„Skønt I aldrig har set ham, elsker I ham“
„Skønt I aldrig har set ham, elsker I ham. Skønt I ikke ser ham nu, tror I dog på ham og glæder jer overmåde.“ — 1 PETER 1:8.
1. Hvordan lader nogle religiøse mennesker deres kærlighed til Jesus komme til udtryk?
INGEN der lever på jorden i dag, har set Jesus Kristus. Ikke desto mindre er der millioner der hævder at de elsker ham. Hvert år den 9. januar bliver der trukket en statue i fuld legemsstørrelse af Jesus Kristus bærende et kors gennem gaderne i Manila i Filippinerne. Denne procession beskrives som landets største og mest imponerende folkereligiøse manifestation. Begejstrede tilskuere skubber og puffer til hinanden og kravler hen over menneskemængden i et febrilsk forsøg på at komme til at røre gudebilledet. Mange overværer blot optrinnet på grund af den festlige procession. Men der er uden tvivl også nogle i folkemængden som af hjertet føler sig draget til Jesus og måske lader det komme til udtryk ved at de bærer et kors, eller ved at de regelmæssigt går i kirke. Men kan en sådan afgudsdyrkelse betragtes som sand tilbedelse?
2, 3. (a) Hvem af Jesu disciple så og hørte ham? (b) Hvem i det første århundrede elskede også Jesus og troede på ham, selv om de aldrig havde set ham?
2 I det første århundrede var der mange tusind i de romerske provinser Judæa, Samaria, Peræa og Galilæa der personligt så og hørte Jesus Kristus. De lyttede til ham når han forklarede nogle storslåede sandheder om Guds rige. De var øjenvidner til de mirakler han udførte, og nogle af dem blev hans nidkære disciple, som var overbeviste om at han var „Messias, den levende Guds søn“. (Mattæus 16:16) Men de kristne som apostelen Peter skrev sit første inspirerede brev til, havde ikke været blandt disse.
3 Modtagerne af Peters brev befandt sig i de romerske provinser Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien, steder der i dag ligger i Tyrkiet. Peter skrev til dem: „Skønt I aldrig har set ham, elsker I ham. Skønt I ikke ser ham nu, tror I dog på ham og glæder jer overmåde med en uudsigelig og herliggjort glæde.“ (1 Peter 1:1, 8) Hvordan havde de lært Jesus Kristus så godt at kende at de havde fået tro på ham og elskede ham?
4, 5. Hvordan lærte de der aldrig selv havde set Jesus, tilstrækkeligt om ham til at få tro på ham og elske ham?
4 Nogle har sikkert befundet sig i Jerusalem da apostelen Peter forkyndte for dem der overværede pinsefesten i år 33. Efter højtiden blev mange disciple i Jerusalem for at modtage yderligere undervisning fra apostlene. (Apostelgerninger 2:9, 41, 42; jævnfør Første Petersbrev 1:1.) På flere af sine missionsrejser forkyndte apostelen Paulus også nidkært for folk i dette område, og senere sendte Peter dem så det første bibelske brev der bærer hans navn. — Apostelgerninger 18:23; 19:10; Galaterne 1:1, 2.
5 Hvorfor følte disse mennesker der aldrig havde set Jesus, sig så stærkt tiltrukket af ham? Og hvorfor elsker millioner af mennesker overalt på kloden ham så højt i vor tid?
Det de hørte
6. (a) Hvad ville vi have lært hvis vi havde hørt Peter vidne om Jesus på pinsedagen år 33? (b) Hvordan berørte det omkring 3000 af de tilstedeværende?
6 Hvis du havde befundet dig i Jerusalem da Peter talte til folkeskaren på pinsedagen år 33, hvad ville du så have lært om Jesus? At de mirakler han havde udført, ikke efterlod nogen tvivl om at han var udsendt af Gud. At Jesus, til trods for at han var blevet dræbt af syndige mennesker, ikke længere befandt sig i graven, men var blevet oprejst og var steget til himmelen for at sidde ved Guds højre hånd. At Jesus var den Messias som profeterne havde skrevet om. At den hellige ånd gennem Jesus Kristus var blevet udgydt over hans disciple så de med ét var i stand til at forkynde for folk fra mange nationer om de storslåede gerninger Gud udførte gennem sin søn. Peters tale gjorde et dybt indtryk på mange af tilhørerne, og omkring 3000 blev døbt som disciple af Kristus. (Apostelgerninger 2:14-42) Hvis du havde været til stede ved den lejlighed, ville du så have taget dette afgørende skridt?
