Jesu liv og tjeneste

Mange disciple holder op med at følge Jesus

I EN synagoge i Kapernaum underviser Jesus og fortæller at han er det sande brød fra himmelen. Hans tale er åbenbart en fortsættelse af den drøftelse han indledte med folkeskaren der havde fundet ham på deres vej tilbage fra østbredden af Galilæas Sø, hvor de havde spist af de brød og fisk som Jesus mirakuløst havde tilvejebragt.

Jesus fortsætter sin tale med ordene: „Det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ Blot to år forinden, i foråret år 30, havde Jesus sagt til Nikodemus at Gud elskede verden så meget at han gav sin søn som frelser for den. Jesus viser nu at enhver i menneskehedens verden der symbolsk spiser hans kød, ved at udvise tro på det offer han inden længe skal bringe, vil få evigt liv.

Men folk tager anstød af Jesu ord. „Hvordan kan denne mand give os sit kød at spise?“ spørger de. Jesus vil gerne have sine tilhørere til at indse at når han taler om at man skal spise hans kød skal det forstås på en billedlig måde. For at understrege dette siger han derfor noget der kan opfattes endnu mere frastødende hvis man forstår det bogstaveligt.

„Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod,“ siger Jesus, „har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag; for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, forbliver i samhørighed med mig, og jeg i samhørighed med ham.“

Hvis Jesus havde talt om kannibalisme ville hans lære selvfølgelig være forkastelig. Men han taler naturligvis ikke om at spise kød eller drikke blod i bogstavelig forstand. Han understreger blot at alle der vil opnå evigt liv må tro på det offer han vil bringe når han ofrer sit fuldkomne menneskelegeme og udgyder sit livsblod. Men selv mange af hans disciple gør intet forsøg på at forstå det han siger, og indvender: „Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?“

Da Jesus ved at mange af hans disciple knurrer, siger han: „Får dette jer til at snuble og falde? Hvad da hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før? . . . De ord jeg har talt til jer er ånd og er liv. Men der er nogle af jer som ikke tror.“

Han fortsætter: „Det er derfor jeg har sagt til jer: Ingen kan komme til mig hvis ikke det er givet ham af Faderen.“ Dette får mange af hans disciple til at forlade ham og ikke følge ham mere. Henvendt til sine tolv apostle spørger Jesus: „Vil I også gå?“

Peter svarer: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ Hvilket storslået udtryk for loyalitet, selv om Peter og de andre apostle måske ikke helt forstår Jesu lære på dette punkt!

Jesus glæder sig over Peters svar, men siger dog: „Har jeg ikke udvalgt jer tolv? Dog er en af jer en bagvasker.“ Han hentyder til Judas Iskariot. Muligvis har Jesus på dette tidspunkt opdaget en begyndende forkert handlemåde hos Judas.

Jesus har netop skuffet folk ved at modsætte sig deres forsøg på at gøre ham til konge, og det har måske fået dem til at tænke som så: ’Hvordan kan han være Messias hvis han ikke vil påtage sig Messias’ sande hverv?’ Også denne hændelse vil stå i frisk erindring hos folkeskaren. Johannes 6:51-71; 3:16.

● Hvem ofrer Jesus sit kød for, og hvordan ’spiser’ de det?

● Hvilke yderligere ord af Jesus chokerer folkeskaren, men hvad er det han mener?

● Hvad er Peters reaktion da mange holder op med at følge Jesus?