Spørgsmål fra læserne
◼ Havde jøderne juridisk myndighed til at henrette Jesus, som Pilatus’ ord i Johannes 19:6 synes at antyde?
Det kan ikke siges med sikkerhed om jøderne på det tidspunkt har haft romernes tilladelse til at foretage henrettelser.
Efter at jødernes ledere havde fået Jesus arresteret, holdt de en slags retssag. Herunder „søgte de . . . at finde et falsk vidnesbyrd imod Jesus, så de kunne bringe død over ham“. Til sidst kendte de ham skyldig i gudsbespottelse og erklærede at han derfor var „skyldig til døden“. (Mattæus 26:59, 60, 65, 66) Men efter at de havde ’lagt råd op mod Jesus for at bringe død over ham’, førte de ham til den romerske landshøvding Pilatus. — Mattæus 27:1, 2.
Disse omstændigheder har fået mange til at drage den slutning at jøderne ikke på det tidspunkt havde romernes tilladelse til at henrette Jesus Kristus på denne religiøse anklage. Denne opfattelse støttes tilsyneladende af jødernes svar til Pilatus da han befalede dem at dømme den anklagede efter jødisk lov. De svarede: „Vi har ikke lov til at dræbe nogen.“ (Johannes 18:31) Ifølge en overlevering i den jerusalemske Talmud mistede jøderne retten til at henrette forbrydere cirka 40 år før Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t.
Man kan derfor undre sig over Pilatus’ ord i Johannes 19:6. Da de religiøse ledere råbte at Jesus skulle pælfæstes, svarede han: „Tag I ham og pælfæst ham, for jeg finder ingen skyld hos ham.“ Denne udtalelse synes at stride mod det jøderne havde sagt i Johannes 18:31.
Den jødiske historiker Flavius Josefus har en øjenvidneskildring som kan kaste lys over denne uoverensstemmelse. Han beretter at oprørerne under romernes angreb på Jerusalem i år 70 søgte tilflugt på tempelområdet. Nogle af disse blodbestænkte mænd befandt sig på et område hvor det var dem forbudt at opholde sig på grund af stedets hellighed. Oprørt over denne vanhelligelse af hvad selv romerne var tilbøjelige til at betragte som hellig grund, sagde hærføreren Titus:
„Have I ikke, I Skurke! oprejst et Gitter [en lav afspærring omkring en del af forgården] omkring Helligdommen? Have I ikke opstillet Søjler derved, hvorpaa I baade med græske og med vore Bogstaver have indhugget Forbud imod, at nogen overskrider Skellinien? Have vi ikke givet Eder Tilladelse til at dræbe Overtræderne, selv om det var Romere? Hvad tænke I da paa, I Slyngler! som nu gaa omkring derinde og trampe paa Ligene?“ — Jødernes Krig mod Romerne, oversat af Alexander Rasmussen, side 345. Kursiveret af os.
Skønt romerne ikke tillod jøderne at idømme dødsstraf for overtrædelser af romersk lov, gav de dem åbenbart myndighed til at henrette dem der havde gjort sig skyldige i visse alvorlige religiøse overtrædelser. De jøder der overgav Jesus til Pilatus har måske fundet det fordelagtigt at lade romerne henrette ham, muligvis for at få hans død til at virke mere frastødende og for at eventuelle protester fra folket kunne være rettet mod de fremmede. (Galaterne 3:13; 5 Mosebog 21:23) Pilatus, der måske gerne ville undgå dette, svarede imidlertid: „Tag I ham og pælfæst ham.“ Muligvis har han også ønsket at tilkendegive at hvis det drejede sig om et alvorligt religiøst anliggende, måtte jødernes ledere selv bære ansvaret for henrettelsen af Jesus.
[Illustrationer på side 31]
Denne inskription fra templets forgård (se det indsatte billede) advarede hedninger mod at passere den lave mur omkring templet
[Kildeangivelse]
Model af byen Jerusalem i tiden for det andet tempel. Modellen står ved Holyland Hotel i Jerusalem
[Kildeangivelse]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.