7. (a) Hvad ville vi have hørt hvis vi havde været til stede i Antiochia da apostelen Paulus forkyndte der? (b) Hvorfor fik nogle i skaren tro og begyndte at forkynde den gode nyhed for andre?
7 Hvad mere ville du have lært om Jesus hvis du havde været blandt de tilstedeværende da apostelen Paulus underviste i Antiochia i den romerske provins Galatien? Du ville have hørt Paulus forklare at profeterne havde forudsagt at Jesus skulle dømmes til døden af lederne i Jerusalem. Du ville også have hørt at nogle med egne øjne havde set den opstandne Jesus. Det ville uden tvivl have gjort indtryk på dig at høre Paulus forklare at Jehova ved at oprejse Jesus fra de døde bekræftede at han var Guds søn. Det ville sikkert også have varmet dig om hjertet at høre at man ved at tro på Jesus kunne få tilgivelse for synder og derved opnå evigt liv. (Apostelgerninger 13:16-41, 46, 47; Romerne 1:4) Nogle i Antiochia forstod betydningen af det de hørte, og blev derfor disciple, og de begyndte at fortælle andre den gode nyhed, selv om de derved blev udsat for voldsom forfølgelse. — Apostelgerninger 13:42, 43, 48-52; 14:1-7, 21-23.
8. Hvis du havde overværet mødet i Efesusmenigheden da den modtog Paulus’ brev, hvad ville du så have lært?
8 Hvad ville du have lært om den plads Jesus indtager i Guds hensigt, hvis du havde tilhørt den kristne menighed i Efesus i den romerske provins Asien da disciplene her modtog Paulus’ inspirerede brev? I sit brev til efeserne forklarede Paulus at Kristus ville bringe alt i himmelen og på jorden tilbage i det rette forhold til Gud, at Guds gave gennem Messias blev tilbudt folk af alle nationer, at de der i Guds øjne var døde på grund af deres overtrædelser, gennem troen på Kristus kunne blive gjort levende igen, og at denne foranstaltning atter gjorde det muligt for mennesker at blive elskede sønner af Gud. — Efeserne 1:1, 5-10; 2:4, 5, 11-13.
9. (a) Hvad kan hjælpe os til at vurdere om vi har forstået betydningen af det Paulus skrev til efeserne? (b) Hvordan blev brødrene i de romerske provinser som Peter omtaler, berørt af det de lærte om Jesus?
9 Ville din værdsættelse af alt dette have givet dig større kærlighed til Guds søn? Ville denne kærlighed have påvirket dig til at leve på den måde apostelen Paulus opfordrede til i kapitlerne 4 til 6 i Efeserbrevet? Ville din værdsættelse have fået dig til omhyggeligt at tænke over hvad du satte først i dit liv? Ville du af kærlighed til Gud og af taknemmelighed mod hans søn have foretaget de nødvendige forandringer sådan at det at gøre Guds vilje var blevet det vigtigste i dit liv? (Efeserne 5:15-17) Hvordan de kristne i Asien, Galatien og andre romerske provinser blev påvirket af det de lærte, fremgår af det Peter skrev til dem: „Skønt I aldrig har set [Jesus Kristus], elsker I ham. . . . I [tror] . . . på ham og glæder jer overmåde med en uudsigelig og herliggjort glæde.“ — 1 Peter 1:8.
10. (a) Hvad har uden tvivl bidraget til de første kristnes kærlighed til Jesus? (b) Hvordan kan vi have gavn af disse beretninger?
10 Der var også noget andet som uden tvivl bidrog til at de kristne Peter skrev til, fik kærlighed til Guds søn. På det tidspunkt da Peter skrev sit første brev, var der nemlig mindst to evangelier som cirkulerede blandt de kristne, nemlig Mattæus’ og Lukas’ beretninger. De af datidens kristne som aldrig havde set Jesus, kunne læse disse evangelieberetninger, og det samme kan vi. Evangelierne er ikke fantasifulde beretninger; de har alle de træk der kendetegner pålidelig historie. Disse inspirerede beretninger indeholder meget der øger vor kærlighed til Guds søn.
Den ånd der prægede Jesus
11, 12. Hvorfor får den holdning Jesus havde til andre, os til at holde af ham?
11 I den skrevne beretning om Jesu liv lærer vi hvordan han behandlede andre. Jesu væremåde griber en om hjertet selv i dag, mere end 1960 år efter hans død. Vi tynges alle af syndens virkning. Millioner er ofre for uretfærdighed, må kæmpe med sygdom eller føler sig af andre grunde dybt nedbøjede. Til alle disse siger Jesus: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:28-30.
