Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w09 1/4 s. 7-8
  • Født på ny — med hvilket formål?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Født på ny — med hvilket formål?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Lignende materiale
  • Hvem kommer i himmelen, og hvorfor?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Få skal regere til gavn for mange
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • En regering der vil indføre verdensfred
    Hvordan finder man lykken?
  • Skal man fødes på ny?
    Vågn op! – 1975
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
w09 1/4 s. 7-8

Født på ny — med hvilket formål?

MANGE tror at man nødvendigvis må fødes på ny for at opnå evig frelse. Læg dog mærke til hvad Jesus selv sagde om formålet med den nye fødsel: „Den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.“ (Johannes 3:3, da. aut.) Det er derfor nødvendigt at blive født på ny for at komme ind i Guds rige — ikke for at opnå frelse. Nogle vil måske indvende at disse to udtryk — at komme ind i Guds rige og at opnå frelse — henviser til den samme belønning. Men det gør de ikke. For at forstå forskellen er det nødvendigt at se lidt på betydningen af udtrykket „Guds rige“.

Udtrykket „Guds rige“ henviser til Guds regering. Bibelen lærer at Jesus Kristus, „Menneskesønnen“, er konge i Guds rige, og at Kristus har medregenter. (Daniel 7:1, 13, 14; Mattæus 26:63, 64) Derudover åbenbarede et syn der blev givet til apostelen Johannes, at Kristi medregenter er enkeltpersoner som er valgt ud „af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“, og at de skal „herske som konger over jorden“. (Åbenbaringen 5:9, 10; 20:6) Guds ord åbenbarer videre at de der skal regere som konger, udgør en „lille hjord“ på 144.000 enkeltpersoner „som er blevet købt fra jorden“. — Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1, 3.

Hvor er sædet for Guds rige? Guds rige bliver også kaldt ’himlenes rige’, og det viser at Jesus og hans medkonger regerer fra himmelen. (Lukas 8:10; Mattæus 13:11) Guds rige er derfor en regering i himmelen der består af Jesus Kristus og en gruppe medregenter udvalgt blandt menneskeheden.

Hvad mente Jesus så da han sagde at man må fødes på ny for at „komme ind i Guds rige“? Han mente at det er nødvendigt at blive født på ny for at blive regent med Kristus i himmelen. Formålet med den nye fødsel er enkelt sagt at forberede et begrænset antal mennesker til at kunne regere i himmelen.

Indtil nu har vi set at den nye fødsel er af stor betydning, at den er iværksat af Gud, og at den forbereder en gruppe mennesker til at kunne regere i himmelen. Men hvordan finder den nye fødsel sted?

[Tekstcitat på side 7]

Formålet med den nye fødsel er at forberede et begrænset antal mennesker til at kunne regere i himmelen

[Illustration på side 7]

Jesus Kristus og en gruppe medregenter udvalgt blandt menneskeheden udgør Guds rige

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del