Frigjort af sandheden

I USA er mere end en million mennesker indsat i fængsler. Af disse er næsten tre tusind dømt til døden. Kan du forestille dig at være en dødsdømt fange? Hvordan ville du have det? En uhyggelig tanke, ikke sandt? Men på en måde befinder alle mennesker sig i en sådan situation. Bibelen siger: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Ja, som efterkommere af Adam er vi „fanget“ i en syndig tilstand. (Romerne 5:12) Vi føler virkningerne af dette fangenskab hver eneste dag, ligesom apostelen Paulus gjorde. Han skrev: „I mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.“ — Romerne 7:23.

På grund af vor syndige natur er vi alle så at sige underlagt en dødsdom, for Bibelen siger: „Den løn synden betaler er døden.“ (Romerne 6:23) Salmisten Moses beskrev situationen med følgende ord: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ — Salme 90:10; jævnfør Jakob 4:14.

Det var med tanke på menneskehedens trældom under synd og død at Jesus sagde til sine disciple: „Sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Med disse ord gav Jesus sine disciple håb om noget langt større end frihed fra det romerske herredømme — han tilbød dem tilgivelse af synd og udfrielse fra døden. Hvordan kunne de opnå dette? Han sagde: „Hvis . . . Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.“ (Johannes 8:36) Ja, ved at give afkald på sit liv tjente „Sønnen“, Jesus, som et sonoffer der købte det tilbage som Adam havde forspildt. (1 Johannes 4:10) Dette banede vej for at hele den lydige menneskehed kunne blive udfriet fra trældom under synd og død. Guds enestefødte søn døde „for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. — Johannes 3:16.

Den sandhed som kan frigøre os, drejer sig altså om Jesus Kristus. De der følger i hans fodspor, har håb om at blive udfriet fra synd og død når Guds rige overtager styret over jorden. Selv nu kan de der tager imod sandheden fra Guds ord, erfare sand frihed. Hvordan?

Frihed for frygt for de døde

Millioner lever i frygt for de døde. Hvorfor? Fordi de har lært at sjælen ved et menneskes død forlader legemet og lever videre i en åndeverden. Det er grunden til at man i nogle lande har den skik at slægtningene til den afdøde holder ligvagt i adskillige dage. Det indbefatter ofte højlydt sang og slåen på tromme. De sørgende mener at de derved kan behage den afdøde så hans ånd ikke kommer tilbage for at hjemsøge de levende. Kristenhedens falske læresætninger om de døde har kun medvirket til at holde denne tradition i live.

Bibelen fortæller imidlertid sandheden om de dødes tilstand. Den siger udtrykkeligt at din sjæl er dig, ikke en eller anden mystisk del af dig der lever videre efter din død. (1 Mosebog 2:7; Ezekiel 18:4) Desuden bliver de døde ikke pint i et brændende helvede, og de befinder sig heller ikke i en åndeverden hvorfra de kan påvirke de levende. Bibelen siger: „De døde ved slet ingenting, . . . der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [graven] hvor du går hen.“ — Prædikeren 9:5, 10.

Disse bibelske sandheder har frigjort mange for frygten for de døde. De bringer ikke længere kostbare offergaver for at formilde deres forfædre, og de er heller ikke bekymrede for om deres afdøde venner og slægtninge bliver ubarmhjertigt pint for deres forseelser. De har lært at Bibelen indeholder et vidunderligt håb for de døde, idet den siger at når Guds tid er inde, vil der ske „en opstandelse . . . af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15; Johannes 5:28, 29) De døde hviler altså blot som i en god søvn. — Jævnfør Johannes 11:11-14.

Sandheden om de dødes tilstand og håbet om en opstandelse kan frigøre os fra den fortvivlelse som døden kan medføre. Dette håb styrkede et ægtepar i USA da deres fireårige søn blev dræbt ved en ulykke. „Der er et tomrum i vores liv som ikke kan blive udfyldt før vi ser vores søn igen i opstandelsen,“ fortæller moderen. „Men vi ved at smerten kun er midlertidig, for Jehova lover at tørre alle sorgens tårer bort.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Frihed for frygt for fremtiden

Hvad vil fremtiden bringe? Vil jorden blive brændt op i et kernevåbenragnarok? Vil ødelæggelsen af miljøet gøre jorden ubeboelig? Vil det moralske sammenbrud føre til anarki og kaos? Dette er hvad mange i høj grad frygter.

Bibelen lover imidlertid at man kan opnå frihed for en sådan lammende frygt. Den forsikrer os om at „jorden består evindelig“. (Prædikeren 1:4) Jehova skabte ikke jorden blot for at se til mens uansvarlige mennesker ødelægger den. (Esajas 45:18) Nej, Jehova skabte jorden for at den kunne være et paradisisk hjem for en forenet familie af mennesker. (1 Mosebog 1:27, 28) Hans hensigt har ikke ændret sig. Bibelen siger at Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Derefter vil ’de sagtmodige tage jorden i besiddelse,’ siger Bibelen, „og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11.