12 Jesus følte med de fattige, de sultne og de sørgende. Når omstændighederne gjorde det nødvendigt, bespiste han mirakuløst store folkeskarer. (Lukas 9:12-17) Han befriede dem fra underkuende traditioner. Han styrkede også deres tro på det middel Gud ville benytte til at bringe politisk og økonomisk undertrykkelse til ophør. Jesus knuste ikke ethvert håb hos de undertrykte. Han var dygtig til med mildhed og kærlighed at opmuntre de sagtmodige. Han gav nye kræfter til dem der var som knækkede siv, helt nedbøjede, og dem der var som en ulmende væge af hør der var lige ved at gå ud. Den dag i dag indgyder hans navn håb, selv hos dem der aldrig har set ham. — Mattæus 12:15-21; 15:3-10.
13. Hvad virkede tiltalende ved den måde Jesus behandlede syndere på?
13 Jesus godkendte ikke en forkert adfærd, men var alligevel forstående over for dem der havde begået fejl i livet, og som ændrede sind og søgte hjælp hos ham. (Lukas 7:36-50) Han veg ikke tilbage fra at spise sammen med folk som var foragtede i samfundet hvis han mente at han derved fik mulighed for at hjælpe dem åndeligt. (Mattæus 9:9-13) Jesu væremåde har bevæget millioner af mennesker der i dag befinder sig i lignende omstændigheder, til at lære ham at kende, og de har fået tro på ham skønt de aldrig har set ham.
14. Hvad tiltaler dig ved den måde hvorpå Jesus hjalp folk der var syge, handicappede, eller som havde mistet nogen i døden?
14 Den måde hvorpå Jesus tog sig af de syge og handicappede, viser noget om hans varme og medfølelse og hans evne til at hjælpe dem. Da en spedalsk mand nærmede sig Jesus og bad om hjælp, veg han ikke tilbage ved synet. Han affejede ikke manden med den besked at ’det gjorde ham ondt, men at hans sygdom var for langt fremskreden til at han kunne hjælpe ham’. Manden bønfaldt Jesus: „Herre, hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Uden tøven rakte Jesus hånden ud og rørte ved den spedalske mand, idet han sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ (Mattæus 8:2, 3) Ved en anden lejlighed søgte en kvinde at blive helbredt ved ubemærket at røre ved frynsen på Jesu klædning. Jesus behandlede hende venligt og medfølende. (Lukas 8:43-48) Og da han mødte et begravelsesoptog, fik han inderligt ondt af den sørgende enke hvis eneste søn var død. Jesus havde ikke gjort brug af sin gudgivne kraft til mirakuløst at skaffe sig selv føde, men han brugte den uden tøven til at oprejse denne døde mand så han kunne blive genforenet med sin mor. — Lukas 4:2-4; 7:11-16.
15. Hvordan virker det på os at læse og grunde over beretningerne om Jesus?
15 Når vi læser disse beretninger og grunder over Jesu personlighed, får vi større kærlighed til ham der ofrede sit menneskeliv for at vi kunne få evigt liv. Selv om vi aldrig har set ham, føler vi os draget til ham, og vi ønsker at følge i hans fodspor. — 1 Peter 2:21.
Han stolede ydmygt på Gud
16. Hvem viste Jesus først og fremmest hen til, og hvad opmuntrede han os til at gøre?
16 Jesus var mere end noget andet opmærksom på sit eget og vores forhold til hans himmelske Fader, Jehova Gud. Han udpegede det største bud i Loven med ordene: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Mattæus 22:36, 37) Han gav desuden sine disciple denne opfordring: „Hav tro på Gud.“ (Markus 11:22) Da de stod over for alvorlige trosprøver, sagde han: „Bed fortsat.“ — Mattæus 26:41.
17, 18. (a) Hvordan viste Jesus at han ydmygt stolede på sin Fader? (b) Hvorfor er det han gjorde, så vigtigt for os?
17 Jesus satte selv eksemplet, for det at bede var en vigtig del af hans tilværelse. (Mattæus 14:23; Lukas 9:28; 18:1) Da tiden var inde til at han skulle udvælge sine apostle, stolede han ikke på sin egen dømmekraft, selv om han tidligere havde haft overopsyn med alle englene i himmelen. Han tilbragte ydmygt en hel nat i bøn til sin Fader. (Lukas 6:12, 13) Da Jesus stod over for at blive arresteret og lide en smertefuld død, bad han en inderlig bøn til sin Fader. Han mente ikke at han kendte Satan så godt at han let kunne udholde alle den ondes anslag. Jesus forstod hvor vigtigt det var at han forblev trofast. Hvis han havde svigtet, ville det have bragt stor skændsel over hans Fader, og det ville have været katastrofalt for menneskeheden, hvis fremtidsudsigter afhang af det offer Jesus skulle bringe.
