Kan man dø af et bristet hjerte?

DET er sørgeligt nok et ikke så sjældent fænomen: En tilsyneladende sund, ældre person kollapser og dør blot nogle få dage eller uger efter at vedkommende har mistet sin ægtefælle. Dødsårsagen? Den pågældendes venner ville nok sige: „Et bristet hjerte.“

Muligvis er dette mere end blot et billedligt udtryk. Forskere har længe været klar over at indestængte stressfølelser kan fremkalde kemiske stoffer som forårsager rytmeforstyrrelser eller kramper i hjertet. Men nøjagtig hvordan denne proces begynder i hjernen er forblevet en gåde.

Stephen M. Oppenheimer, en neurolog ved Johns Hopkins-universitetets medicinske fakultet i Baltimore, Maryland i USA, mener at have fundet ud af hvilken del af hjernen som forbinder hjertet med følelserne. Cortex insulae er en lille del af hjernebarken hvor det autonome nervesystem, som blandt andet kontrollerer vejrtrækningen og hjerteaktiviteten, møder det limbiske system, som styrer de følelsesmæssige reaktioner såsom vrede, frygt og glæde. Dr. Oppenheimer fandt at stimulation af cortex insulae hos rotter forårsager en beskadigelse af hjertemuskulaturen svarende til den der kan iagttages hos personer der pludselig får hjerteflimren. Det har desuden vist sig at stimulation af cortex insulae hos mennesker ændrer hjerterytmen og blodtrykket. Disse resultater tyder på at det er muligt at dø af et bristet hjerte.

Nogle mener at et bristet hjerte var en medvirkende årsag til Jesu Kristi død. Om ham var det forudsagt: „Forsmædelsen har sønderbrudt mit hjerte, og såret er uhelbredeligt.“ (Salme 69:20) Skal disse ord forstås bogstaveligt? Måske, for Jesus led frygtelige kvaler, både fysiske og følelsesmæssige, i de timer der gik forud for hans død. (Mattæus 27:46; Lukas 22:44; Hebræerne 5:7) At Jesu hjerte bristede kan også være en forklaring på hvorfor „blod og vand“ kom ud af det spydsår han fik kort efter sin død. Ved en sprængning af hjertet eller et af de store blodkar vil blod strømme ud, enten i brystkassen eller i hjertesækken, en væskefyldt hinde som løst omslutter hjertet. En perforering ville begge steder fremkalde noget der så ud som „blod og vand“. — Johannes 19:34.

At døden indtrådte så hurtigt i Jesu tilfælde, skyldtes uden tvivl andre faktorer, blandt andet den måde han blev mishandlet og pælfæstet på. Hvor kan vi være taknemmelige for at Jesus forblev loyal under disse prøvende omstændigheder! Derfor blev han højt ophøjet af sin Fader, Jehova. (Filipperne 2:8-11) Han har desuden givet os mulighed for at opnå evigt liv på en paradisisk jord. — Johannes 17:3; Åbenbaringen 21:3, 4.