Fra det talte ord til Den Hellige Skrift — skrivekunsten og de første kristne

I UTALLIGE generationer har troende brugt timer og atter timer på at læse, studere og analysere nogle af de mest berømte skrifter i historien — nemlig dem der udgør Det Nye Testamente, som De Kristne Græske Skrifter almindeligvis kaldes. Disse skrifter har, sammen med resten af Bibelen, haft stor indflydelse på vores verden, dannet normer for moral og etik og givet inspiration til litteratur og kunst. Men de har frem for alt hjulpet millioner af mennesker — måske også dig — til at få nøjagtig kundskab om Gud og Jesus. — Johannes 17:3.

Evangelierne, såvel som den øvrige del af De Kristne Græske Skrifter, blev ikke skrevet umiddelbart efter Jesu død. Der gik øjensynlig 7 eller 8 år før Mattæus skrev sit evangelium og omkring 65 år før Johannes skrev sit. Hvordan kunne de gengive nøjagtigt hvad Jesus havde udtalt og gjort? Guds hellige ånd har ganske afgjort været med til at lede dem. (Johannes 14:16, 26) Men hvordan blev Jesu lære videregivet nøjagtigt, indtil denne lære til sidst blev en del af De Hellige Skrifter?

„Hvad vi i dag vil kalde analfabeter“?

I forrige århundrede kom nogle med den betragtning at Jesu første disciple sandsynligvis ikke nedskrev hvad Jesus lærte og gjorde, men at de videregav det mundtligt. For eksempel siger en bibelforsker: „Der er et spring på adskillige årtier fra Jesus udførte sin offentlige tjeneste og til hans ord blev nedskrevet af evangelieskribenterne. I den mellemliggende periode blev det man vidste om Jesus, viderebragt mundtligt.“ Nogle forskere mener endda at Jesu første disciple var „hvad vi i dag vil kalde analfabeter“.a De siger desuden at der i de årtier hvor man brugte mundtlig overlevering, blev føjet noget til beretningerne om Jesus, og at de blev tilpasset og bearbejdet. Det har, påstår de, medført at beretningerne langtfra er nøjagtige.

En anden teori som nogle lærde hælder til, er at de disciple der stod Jesus nær, sandsynligvis fulgte den rabbinske undervisningsmetode — udenadslære ved hjælp af gentagelse — og at det bidrog til at den mundtlige overlevering blev nøjagtig. Støttede disciplene sig udelukkende til det mundtlige ord? Eller kan nedskrivning i et vist omfang have bidraget til at beretningen om Jesu tjeneste blev bevaret? Selvom det ikke kan vides med sikkerhed, er det muligt at nedskrivning også har spillet ind.

Skrivekunstens brug i hverdagen

I det første århundrede kunne folk af alle slags læse og skrive. Herom har Alan Millard, professor i hebraisk og semitiske sprog i oldtiden, bemærket: „At kunne skrive på græsk, aramaisk og hebraisk var almindeligt udbredt og det var en praksis blandt alle sociale lag i samfundet.“ Han tilføjer: „Det var det miljø Jesus virkede i.“

Med hensyn til påstanden om at teksterne i evangelierne „blev til i et samfund der udelukkende bestod af analfabeter,“ skriver professor Millard: „Dette tegner et billede der ikke er sandsynligt, [eftersom] skrivning var almindeligt kendt . . . Følgelig var der sædvanligvis folk til stede som kunne nedskrive det de hørte, enten til gavn for dem selv eller til oplysning for andre.“

Voksovertrukne tavler var åbenbart lettilgængelige og kunne bruges til at nedskrive informationer på. Et eksempel på dette findes i det første kapitel i Lukas’ beretning. Zakarias, som midlertidigt havde mistet evnen til at tale, blev spurgt hvad han ønskede at hans søn skulle hedde. Vi læser i vers 63: „Han bad [formodentlig ved at bruge gestus] om en tavle og skrev: ’Johannes er hans navn.’“ Flere bibelordbøger forklarer at ordet „tavle“ måske hentydede til en trætavle som sandsynligvis var overtrukket med voks. En af de tilstedeværende har måske haft en tavle med sig, så Zakarias hurtigt kunne skrive noget ned.

Endnu et eksempel belyser at tavler og brugen af dem øjensynlig var kendt på den tid. I bogen Apostelgerninger læser vi at Peter talte til en skare på tempelområdet og tilskyndede dem med ordene: „I skal . . . ændre sind og . . . få jeres synder slettet ud.“ (Apostelgerninger 3:11, 19) Udtrykket at ’få slettet ud’ kommer af et græsk verbum der betyder „at tørre af, at viske ud“. Ordbogen The New International Dictionary of New Testament Theology siger: „Det billede der her, og måske også andre steder, tegnes ved hjælp af dette verbum, er højst sandsynligt det at man udglattede overfladen på en skrivetavle så den kunne bruges igen.“

Af evangelieberetningerne fremgår det også at der blandt Jesu disciple og tilhørere var nogle som formentlig brugte skrivekunsten i forbindelse med deres arbejde. Det gælder for eksempel Mattæus og Zakæus der var skatteopkrævere (Mattæus 9:9; Lukas 19:2); en synagogeforstander (Markus 5:22); en centurion (Mattæus 8:5); Johanna, der var gift med en betroet mand under Herodes Antipas (Lukas 8:3); såvel som skriftlærde, farisæere, saddukæere og medlemmer af Sanhedrinet. (Mattæus 21:23, 45; 22:23; 26:59) Der er ingen tvivl om at mange af Jesu apostle og disciple — om ikke alle — kunne skrive.