18 Jesus bad, både da han var sammen med sine apostle i et værelse ovenpå i Jerusalem, og endnu mere inderligt da han befandt sig i Getsemane Have. (Mattæus 26:36-44; Johannes 17:1-26; Hebræerne 5:7) Da han led på marterpælen, skældte han ikke ud på dem der hånede ham. Han bad derimod for dem der handlede i uvidenhed: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“ (Lukas 23:34) Han så ufravendt hen til sin Fader og „overgav sig til ham der dømmer retfærdigt“. De sidste ord han udtalte på marterpælen, var en bøn til hans Fader. (1 Peter 2:23; Lukas 23:46) Vi er dybt taknemmelige for at Jesus, med fuldstændig tillid til Jehova, trofast fuldførte den opgave hans Fader havde betroet ham. Skønt vi aldrig har set Jesus Kristus, elsker vi ham højt for det han har gjort.
Hvordan vor kærlighed til Jesus kommer til udtryk
19. Hvilke upassende måder vil vi undgå at lade vor kærlighed til Jesus komme til udtryk på?
19 Hvordan kan vi vise at den kærlighed vi siger vi har til Jesus, ikke blot er ord? Jesu elskede Fader har forbudt at man fremstiller gudebilleder og tilbeder dem. Derfor vil det afgjort ikke ære Jesus at vi går med et sådant gudebillede eller et kors i en kæde om halsen, eller at vi bærer et gudebillede gennem gaderne. (2 Mosebog 20:4, 5; Johannes 4:24) Det vil heller ikke ære Jesus at vi måske flere gange om ugen overværer en gudstjeneste og så ikke lever efter hans lære resten af ugen. Jesus sagde: „Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader.“ — Johannes 14:21, 23; 15:10.
20. Hvad vil blandt andet vise om vi har ægte kærlighed til Jesus?
20 Hvilke bud har Jesus givet os? Han har først og fremmest påbudt os at vi skal tilbede den sande Gud, Jehova, og ham alene. (Mattæus 4:10; Johannes 17:3) På grund af den plads Jesus indtager i Guds hensigt, lærte han os desuden at vi må tro på ham som Guds søn og vise det ved at sky det onde og vandre i lyset. (Johannes 3:16-21) Han opfordrede os til først at søge Guds rige og hans retfærdighed og lade dette komme før bekymringen for vore fysiske behov. (Mattæus 6:31-33) Han befalede os at vi skulle elske hinanden som han elskede os. (Johannes 13:34; 1 Peter 1:22) Han befalede os desuden at være vidner om Guds hensigt, ligesom han selv var et vidne. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Åbenbaringen 3:14) Skønt de over fem millioner Jehovas vidner der lever i dag, aldrig har set Jesus, får den dybe kærlighed de nærer til ham, dem til at adlyde disse bud. At de ikke personligt har set Jesus, svækker på ingen måde deres beslutning om at være lydige. De husker det som deres Herre sagde til apostelen Thomas: „Er det fordi du har set mig du har fået tro? Lykkelige er de som ikke ser og dog tror.“ — Johannes 20:29.
21. Hvordan vil det gavne os at overvære højtiden til minde om Jesu død, som i år holdes søndag den 23. marts?
21 Vi håber at du vil være blandt dem der i hele verden samles i Jehovas Vidners rigssale efter solnedgang søndag den 23. marts 1997 for at mindes Guds største udtryk for kærlighed til menneskene, og for at mindes at hans loyale søn, Jesus Kristus, ofrede livet for os. Det der siges og gøres ved den lejlighed, bør øge vor kærlighed til Jehova og hans søn og forstærke vort ønske om at holde Guds bud. — 1 Johannes 5:3.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan havde de der modtog Peters første brev, lært Jesus at kende, og hvorfor elskede de ham?
◻ Hvilke af de ting som de første kristne hørte, gør indtryk på dig?
◻ Hvordan er Jesu personlighed med til at øge den kærlighed vi nærer til ham?
◻ Hvorfor er det vigtigt for os at betragte hvordan Jesus ydmygt stolede på Gud?
◻ Hvordan kan vi vise vor kærlighed til Jesus Kristus?
[Illustration på side 16]
Den ånd der prægede Jesus, drager os til ham