Johannes 5:29 sigter til udfaldet af domsperioden. For at forstå den synsvinkel Jesus anlægger når han taler om „livets opstandelse“ og „dommens opstandelse“, er det vigtigt at lægge mærke til hvad han i denne sammenhæng siger om de levende der dengang var åndeligt døde (yderligere forklaret i afsnittet „Gået over fra døden til livet“): „Den time kommer, og den er her nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de der giver agt [ordr.: „de der har hørt“], skal leve.“ (Joh 5:25, Int; jf. Se.) Som det fremgår af disse ord, talte Jesus ikke om nogle der blot hørte lyden af hans stemme, men om dem der ’havde hørt’, det vil sige dem der, efter at have hørt hans udtalelser, anerkendte dem som sande. Ordene „høre“ og „lytte“ bruges ofte i Bibelen i betydningen „give agt“ eller „adlyde“. (Se LYDIGHED.) De der adlyder, vil leve. (Se brugen af det samme græske ord [akouʹō], „at høre“, „at høre efter“, i Joh 6:60; 8:43, 47; 10:3, 27.) De bliver altså ikke dømt for det de gjorde før de hørte hans røst, men for det de har gjort efter at de har hørt den.

„Gået over fra døden til livet“. Jesus talte om nogle der „har evigt liv“ fordi de hører hans ord i tro og lydighed og derved får tro på Faderen som har sendt ham. Om den der reagerede således, sagde han: „Han kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet. I sandhed, ja i sandhed siger jeg jer: Den time kommer, og den er her nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de der giver agt, skal leve.“ — Joh 5:24, 25.

De der var ’gået over fra døden til livet nu’, kunne ikke være nogle som var bogstaveligt døde og lå i graven. På det tidspunkt da Jesus sagde dette, var alle mennesker i Guds øjne underlagt dødens fordømmelse. Jesus må derfor have talt om mennesker på jorden som havde været døde i åndelig forstand. Det må også have været sådanne åndeligt døde han tænkte på da han, henvendt til den unge jøde der først ville gå hjem for at begrave sin fader, sagde: „Bliv ved med at følge mig, og lad de døde begrave deres døde.“ — Mt 8:21, 22.

De der bliver sande kristne, har tidligere været åndeligt døde, ligesom mennesker i denne verden. Apostelen Paulus mindede menigheden om dette da han sagde: „Jer gjorde Gud levende skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder, i hvilke I tidligere vandrede i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden . . . Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af sin store kærlighed hvormed han elskede os, gjort os levende sammen med Messias, selv da vi var døde i overtrædelser — af ufortjent godhed er I frelst — og han har oprejst os sammen med ham og givet os sæde sammen med ham i det himmelske, i samhørighed med Kristus Jesus.“ — Ef 2:1, 2, 4-6.

Da de ikke længere vandrer i overtrædelser og synder begået mod Gud, men viser at de tror på Kristus, har Jehova fjernet sin fordømmelse fra dem. Han har oprejst dem fra en åndelig død og givet dem håb om evigt liv. (1Pe 4:3-6) Apostelen Johannes beskriver med følgende ord denne overgang fra at være død på grund af overtrædelser og synder til at være åndeligt levende: „I skal ikke undre jer, brødre, over at verden hader jer. Vi ved at vi er gået over fra døden til livet, for vi elsker brødrene.“ — 1Jo 3:13, 14.