Elever, lærere og skribenter

For at kunne undervise andre i den kristne lære måtte disciplene ikke alene vide hvad Jesus sagde og gjorde, men også forstå hvordan Loven og profetierne i De Hebraiske Skrifter blev opfyldt i forbindelse med Kristus. (Apostelgerninger 18:5) Lukas gengav interessant nok hvad der skete da Jesus mødtes med nogle af sine disciple kort efter at han var blevet oprejst. Hvad gjorde Jesus ved den lejlighed? „Idet han begyndte ved Moses og alle Profeterne, fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham.“ Kort efter sagde han til disciplene: „’Dette er mine ord som jeg talte til jer mens jeg endnu var hos jer, at alt det der står skrevet om mig i Moseloven og i Profeterne og Salmerne nødvendigvis må opfyldes.’ Da åbnede han deres sind helt, så de forstod Skrifterne.“ (Lukas 24:27, 44, 45) Senere „huskede“ disciplene det Jesus havde fortalt dem. — Johannes 12:16.

Disse beretninger tyder på at apostlene og disciplene må have gjort meget ud af at undersøge og studere Skrifterne så de fuldt ud kunne forstå betydningen af det de så og hørte angående deres Herre, Jesus Kristus. (Lukas 1:1-4; Apostelgerninger 17:11) Om dette siger Harry Y. Gamble, professor i teologi ved universitetet i Virginia: „Det kan næppe betvivles at der lige fra begyndelsen var kristne, sandsynligvis grupper af kristne, som helligede sig granskningen og udlægningen af de jødiske [hebraiske] skrifter, og ud fra dem samlede de tekster som beviste rigtigheden af de kristne lærepunkter, og gjorde disse tekster anvendelige for den kristne forkyndelse.“

Alt dette vidner om at Jesu første disciple var mere optaget af at studere, læse og skrive ned end af blot at støtte sig til en mundtlig overlevering. De var elever, lærere og skribenter. Og frem for alt var de åndeligsindede mænd som stolede på den hellige ånds ledelse. Jesus forsikrede dem om at „sandhedens ånd“ ville ’minde dem om alt hvad han havde fortalt dem’. (Johannes 14:17, 26) Guds hellige ånd hjalp dem til både at huske og nedskrive hvad Jesus gjorde og sagde, selv længere citater som Bjergprædikenen. (Mattæus, kapitel 5-7) Ånden ledede også evangelieskribenterne til at nedskrive hvad Jesus følte ved forskellige lejligheder, og hvad han sagde i bøn. — Mattæus 4:2; 9:36; Johannes 17:1-26.

Selvom evangelieskribenterne uden tvivl støttede sig til både mundtlige og skriftlige kilder, stammede det de skrev, altså fra en langt mere troværdig og ophøjet kilde — Jehova Gud selv. Vi kan derfor have fuldstændig tillid til at „hele Skriften er inspireret af Gud“, og at vi ved at lade os undervise og lede af den kan gøre det der behager ham. — 2 Timoteus 3:16.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 14]

Blandt Jesu disciple og tilhørere var der nogle som formentlig brugte skrivekunsten i forbindelse med deres arbejde

[Tekstcitat på side 15]

Guds hellige ånd hjalp Jesu første disciple til at huske og nedskrive hvad han gjorde og sagde

[Ramme/​illustration på side 15]

Var apostlene analfabeter?

Da Jerusalems ledere og ældste „så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke at de var ulærde og almindelige mennesker, undrede de sig“. (Apostelgerninger 4:13) Var apostlene virkelig ulærde, eller måske ligefrem analfabeter? Om dette siges der i en kommentar i The New Interpreter’s Bible: „Disse udtalelser skal sandsynligvis ikke opfattes bogstaveligt som om Peter [og Johannes] manglede skolekundskaber og ikke kunne læse og skrive. De gav ganske enkelt udtryk for den grundlæggende forskel i social status der var mellem apostlene og dem der dømte dem.“

[Illustration på side 13]

„Han bad om en tavle og skrev: ’Johannes er hans navn’“

[Illustration på side 13]

En voksovertrukket tavle med skriveredskaber fra det første eller andet århundrede e.v.t.

[Kildeangivelse]

© British Museum/​Art Resource, NY