Spørgsmål fra læserne

Hvem var de “velgørere” Jesus omtalte aftenen før han døde, og hvorfor fik de den titel?

Aftenen før sin død understregede Jesus over for sine apostle at de ikke skulle stræbe efter at få en fremtrædende stilling blandt deres trosfæller. Han sagde til dem: “Nationernes konger spiller herrer over deres folk, og de der har myndighed, bliver kaldt velgørere. Sådan skal I ikke være.” – Luk. 22:25, 26.

Hvad var det for nogle “velgørere” Jesus talte om? Det fremgår af inskriptioner, mønter og forskellige skrifter at det var skik i de græske og romerske samfund at give fremtrædende mænd og herskere ærestitlen Euergetes, der betyder “velgører”. Titlen blev givet som anerkendelse for en værdifuld samfundsnyttig gave eller tjeneste.

Ikke så få store mænd har i tidens løb fået titlen “velgører”. Det gælder for eksempel de egyptiske herskere Ptolemaios III Euergetes (ca. 247-222 f.v.t.) og Ptolemaios VIII Euergetes II (ca. 147-117 f.v.t.). De romerske herskere Julius Cæsar (48-44 f.v.t.) og Augustus (31 f.v.t. – 14 e.v.t.) bar også denne titel, og det samme gjorde Herodes den Store, der var konge af Judæa. Kong Herodes fik sandsynligvis denne ærestitel fordi han havde indført hvede for at afhjælpe en hungersnød og sørget for tøj til dem der var i nød.

Ifølge den tyske teolog Adolf Deissmann var brugen af titlen “velgører” meget udbredt. Han skrev: “Man kunne hurtigt og med lethed fra forskellige indskrifter indsamle over hundrede eksempler på denne brug.”

Men hvad var det Jesus mente da han sagde til disciplene: “Sådan skal I ikke være”? Fortalte han dem at de ikke måtte vise samfundssind, altså at de ikke skulle interessere sig for hvordan folk omkring dem havde det? Nej, slet ikke. Det ser ud til at Jesus tænkte på motiverne bag gavmildhed.

På Jesus’ tid prøvede rige mennesker ofte at skaffe sig et godt omdømme ved at betale for skuespil og sportslege på arenaen, anlægge parker, bygge templer og støtte andre offentlige aktiviteter. Men de gjorde det for at vinde popularitet eller skaffe stemmer. Et opslagsværk siger: “Der er ganske vist eksempler på at donorer har vist oprigtig generøsitet, men oftest udsprang gavmildhed af selviske politiske motiver.” Det var denne selviske og ambitiøse indstilling Jesus opfordrede sine disciple til at undgå.

Nogle år senere understregede apostlen Paulus også vigtigheden af at have det rette motiv til at give. Han skrev til sine trosfæller i Korinth: “Enhver skal give som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.” – 2. Kor. 9:7.