Dette løfte er troværdigt, for Gud lyver ikke. Gennem sin profet Esajas udtalte Jehova: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:11; Titus 1:2) Vi kan derfor tillidsfuldt se frem til at Guds løfte i Bibelen, i Andet Petersbrev 3:13, vil gå i opfyldelse: „Vi [venter] nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“

Frigjort fra menneskefrygt

Bibelen indeholder nogle glimrende eksempler på mænd og kvinder som har vist en frygtløs gudhengivenhed, deriblandt Gideon, Barak, Debora, Daniel, Ester, Jeremias, Abigajil og Jael, for blot at nævne nogle få. Disse trofaste mænd og kvinder viste at de havde samme indstilling som salmisten der skrev: „Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange. Hvad kan et menneske gøre mig?“ — Salme 56:11.

I det første århundrede viste apostlene Peter og Johannes en lignende frimodighed da religiøse myndigheder beordrede dem til at holde op med at forkynde. De sagde: „Vi . . . kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ På grund af deres faste standpunkt kom de senere i fængsel. Efter deres mirakuløse udfrielse vendte de tilbage og fortsatte med at tale „Guds ord med frimodighed“. Snart blev Peter og de andre apostle ført frem for det jødiske Sanhedrin. Ypperstepræsten sagde til dem: „Vi har udtrykkeligt forbudt jer at fortsætte med at undervise på grundlag af dette navn, og dog, se! I har fyldt Jerusalem med jeres lære.“ Peter og de andre apostle svarede: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 4:16, 17, 19, 20, 31; 5:18-20, 27-29.

Når Jehovas vidner forkynder den gode nyhed om Guds rige, søger de at efterligne de første kristnes nidkærhed. Selv mange unge iblandt dem er ikke bange for at tale med andre om deres tro. Lad os betragte nogle eksempler.

Stacie er teenager og genert af natur. Derfor var det i begyndelsen svært for hende at tale med andre om sin tro. Hvad gjorde hun for at overvinde genertheden? „Jeg studerede Bibelen og sikrede mig at jeg forstod hvad jeg talte om,“ fortæller hun. „Det gjorde det lettere for mig, og jeg fik mere selvtillid.“ Stacies gode omdømme blev omtalt i den lokale avis. Artiklen var skrevet af en af hendes lærere, og der stod blandt andet: „[Stacies] tro synes at give hende styrke til at klare meget af det pres som de fleste teenagere udsættes for. . . . Hun mener at dét at tjene Gud bør være det hun er mest optaget af.“

Gennem sine forældre begyndte Tommy at lære Bibelen at kende da han var fem år gammel. Han tog i en ung alder et fast standpunkt for sand tilbedelse. Når hans klassekammerater lavede tegninger af det der foregik på forskellige helligdage, tegnede Tommy billeder af det paradis Gud har lovet. Som teenager lagde han mærke til at mange af eleverne ikke rigtig vidste hvad Jehovas vidner tror på. I stedet for at holde sig tilbage spurgte han en af lærerne om han i en time måtte svare på spørgsmål fra hele klassen. Det fik han lov til, og der blev aflagt et godt vidnesbyrd.

Da Markietta var 17, fik hun en god mulighed for at fortælle sin klasse om det hun troede på. „Vi fik til opgave at lave et foredrag,“ fortæller hun. „Jeg valgte at tale om bogen Unge spørger — Svar der duer.a Jeg skrev titlerne på fem kapitler op på tavlen. Så bad jeg klassen om at stille dem op i rækkefølge efter hvor vigtige de var.“ Derefter fulgte en klassedrøftelse. „Jeg viste klassen bogen,“ slutter Markietta, „og flere af eleverne ville gerne have et eksemplar. Læreren ville også gerne have et.“

Sandheden kan frigøre dig

Som vi har set i det foregående, kan folk i alle aldre blive frigjort når de studerer sandheden fra Bibelen og tager den til sig. Det frigør dem fra menneskefrygt, frygt for de døde og frygt for fremtiden. I sidste ende vil Jesu genløsningsoffer frigøre lydige mennesker fra synd og død. Det bliver en lykkelig tid når vi ikke længere er fanger af vor nedarvede syndige tilstand, men i stedet kan leve evigt på en paradisisk jord. — Salme 37:29.

Kunne du tænke dig at lære mere om de velsignelser Gud har givet løfte om? Hvad skal du i så fald gøre? Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvis du ønsker at opleve den frihed Jesus lovede sine disciple, må du lære om Jehova Gud og hans søn. Du må vide hvad Guds vilje er og derefter gøre den, for Bibelen siger: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Under Guds rige vil menneskene endelig blive frigjort fra synd og død