Den eneste kristne højtid

Denne højtid blev indstiftet af Jesus den dag han døde. Efter at have fejret den jødiske påske sammen med sine apostle, rakte Jesus noget af det usyrede brød til dem idet han sagde: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer.“ Derefter lod Jesus et bæger vin gå rundt, med ordene: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ Endelig tilføjede han: „Bliv ved med at gøre dette . . . til minde om mig.“ (Lukas 22:19, 20; 1 Korinther 11:24-26) Denne højtid, som benævnes Herrens aftensmåltid eller mindehøjtiden, er den eneste højtid Jesus påbød sine disciple at fejre.

Mange trossamfund hævder at de fejrer denne højtid blandt deres øvrige højtider — men de fleste fejrer den anderledes end Jesus påbød. Den mest bemærkelsesværdige afvigelse ses formentlig i spørgsmålet om hvor ofte denne højtid skal fejres. Nogle trossamfund fejrer den en gang om måneden, andre fejrer den ugentligt eller tilmed dagligt. Er det hvad Jesus havde i tanke da han sagde: „Bliv ved med at gøre dette . . . til minde om mig“? (1 Korinther 11:24, 25) Bemærk udtrykket „til minde om“! Hvor ofte holdes en mindedag? Normalt kun én gang om året.

Husk endvidere at Jesus indstiftede denne højtid samme dag som han døde, nemlig den 14. nisan ifølge den jødiske kalendera. Det var den dag jøderne fejrede påske, til minde om den storslåede udfrielse fra Ægypten i det 16. århundrede f.v.t. Det at hver husstand blandt israelitterne dengang havde bragt et lam som offer, medførte at deres førstefødte blev frelst, mens Jehovas engel slog alle ægypternes førstefødte ihjel. — 2 Mosebog 12:21, 24-27.

Hvordan kan dette medvirke til at afklare spørgsmålet? Den kristne apostel Paulus skrev: „For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ (1 Korinther 5:7) Jesu død tjente altså som et større påskeoffer, hvorved menneskeheden fik mulighed for at opnå en langt mere storslået frelse. For kristne har højtiden til minde om Kristi død derfor afløst den jødiske påske. — Johannes 3:16.

Eftersom påsken blev fejret én gang årligt, må dette logisk set også gælde mindehøjtiden. Påskedagen — den dag Jesus døde — faldt altid på den 14. dag i den jødiske måned nisan. Jesu død bør derfor mindes én gang om året, på den dag der svarer til den 14. nisan. I 1994 begynder denne dag lørdag den 26. marts efter solnedgang. Hvordan kan det da være at kristenhedens trossamfund ikke højtideligholder netop denne dag? Et kort historisk tilbageblik vil besvare dette spørgsmål.