jesu Kristi jordiske tjeneste var Herodes Antipas overhovedet for dette dynasti.
Disse herodianere omtales ikke i den verdslige historie og nævnes kun periferisk i Bibelen. (Mt 22:16; Mr 3:6; 12:13) Nogle mener at de var Herodes’ tjenestefolk, hoffolk eller soldater, men denne opfattelse betvivles stærkt.
Politisk set stod herodianerne i midten, mellem på den ene side farisæerne og zeloterne, der gik ind for et selvstændigt jødisk kongedømme uafhængigt af Rom, og på den anden side dem der gik ind for at Judæa helt skulle indlemmes i Romerriget. Nogle af saddukæerne, der blev anset for at være fritænkere og moderate inden for jødedommen, gik øjensynlig ind for den herodianske anskuelse. Denne slutning bygger på Jesu udtalelse om surdejen, sådan som den er gengivet af Mattæus og Markus. Ifølge Mattæus 16:6 sagde Jesus: „Vær på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej,“ hvorimod Markus 8:15 lyder: „Tag jer i agt for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.“ At ordet „surdej“ her gentages, viser at der var en forskel mellem de to gruppers fordærvede lære. I stedet for „Herodes’“ i det sidste skriftsted siger nogle håndskrifter „herodianernes“, nemlig Chester Beatty Papyrus I (P45), Codex Washingtonianus I og Codex Koridethianus. — The Interpreter’s Dictionary of the Bible, redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 2, s. 594; Our Bible and the Ancient Manuscripts af sir Frederic Kenyon, 1958, s. 215, 216.
Ét er dog sikkert: Selv om tilhængerne af Herodes’ parti og farisæerne åbent modstod hinanden både politisk og religiøst, stod de sammen i deres voldsomme modstand mod Jesus. Ved mindst to lejligheder rådførte disse ellers stridende parter sig med hinanden om hvordan de bedst kunne rydde deres fælles modstander af vejen. Første gang det skete, var kort efter påsken i år 31, under Jesu store virksomhed i Galilæa. Da Jesus havde helbredt en mands visne hånd på en sabbat, „gik farisæerne ud og begyndte straks sammen med tilhængerne af Herodes’ parti at lægge råd op imod ham for at få ham ryddet af vejen“. — Mr 3:1-6; Mt 12:9-14.
Anden gang det skete, var næsten to år senere, blot tre dage før Jesus blev henrettet, da nogle af farisæernes disciple og tilhængere af Herodes’ parti i fællesskab satte Jesus på prøve i spørgsmålet om at betale skat. Disse mænd var i hemmelighed „lejet til at give sig ud for at være retfærdige, for at de måske kunne fange ham i ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og landshøvdingens myndighed“. (Lu 20:20) De indledte deres direkte spørgsmål med nogle smigrende ord for at indgive Jesus en falsk tryghedsfølelse. Men Jesus gennemskuede deres underfundighed og svarede: „Hvorfor sætter I mig på prøve, hyklere?“ Og med det svar han gav dem på spørgsmålet om at betale skat, bragte han dem fuldstændig til tavshed. — Mt 22:15-22; Lu 20:21-26.