De gjorde Jehovas vilje

En samaritaner viser sig at være en god næste

PÅ JESU tid nærede jøder og ikkejøder et åbenlyst had til hinanden. Med tiden blev der endda føjet en lov til den jødiske kommentarsamling Misjna der forbød israelitiske kvinder at hjælpe ikkejødiske kvinder med at føde, da det kun ville bevirke at der kom en ny hedning til verden. — Abodah Zarah 2:1.

Samaritanerne var nærmere beslægtet med jøderne end med andre folk, både religiøst og etnisk. Alligevel blev de betragtet som pariaer. „Jøder har . . . ikke noget samkvem med samaritanere,“ skrev apostelen Johannes. (Johannes 4:9) Ifølge Talmud var „et stykke brød fra en samaritaner mere urent end svinekød“. Nogle jøder brugte endda ordet „samaritaner“ til at udtrykke foragt og skændsel. — Johannes 8:48.

I betragtning af denne situation var dét Jesus sagde til en lovkyndig mand, meget lærerigt. Manden henvendte sig til Jesus og spurgte: „Lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ I sit svar henledte Jesus opmærksomheden på Moseloven, der siger at man ’skal elske Jehova af hele sit hjerte og sind, hele sin sjæl og styrke’, og at man skal ’elske sin næste som sig selv’. Den lovkyndige spurgte derefter Jesus: „Hvem er egentlig min næste?“ (Lukas 10:25-29; 3 Mosebog 19:18; 5 Mosebog 6:5) Farisæerne indskrænkede udtrykket „næste“ til kun at gælde dem der fulgte de jødiske overleveringer. De betragtede ikke udlændinge og samaritanere som deres næste. Hvis den spørgelystne lovkyndige troede at Jesus ville støtte dette synspunkt, ventede der ham en overraskelse.

En barmhjertig samaritaner

Jesus besvarede mandens spørgsmål med en billedtale.a „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko,“ sagde han. Der var cirka 23 kilometer mellem Jeriko og Jerusalem. Vejen mellem de to byer havde hårnålesving og var kantet af klippefremspring der gjorde det nemt for røvere at ligge på lur, overfalde offeret og flygte. I Jesu billedtale „faldt [den rejsende] blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød“. — Lukas 10:30.

Jesus fortsatte: „Tilfældigvis kom en præst gående ned ad samme vej, men da han så ham, gik han forbi på den modsatte side. Og da en levit kom ned til stedet og så ham, gik han ligeledes forbi på den modsatte side.“ (Lukas 10:31, 32) Præsterne og levitterne underviste i Loven og dermed også i budet om at elske sin næste. (3 Mosebog 10:8-11; 5 Mosebog 33:1, 10) De burde mere end nogen andre have følt sig forpligtede til at hjælpe den tilskadekomne rejsende!

Jesus fortsatte med at sige: „En samaritaner som var på rejse, kom ned mod ham.“ At Jesus nævnte en samaritaner, har sikkert gjort den lovkyndige endnu mere nysgerrig. Ville Jesus bifalde den negative holdning til denne folkegruppe? Bestemt ikke. Da samaritaneren fik øje på den tilskadekomne, ’fik han inderligt ondt af ham’. Jesus sagde: „Han gik hen til ham, gød olie og vin på hans sår og forbandt dem. Så satte han ham op på sit eget lastdyr og førte ham til et herberg og drog omsorg for ham.b Og den næste dag tog han to denarer frem og gav dem til værten og sagde: ’Drag omsorg for ham, og hvad du yderligere måtte give ud, vil jeg betale dig når jeg kommer tilbage.’“ — Lukas 10:33-35.

Jesus spurgte nu den lovkyndige: „Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Den lovkyndige vidste godt at svaret var „samaritaneren“, men han kunne ikke få sig selv til at sige det. I stedet svarede han: „Ham der handlede barmhjertigt mod ham.“ Derefter sagde Jesus: „Gå du hen og gør det samme selv.“ — Lukas 10:36, 37.

Hvad vi kan lære

Manden der stillede Jesus disse spørgsmål, gjorde det for at „retfærdiggøre sig“. (Lukas 10:29) Han troede måske at Jesus ville rose ham fordi han fulgte Moseloven til mindste detalje. Men denne indbildske mand havde brug for at lære betydningen af det bibelske ordsprog: „Enhver af en mands veje er retskaffen i hans egne øjne, men Jehova bedømmer hjerter.“ — Ordsprogene 21:2.

Jesu billedtale viser at den retskafne ikke kun adlyder Guds love, men også efterligner hans egenskaber. (Efeserne 5:1) For eksempel siger Bibelen at „Gud ikke er partisk“. (Apostelgerninger 10:34) Efterligner vi Gud i denne henseende? Jesu gribende billedtale viser at vi må elske vor næste på tværs af nationale, kulturelle og religiøse skel. Kristne har fået befaling til at ’gøre godt mod alle’ — ikke kun mod folk fra samme samfundslag, race eller land, eller mod deres medtroende. — Galaterne 6:10.

Jehovas vidner forsøger at efterleve denne bibelske formaning. For eksempel er det ikke kun Jehovas vidner, men også andre, der får gavn af den nødhjælp de yder ved naturkatastrofer.c Derudover bruger de tilsammen over en milliard timer om året på at undervise folk i Bibelen. De forsøger at nå alle med budskabet om Riget, for Gud vil at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4; Apostelgerninger 10:35.

[Fodnoter]