„Alle de der er i mindegravene“

KAN vi være sikre på at størsteparten af de døde vil komme til live igen? Ja, for Jesus sagde: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Læg mærke til udtrykket „mindegravene“, som kun findes i Ny Verden-oversættelsen. Det leder tanken hen på at opstandelsen ene og alene beror på Guds hukommelse.

Hvorfor bruger man ikke blot ordet „gravene“, ligesom andre oversættelser? Fordi Jesus ikke benyttede det græske ord taʹfos, som betyder „grav“ eller „begravelsesplads“. Ikke alle døde er jo blevet lagt i grave, taʹfoi. Men dem som Gud vil oprejse har han i erindring. Det betonede Jesus ved at bruge flertalsformen af mnēmeiʹon, som er nært beslægtet med nogle græske ord hvis grundbetydning er „at huske“. (Mattæus 16:9; Markus 8:18) Ifølge Græsk-Dansk Ordbog af C. Berg betyder mnēmeiʹon: „Minde, Erindringstegn, Mindesmærke, . . . ogs[å] Gravmæle.“

I Ny Verden-oversættelsen skelnes der altså mellem ordene taʹfos og mnēmeiʹon. Det er interessant at nogle ældre danske oversættelser også bruger to forskellige udtryk i Mattæus 23:29, hvor begge græske ord forekommer. I Kalkars oversættelse lyder verset således: „I opbygge Propheternes Gravsteder! [en form af taʹfos] og pryde de Retfærdiges Mindesmærker [en form af mnēmeiʹon].“

Menneskets Skaber glemmer ikke hvilket livsmønster de milliarder af døde har haft. (Salme 139:16; 147:4; Mattæus 10:30) Når hans tid er inde vil han huske dem der er i „mindegravene“ og give dem livet igen på en renset jord. Hvor er det opmuntrende og trøstende at vide at Guds fuldkomne hukommelse aldrig svigter! — Åbenbaringen 20:11-13.