Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w91 15/4 s. 28
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Lignende materiale
  • Ærkeengel
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Kalvedyrkelse
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Er Jesus ærkeengelen Mikael?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Hvem er ærkeengelen Mikael?
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
w91 15/4 s. 28

Husker du?

Har de seneste numre af Vagttårnet været af praktisk værdi for dig? Prøv da om du kan huske følgende:

◻ Hvilke kendsgerninger taler imod at man viser Jesu formodede fødested ære?

Bibelen nævner ikke nøjagtigt hvor Jesus blev født. Mattæus’ og Lukas’ evangelieberetninger har kun det vigtigste med. (Mattæus 2:1, 5; Lukas 2:4-7) I Johannes 7:40-42 kan vi se at folk i almindelighed ikke kendte Jesu fødested, for nogle troede at han var født i Galilæa. Under sin jordiske tjeneste kom Jesus aldrig ind på enkelthederne omkring sin fødsel. — 15/12, side 5.

◻ Hvordan kan en kristen bevare glæden under sygdom, depression og økonomiske problemer?

Guds ord indeholder den nødvendige trøst og vejledning. At læse eller lytte til Salmerne kan virke meget forfriskende. David skrev: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.“ Han forsikrede os også om at Jehova er den „som hører bøn“. (Salme 55:22; 65:2) Igennem publikationerne og menighedernes ældste står Jehovas organisation altid parat til at hjælpe os med at løse vore problemer. — 1/1, side 14-15.

◻ Hvad mente Jesus da han på vej til sin pælfæstelse sagde: „Hvis man gør disse ting når træet er med saft, hvad vil der så ske når det er vissent?“ (Lukas 23:31)

Jesus hentydede til den jødiske nations ’træ’, der stadig havde en vis livssaft i sig på grund af tilstedeværelsen af Jesus og en rest af jøder der troede på ham. Men når alle disse blev fjernet fra nationen, ville der kun være et åndeligt dødt træ, ja, en vissen nation tilbage. — 15/1, side 9.

◻ Hvordan kan „de rene af hjertet“, der er omtalt i Mattæus 5:8, „få Gud at se“?

De ser Gud i den forstand at de ser ham handle til gavn for de uangribelige. (Jævnfør Anden Mosebog 33:20; Job 19:26; 42:5.) Det græske ord der i Mattæus 5:8 er oversat med „se“ betyder også „at se med sindet, at opfatte, kende“. Eftersom Jesus genspejlede Guds personlighed til fuldkommenhed, kunne „de rene af hjertet“ opnå et indgående kendskab til Guds personlighed og så at sige komme til at „se“ Gud. (Johannes 14:7-9) — 15/1, side 16.

◻ Hvoraf slutter vi at ærkeengelen Mikael er Jesus?

I Guds ord omtales der kun én ærkeengel, og denne engel forbindes med den opstandne Herre Jesus: „Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet.“ (1 Thessaloniker 4:16) I Judas 9 læser vi at navnet på denne ærkeengel er Mikael. — 1/2, side 17.

◻ Nævn fire kategorier af mennesker vi bør vise ære.

Vi bør ære politiske herskere, arbejdsgivere, andre i familiekredsen og brødrene i menigheden. — 1/2, side 20-22.

◻ Hvilket godt eksempel for alle med aldrende forældre satte Jesus kort før sin død?

Mens Jesus endnu hang lidende på marterpælen havde han sin moders åndelige og fysiske ve og vel i tanke, for han overdrog ansvaret for at tage sig af hende til sin elskede apostel Johannes. (Johannes 19:25-27) — 15/2, side 8.

◻ Hvorfor måtte Jesus lide?

Jesu lidelser afgjorde stridsspørgsmålet om Guds tjeneres uangribelighed. Lidelserne udrustede ham også til rollen som medfølende ypperstepræst for menneskeheden. (Hebræerne 4:15) — 15/2, side 14-15.

◻ Hvilke vigtige stridsspørgsmål blev rejst ved oprøret i Eden?

Kan mennesket med godt resultat styre uafhængigt af Gud? Er det retfærdigt af Gud at forlange at mennesker skal underkaste sig ham og hans suveræne herredømme? Og vil nogen uselvisk og af egen fri vilje tjene Gud? — 1/3, side 6.

◻ Hvorfor har nogle fejlagtigt nydt symbolerne ved mindehøjtiden?

Nogle umodne har måske ikke haft en afbalanceret forståelse af Guds hensigter. Kaldelsen „afhænger . . . ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud“, og dette har de ikke forstået. (Romerne 9:16) Det er ikke op til den enkelte at afgøre om han eller hun vil være med i den nye pagt og blive medarving med Kristus. Det afhænger af Jehovas valg, og hans ånd vil bære vidnesbyrd om dette valg. (Romerne 8:16; 1 Korinther 12:18) — 15/3, side 21.

◻ Hvad er ’det rene sprog’ som omtales i Zefanias 3:9?

Det er den rette forståelse af sandheden om Gud og hans hensigter. — 1/4, side 21-2.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del